 | |
Af Charlotte Emborg, overlæge,
speciallæge i psykiatri, OPUS Risskov
|
Hvor mange unge får skizofreni?
Vi ved ikke præcist, hvor mange unge, der har
skizofreni i Danmark,
for ikke alle unge med skizofreni kommer i kontakt med behandlingssystemet.
På verdensplan er der gennemsnitligt ét nyt tilfælde per 10.000
indbyggere per år. Risikoen for at få skizofreni set over et helt menneskeliv
er én procent.
Der er intet, der tyder på, at man med tiden vil finde en
entydig årsag til skizofreni. Der er mange forskellige både genetiske,
psykologiske og sociale faktorer, der spiller ind i forhold til udviklingen og
forløbet af skizofreni. Hash kan for eksempel være en udløsende faktor for
skizofrenien. Hash synes dog ikke i sig selv at kunne medføre udvikling af
skizofreni. Men hash kan være den stress-faktor eller belastning, der får
sygdommen til at udvikle sig.
|
Hvordan viser skizofreni sig hos unge?
 |
|
Myter om skizofreni
Der er mange misforståelser om den psykiske sygdom skizofreni.
Hvis man går ud på gaden og spørger tilfældige mennesker, om hvad de tænker,
når de hører ordet skizofreni, kommer der ord som ”personlighedsspaltning”,
”farlig”, ”uforudsigelig” og ”kronisk sindssyg”.
Men det er vigtigt at slå fast, at man ikke er kronisk
sindssyg, når man har skizofreni, og det er kun ganske få af de mellem 15.000
og 25.000 mennesker i Danmark, der lider af skizofreni, som er farlige eller
uforudsigelige.
|
|
|
Skizofreni viser sig ofte ved den første psykose hos unge i
alderen 18 – 25 år, og typisk lidt tidligere hos mænd end hos kvinder. Forud
for den første psykose kan der være det, man kalder ”prodomal-symptomer”, som
betyder, at man for eksempel har forstyrret tidsfornemmelse,
uvirkelighedsfølelse, fremmedfølelse for eget udseende og egen krop, tendens
til at føle andre kigger eller holder øje, tendens til at isolere sig socialt
og en forkærlighed for at dyrke sin egen indre verden.
Når psykosen er en realitet, kan man have symptomer som
tankeforstyrrelser, hallucinationer og måske er man paranoid.
Tankeforstyrrelser viser sig ved, at man kan have oplevelsen af at tænke tanker
med lyd på og måske kan man opleve, at andre kan høre, hvad man tænker. Nogle
oplever at få fjernet deres tanker eller at få påført tanker udefra. Det
beskrives også, at man kan opleve sine tanker udspredt til andre som for
eksempel til nyhedsmedier eller til naboen. Disse symptomer kan være
medvirkende til, at man trækker sig socialt og nødigt bevæger sig ud i det
offentlige rum. For mange kan det være en hjælp at have musik i ørerne eller at
benytte sig af andre afledningsstrategier, så det ikke er så generende at have
oplevelsen af andres adgang til egne tanker.
Hallucinationerne viser sig oftest ved stemmer, der kommenterer
og taler indbyrdes sammen. Nogle hører mange stemmer, andre hører kun én enkelt
stemme. Der kan også være hallucinationer på syn, smag, lugt og berøring. Når
man har oplevelsen af manglende kontrol over egen tanker eller er hallucineret
på sine sanser, kan der ofte opstå forsøg på at forklare og forstå, og dette
forsøg på forklaringer danner baggrund for dannelsen af vrangforestillinger.
Man kan for eksempel få en overbevisning om, at naboen spionerer imod én, at
nyhedsmedierne holder øje med, hvor man færdes, og hvad man tænker og siger,
eller at nogen har implanteret et fremmed objekt ind i ens krop, som
fremprovokerer de forskellige tankepåvirkninger og hallucinationer.
Læs mere i artiklen om
'Symptomer på skizofreni'
|
Hvordan får man et liv som ung til at fungere godt med
skizofreni?
Tilknytning til behandler-team
Det er vigtigt at være tilknyttet et behandlerteam i
psykiatrien, som kan hjælpe med støtte til uddannelse, job, bolig, familie og
netværk. Når man lige har fået sin skizofreni-diagnose, kan man være meget i
tvivl og usikker på sin fremtid. Her er det vigtigt at få etableret en god
alliance til sin behandler i psykiatrien, som kan hjælpe med sygdomsindsigt og
strategier til at mestre sin sygdom.
