 | |
| Bliv klogere på dine drømme |
|
|
|
Hver nat tilbringer vi tid med at drømme. Men hvorfor
drømmer vi, og hvad kan vi bruge vores drømme til? Det har vi spurgt
søvnekspert Jan Ovesen og drømmeterapeut Dorte Felholt om.
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Nogle gange kan drømme præge vores humør, når vi vågner, og få
os til at tænke. Andre gange føler vi slet ikke, at vi har drømt. Men vi
drømmer alle sammen – også selvom vi ikke kan huske det, når dagen gryr. Som
voksne har vi hver nat 4-6 drømme, der fylder op til 2 timer af vores samlede
nattesøvn. Der kan være flere årsager til, at vi ikke kan huske vores drømme.
Ifølge søvnekspert Jan Ovesen, der er overlæge i Scansleep A/S, handler det om,
at vi er gået ud af drømmefasen og er blevet vækket, mens vi er i en søvnfase,
hvor vi sover tungt. Men det kan også handle om, at vi ikke er trænet i at
huske vores drømme, eller at vi har for lidt kontakt til vores intuition og den
mere åndelige side af os selv, mener drømme- og gestaltterapeut Dorte Felholt.
Allerede 3 måneder før fødslen har søvnforskerne kunnet måle
hurtige øjenbevægelser hos fostret – det er nemlig i denne søvnfase, der kaldes
REM-søvnen (Rapid Eye Movement), at vi drømmer mest. Under REM-søvnen er
hjernebølgerne næsten de samme som i vågen tilstand – det vil sige, at hjernen
er lige så aktiv, som når vi er vågne. Selvom vores drømme opleves meget
virkelige, fordi vi i REM-søvnen drømmer med alle sanser, er kroppens muskler
fuldstændigt afslappede, og vi er ude af stand til at bevæge os.
- Op til fødslen udgør REM 75 procent af den samlede søvn, og
ved fødslen sover babyen 16-17 timer i døgnet, heraf halvdelen som REM-søvn.
Andelen af REM-søvn falder så op mod voksenalderen, hvor den udgør omkring 25
procent af vores søvn.
Sovemedicin og visse typer
antidepressiva (midler mod depression
og angst) nedsætter dog mængden af REM-søvnen, forklarer Jan Ovesen. Men
hvorfor drømmer vi egentlig, og hvilken betydning har drømmene for vores liv?
|
Derfor drømmer vi
- Vores viden om drømme er fortsat begrænset, men vi ved, at
drømme har en meget vigtig funktion, fordi vi bruger så meget tid på at drømme.
Søvnforskning har vist, at vi bliver vanvittige, hvis vi blot i en eller to
ugers tid hele tiden bliver vækket midt i vores drømmecyklus. Søvn er i det
hele taget vigtigt for at kunne fungere og koncentrere sig, siger Jan Ovesen.
Forskerne mener, at hjernen i drømme ordner og sorterer den
forudgående dags oplevelser og indtryk. Under søvnen flytter vi det, der i
løbet af dagen er blevet lagret i den korte arbejdshukommelse i hippocampus,
til langtidshukommelsen, der ligger i hjernebarken. Man mener også, at drømme
har afgørende betydning for vores indlæring.
- Vi gennemspiller alle vores oplevelser i løbet af dagen, når
vi drømmer – især hvis vi skal lære nye bevægemønstre. Specielt i opvæksten har
drømme betydning for automatisering af bevægemønstre, som når vi for eksempel
skal lære at gå. De nervebaner, der bliver skabt i dagtimerne, forstærkes i
søvnen, når vi i drømme udlever det, vi har lært, siger Jan Ovesen.
At drømme har betydning for indlæring har vist sig gennem forsøg
med elever, der skal lære at spille violin. Forskerne lod en gruppe
forsøgspersoner sove normalt bagefter, mens en anden gruppe skulle sove i
kortere tid, og endelig forstyrrede man den sidste gruppe forsøgspersoner under
deres REM-søvn. Det viste sig, at de, der blev forstyrret under REM, havde en
dårligere indlæring af deres bevægemønstre. De præsterede ikke nær så godt.
Forskning viser også, at det rent faktisk er lettere at finde en
løsning på et problem, hvis vi sover på det. REM-søvnen forbedrer nemlig vores
evne til at finde kreative løsninger på nye problemer med 40 procent. Så drømme
har også en problemløsende funktion.
|
Drømme er budskaber
Ud over søvnforskernes teori om, at drømme har en vigtig
mentalhygiejnisk og neurologisk betydning, eksisterer der også en teori om, at
drømme er budskaber til os fra vores ubevidste. Igennem historien har der været
flere opfattelser af, hvad drømme er, og hvordan de kan tydes. I det antikke
Grækenland og Egypten mente man, at drømme var kontakt med det guddommelige. I
forrige århundrede søgte Freud og Jung i psykologien at forklare drømmes
betydning blandt andet ud fra vores behov og arketypiske symboler (se
nedenfor). I dag er der mange former for drømmeterapeuter. En af dem er
gestaltterapeut Dorte Felholt, der både har klienter i individuel- og
gruppeterapi, hvor hun hjælper dem til at bruge deres drømme til at finde ind
til deres uopdagede og uudnyttede ressourcer.
- Drømme fortæller os om de vigtige udviklingstrin, vi står
overfor. Uanset hvor underlig og urealistisk en drøm er, vil den fortælle os
noget. Så hvis vi bruger tid på at tolke vores drømme, kan vi blive klogere på
os selv og få mulighed for at udvikle nye sider, så vi kan blive gladere og
mere tilfredse i hverdagen, siger Dorte Felholt, der understreger, at hun ikke
tolker folks drømme, fordi symbolerne i en drøm betyder noget forskelligt fra
person til person. Hun hjælper derimod sine klienter til selv at tolke deres
drømme.
|
Drømme er svære at tolke selv
Når vi drømmer, foregår det på det ubevidste plan og ligner
derfor ikke noget, vi kender. Drømme er sider af os selv repræsenteret i ting
eller andre mennesker – ofte sider som vi har svært ved at acceptere, eller som
vi er ubevidste om. Når vi arbejder med vores drømme, kommer vi ofte i kontakt
med følelser, der ligger skjult bag de handlingsforløb og symboler, som
optræder i drømmene. Ofte vil vi også kunne se, at drømmen har sammenhæng med
noget, vi har oplevet dagen før.
- Drømmeterapi kræver, at man er indstillet på at arbejde aktivt
med at finde ud af, hvad et symbol eller en person repræsenterer for en selv.
Det kan være svært selv at tolke sine drømme, og her kan en drømmeterapeut
hjælpe. Drømme vil ofte afsløre problemstillinger og mønstre, som vi har med os
fra barndommen, som vi nu er klar til at gøre noget ved, og det kan terapeuten
hjælpe med. Hvis ikke vi forstår budskabet, vil vores underbevidsthed ændre
lidt på drømmen for at få os til at forstå budskabet. Det er også derfor, vi
kan opleve de samme slags drømme igen og igen, siger Dorte Felholt.
|
Hvis du selv vil arbejde med din drøm
Dorte Felholt har følgende råd til dem, der gerne selv vil gå i
gang med at arbejde med sine drømme:
-
Sig til dig selv, før du sover, at du ønsker at huske dine
drømme næste morgen.
-
Sæt dig på sengekanten næste morgen, og spørg dig selv: hvad
var det nu, jeg drømte?
-
Hav blyant og papir på natbordet, så du hurtigt kan få skrevet
dem ned, hvis du vågner efter en drøm. Nogle drømme vækker dig, for at du skal
huske dem. Drømme forsvinder lynhurtigt, så det er vigtigt at få skrevet dem
ned.
-
Fortæl andre om dine drømme, for så bliver du vidne til,
hvordan du selv formidler din drøm. Måske kan det give dig en aha-oplevelse.
-
Husk, at drømmeordbøger kun er underholdning, for når vi
drømmer, har det forskellig betydning, alt efter hvem vi er.
-
Hvis din drøm er meget lang, så mærk efter, hvad der har gjort
størst indtryk på dig, og start med at tolke det. Det er altid det vigtigste,
vi husker bedst.
-
Måske husker du kun en følelse eller en farve – så se på, hvad
den repræsenterer hos dig.