Langt de fleste steder i Danmark er der teams, som for
eksempel OPUS, med behandlere, der har specialiseret sig indenfor unge med
skizofreni. En vellykket behandling opnås bedst, hvis der er et godt samarbejde
mellem den unge, behandlingssystemet og de pårørende. De pårørende er vigtigt
samarbejdspartnere, og det er dem, som har det største kendskab til den unge.
Jo mere de pårørende er inddraget i behandlingen, des bedre klarer den unge
sig.
Læs mere i artiklen
'Pårørende bør inddrages i behandlingsforløbet'
Deltagelse i familiegrupper
Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder deltagelse i
flerfamiliegrupper. Her er de unge med skizofreni og deres familier samlet i
grupper, hvor der arbejdes med redskaber til at løse hverdagens problemer. Der
arbejdes med grundprincipper som ”respekter hinanden”, ”undgå at være kritisk
over de ting, som den unge ikke magter”, ”negative symptomer betyder ikke, at
man er doven eller sjusket”, ”giv tydelig opmuntring, støtte og positive
kommentarer” og ”respekter at den unge er voksen og gerne selv vil klare så
meget som muligt”.
Medicinsk behandling
Hvis man passer sin medicinske behandling er der for langt
størstedelen af unge med skizofreni gode chancer for at være fri af
psykose-symptomer. At være fri af tankeforstyrrelser, hallucinationer og
paranoia gør det nemmere at være sammen med andre unge, at få kæreste og at
danne nye venskaber. I det tilknyttede behandler-team arbejder man aktivt med
social færdighedstræning, så det bliver nemmere at holde fast i sin vennekreds
og få det sociale liv til at fungere.
Uddannelse og arbejde
Skizofreni-diagnosen er ikke en hindring for at tage
uddannelse eller være i arbejde. Hvis man er velbehandlet medicinsk og
psykosocialt, er der gode muligheder for at skræddersy en uddannelse eller
beskæftigelse, der tager højde for den sårbarhed, der ligger i at have en
skizofreni-diagnose. Her skal man huske, at et psykose- gennembrud sætter
hjernen på hårdt arbejde, og det tager tid at komme sig igen. Man skal derfor
gå langsomt frem, tage et skridt af gangen og ikke stille de samme krav til sig
selv som der stilles til raske jævnaldrende.
Egen bolig
Mange unge med skizofreni klarer sig i egen bolig, eventuelt
med hjælp fra en kommunal bostøtte. Andre unge med skizofreni bor i kommunens
bofællesskaber for psykisk syge, hvor de har en eller flere kontaktpersoner
tilknyttet. Ofte er der tale om genoptrænings-bofællesskaber, hvor man sammen
med den unge arbejder på, at den unge lærer gode strategier til at klare sig i
hverdagen med henblik på at flytte sammen med kæreste, venner eller at bo selv.
Det er kun en ganske lille del af de unge med skizofreni, der kommer på mere
langvarige institutioner og botilbud.
|
Hvad skal man som ung med skizofreni passe på med?
Mange unge med skizofreni har et misbrug af alkohol eller
stoffer, især hash. Der er mange negative konsekvenser af misbruget i form af
dårligere prognose, flere indlæggelser, flere psykosesymptomer og psykosociale
problemer med dårlig økonomi og kriminalitet til følge. Behandler-teamet
arbejder aktivt med at hjælpe den unge ud af et eventuelt misbrug. Mange gange
er misbruget startet som en selvmedicinering, som en måde at dulme ubehagelige
symptomer på, og når man er i en god medicinsk behandling mod sin skizofreni,
er der slet ikke den samme trang til at misbruge længere.
Når man har skizofreni, er hjernen meget sårbar overfor misbrug,
og den antipsykotiske medicin mister en stor del af sin virkning, hvis man
samtidig misbruger. Dermed ikke sagt, at det er forbudt at drikke en øl eller
to med vennerne lørdag aften. Det sociale liv er vigtigt, og det hører med til
en ungdomskultur at gå i byen med vennerne. Det kan være et vigtigt
sundhedstegn, at den unge igen har lyst til at komme ud med vennerne. Sammen
med behandler eller kontaktperson kan der lægges forskellige strategier for,
hvordan man finder en fornuftig balance, så der hele tiden er plads til at have
et aktivt ungdomsliv, hvor man samtidig får taget særlige hensyn til
skizofreni-diagnosen og hjernens sårbarhed.
|
Hvad er de vigtigste faktorer at være opmærksom på som ung for at
leve et godt liv med skizofreni?