-
Hvis du har svært ved at forstå dine drømme, kan du opsøge en
drømmeterapeut. En drømmeterapeut kan have forskellige typer uddannelse. I
gestaltterapeutuddannelsen er drømmearbejde for eksempel en del af den 4-årige
uddannelse.
|
Arketypiske symboler i drømme
I drømme optræder ofte symboler, som har samme betydning for
mange af os, fordi de repræsenterer noget alment menneskeligt. Når du læser
listen over nogle af de mest gængse symboler, skal du dog huske, at vi ofte
opfatter ting forskelligt, så det er ikke sikkert, at du tillægger symbolerne
samme betydning som i eksemplerne nedenfor. Spørg derfor dig selv – hvad
betyder det pågældende symbol for netop mig?
Kvinde: Følelser, intuition, det moderlige og
omsorgsfulde.
Mand: Handlekraft, mål, konkurrence og det
faderlige.
Spædbarn: Sårbarhed. Du har svært ved at passe
på dig selv og sætte grænser. Bøjer dig for andres behov.
Kæledyr: Glæde og evnen til at give kærlighed.
Hus: Kroppen. Hvis der er kaos i huset, kan det
betyde kaos i følelseslivet.
Transportmidler: Du er klar til en rejse –
sidder du i førersædet eller på passagersædet? Er du den, der styrer, eller
følger du bare med?
Døden: Transformation og forvandling i positiv
forstand.
Fjender: Sider af dig selv, som du ikke bryder
dig om.
Nøgenhed: Du er klar til at vise dig for andre,
præcis som du er.
|
Eksempler på typiske drømme
Har du prøvet at fortælle en af dine veninder om en drøm og så
få at vide, at hun har drømt det samme? Nogle typer drømme har mange mennesker
oplevet, og de kan betyde det samme for os. Her får du et par eksempler:
-
Du bliver forfulgt… Eksempel: Du løber hen ad gaden på flugt
fra en kvinde, der vil stjæle din taske. Mulig løsning: Måske er du træt af
dine veninder, der ringer og kræver alt muligt af dig. Forfølgelse viser, at
der er pres på, så du skal gøre noget ved dit problem.
-
Dine tænder falder ud… Eksempel: Du skal spise, men så falder
dine tænder ud en efter en. Mulig tolkning: Mund kan stå for styrke, vi bruger
vores tænder til at bide med. Måske har du svært ved at bide fra dig/få sagt
fra. I hvilke situationer oplever du, at du taber din styrke og ikke får sagt
fra?
-
Du skal redde nogen… Eksempel: Din bror er faldet i vandet. Han
kan ikke svømme, og du ser ham synke til bunds uden at kunne nå ham. Mulig
tolkning: Du skal i virkeligheden redde dig selv, men kan ikke finde ud af,
hvad du skal gøre. Da du drømmer om din bror, er det din maskuline side, du har
fokus på i drømmen. Er du for eftergivende, formår du ikke at træde i karakter
eller at skride til handling eller træffe de nødvendige beslutninger – så er
det nærliggende at drømme om at drukne, for så drukner du i din mangel på at
træde i karakter.
Kilde: gestaltterapeut Dorte Felholt
|
Søvn og drømme
Vores søvn består af 4 faser, der gentager sig natten igennem.
En søvncyklus varer halvanden time. I den første er der meget dyb søvn, og så
aftager den dybe søvn cyklus for cyklus. Vi har 4-6 søvncyklusser i løbet af
natten.
-
1.Søvnfase N1: Let søvn – døsefasen lige før vi falder i søvn.
Vi mister gradvist bevidstheden, men tror ofte, at vi er vågne. Varer 5-10
minutter.
-
2.Søvnfase N2: Vi mister fuldstændigt bevidstheden, og øjnene
bliver rolige. Musklerne er næsten totalt afslappede. Varer 10-25 minutter, og
tilsammen udgør denne fase halvdelen af søvnen.
-
3.Søvnfase N3: Dyb søvn – vi er svære at vække. Varer fra en
halv time til 40 minutter.
-
4.Søvnfase N4: REM-søvn. Hjernen er lige så aktiv som i vågen
tilstand, og øjnene bevæger sig hurtigt (Rapid Eye Movements). Musklerne
slapper fuldstændig af. Vi er lette at vække i denne fase.
Kilde: Jan Ovesen
|
Læs mere om drømme
’Drømmenes dimensioner’ af Ole Vedfelt, Gyldendal.
’Drømme og individuation’ af Jytte Back, Hovedland
’Drømme som vejviser’ af Susanne Sønderbo, Unitas forlag
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.02.2011
|
| |
|
længevarende menstruation -... 