Tidlig opsporing, diagnosticering og behandling
Den egentlige sygdomsfase begynder, når de første psykotiske
symptomer starter. Desværre går der for de fleste unge nogen tid, før de selv
eller deres pårørende erkender, at der er brug for professionel hjælp.
I gennemsnit går der 1,5 – 2 år, inden unge med skizofreni
kommer i behandling. Flere undersøgelser har vist, at jo længere tid, den unge
har været uden behandling, desto længere tid tager det, efter at behandlingen
er startet, inden den unge bliver fri af sine psykosesymptomer. I Norge har man
været meget opmærksom på dette. Ved hjælp af radio og TV-spots, annoncer i
nyhedsmedier, omdelte foldere osv, lykkedes det i en periode at nedsætte
varigheden af ubehandlet psykose til nogle få uger.
I Danmark var der tidligere tradition for, at skizofreni først
blev diagnosticeret efter mange års sygdom. Når patienterne fik stillet
diagnosen, var de derfor allerede inde i kroniske forløb, hvor de havde mistet
mange psykosociale funktioner. Sådan er det ikke længere. Vi ved, at tidlig
diagnostik og behandling af skizofreni kan hindre svære følgestilstande
herunder også misbrug. Tidligere var der ingen fastlagte behandlingsprogrammer
for mennesker med skizofreni. I dag har vi tidlige behandler-teams, hvor unge
med skizofreni får en fast kontaktperson, som støtter dem i det ambulante
forløb, og som er tovholder i et behandlingstilbud, der omfatter medicin,
psykoterapi, undervisning om skizofreni, netværksarbejde, flerfamiliegrupper og
social færdighedstræning.
Forebyggelse af tilbagefald
Et vigtigt element i behandlingen er forebyggelse af
psykose-tilbagefald. Den vigtigste årsag til tilbagefald er ophør med
antipsykotisk medicin. 75 – 85 procent af unge med skizofreni får tilbagefald i
løbet af 12 – 18 måneder efter et ikke anbefalet ophør med medicin.
På trods af en god antipsykotisk medicinsk behandling er det
ikke ualmindeligt, at der kan komme større eller mindre tilbagefald eller
forværring af de psykotiske symptomer, hvis den unge bliver udsat for
belastende begivenheder. Det kan være start på et nyt arbejde eller anden
beskæftigelse, brud med kæreste eller ny kæreste, flytninger, familiefester og
meget andet. I den psykoterapeutiske og psykosociale del af behandlingen
arbejder man på at mindske psykologiske og miljømæssige belastninger.
Tilbagefaldsforebyggelse består typisk i, at den unge sammen
med sin behandler laver en liste over den unges tidlige tegn på tilbagefald og
laver en liste med nyttige mestrings-strategier, som den unge kan anvende ved
tidlige tegn på tilbagefald. Listen kan bestå af nyttige telefonnumre til
familie og nære venner samt telefonnummer til behandleren, som kan vurdere, om
behandlingen skal intensiveres. Mindre tegn på tilbagefald er forventelige, men
jo tidligere man opdager disse og iværksætter modtræk, desto større er
sandsynligheden for, at man kan undgå et egentligt tilbagefald til psykosen.
Læs mere i artiklen 'Tilbagefald i
forbindelse med skizofreni'
Nemt medicin-indtag
Man arbejder desuden på at gøre den medicinske behandling så
overskuelig og nem for den unge som muligt. Det kan man for eksempel gøre ved
enten at få forskellige reminders om at huske at tage medicinen dagligt,
doseringsæsker, at samle medicinen til én daglig dosering eller at lægge den om
til depot medicin med injektioner hver 2 eller 4.uge.
Kendskab til sygdommen
Det er vigtigt, at en ung med skizofreni lærer sin egen sygdom
at kende. Jo mere den unge selv kender til sygdommen, desto bedre bliver den
unge med skizofreni til at passe på sig selv. Selvomsorg og gode
mestrings-strategier betyder meget for den enkeltes livskvalitet og forløbet af
sygdommen. Man kan have et rigtig godt liv som ung med skizofreni. Der er hjælp
at hente i behandlingssystemet og i det kommunale regi, og for mange unge med
skizofreni er der ikke den store forskel på det liv, de lever, sammenlignet med
andre unge menneskers tilværelse i Danmark i dag.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 09.03.2011
|
| |
|
