 | |
| Urolig søvn kan både være sund og sygelig |
|
|
Af Poul Jennum, dr.
med., overlæge
|
Urolig søvn er helt normal
Mange tror, at man skal sove dybt hele natten for at få en god
nats søvn, men det skal man ikke. Det er helt normalt – og faktisk også
optimalt – at vågne lidt op og vende sig flere gange i løbet af natten. Det er
også helt normalt at lave små ryk og bevægelser og snakke i søvne i kortere tid
ad gangen. For nogle mennesker kammer de natlige aktiviteter imidlertid over.
De går for eksempel så hyppigt i søvne eller laver så voldsomme aktiviteter som
at råbe og skrige og ødelægge ting, at de kommer i behandling for det. I denne
artikel kan du læse om nogle af de helt normale aktiviteter, man kan foretage
sig i søvne, og samtidig få indblik i de mere abnorme tilfælde, hvor man bør
lade sig undersøge og eventuelt behandle.
|
Hvorfor bevæger vi os om natten?
Det er sundt at røre sig – også om natten. Hvis vi lå helt
stille, ville vi være fuldstændig mørbankede, når vi vågnede. Vi ville have
ondt i musklerne og få ligge- og tryksår. Videooptagelser af sovende mennesker
viser, at det er normalt at ændre sovestilling mellem 8-25 gange i løbet af en
nat.
De fleste af os laver også små ryk og bevægelser, mens vi sover.
Det skyldes dels reflekser og dels, at det system, der ligger blandt andet i
hjernestammen, og som hæmmer motoriske bevægelser under søvn, er et dynamisk
system, hvor hæmningen af bevægelserne varierer. Det sidste ses især hos små
børn, der har mange små og store bevægelser under søvn. Efterhånden som vi
bliver ældre, stabiliseres det system i hjernestammen, der hæmmer de motoriske
bevægelser, mens vi sover. Denne hæmning er ikke helt udviklet hos små børn, og
derfor har de ofte meget kraftige og hyppige bevægelser under søvn.
Både voksne og børn kan have refleksbevægelser om natten. Der er
tale om sammensatte reflekser, hvor kroppen for eksempel reagerer på tryk,
berøring eller varme.
En refleksbevægelse kan eksempelvis være, at man flytter på sig
eller flytter armen eller benet, hvis de er i klemme, eller hvis man har ligget
i samme position i længere tid. Disse reflekser kan være nedsat under dyb søvn,
eller hvis personen er under alkohol- eller sovemiddelpåvirkning. En kendt
komplikation hertil er den såkaldte ’saturday night palsy’, hvor personerne
vågner med en lammelse af hånd eller arm, fordi en nerve har været i klemme
under søvn.
|
Hvorfor har man små opvågninger i løbet af natten?
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Non REM søvn: Når man falder i søvn går man
igennem fire faser, der kaldes non-REM-søvn. Stadium 1 er døs. Stadium 2 er let
søvn. Stadium 3 og 4 kaldes dyb søvn eller slow-wave-søvn, fordi de elektriske
bølger i hjernen bliver gradvis langsommere. Samtidig bliver personen mere
afslappet og sover dybere. Særligt den dybeste del af denne søvn bliver regnet
som vigtig for at kunne fungere godt næste dag. Denne søvn har vi mest af
tidligt på natten.
REM-søvn: Cirka halvanden time efter man er
faldet i søvn, begynder den femte søvnfase, som kaldes REM-fasen. I denne fase
er hjernebølgerne næsten, som når man er vågen, men alle kroppens muskler er
fuldstændigt afslappede. Ydermere ses hurtige øjenbevægelser i dette søvnstadie
(REM står for Rapid Eye Movement). De fleste drømme findes i REM
søvnfasen
|
|
|
Det er også normalt at vågne op flere gange i løbet af en nat.
De regelmæssige små opvågninger sker som et led i den almindelige søvnrytme,
men kan også opstå på grund af stimuli fra omverdenen – for eksempel en høj lyd
eller en berøring. De fleste gange har vi ingen bevidsthed om, at vi vågner op.
Ikke desto mindre er det en indbygget mekaniske, som er vigtig for os, fordi vi
skal kunne vågne, hvis der eksempel er fare på færde. Uden de små opvågninger
ville vi ligge helt bevidstløse og for eksempel sove fra grædende børn og
vækkeure.
Hvis man bliver vækket ud af en meget dyb søvn, er det dog meget
almindeligt at være forvirret og ikke kunne hitte rede i tid og sted lige med
det samme. Det skyldes, at de funktioner, man har i normal vågen tilstand – for
eksempel orienteringssansen – bliver nedreguleret under dyb søvn. Derfor har
man brug for lidt tid til at få styr på, hvem man er, og hvor man er. Det
fænomen er særlig udtalt hos børn og helt unge, hvor en stor del af søvnen er
dyb søvn.
|
Hvorfor snakker man i søvne?
En anden almindelig ting er at snakke i søvne. Man kan snakke i
søvne i forbindelse med, at man drømmer, hvilket sker under det, man kalder
REM-søvn. Men det kan også ske uafhængigt af drømme i det, der hedder
non-REM-søvn.
Når vi drømmer, bearbejder hjernen formentlig de indtryk og
oplevelser, vi har haft. Så når vi snakker under en drøm, kan det være et led i
denne bearbejdning. Man ved dog ikke, hvordan og hvorfor talecentreret bliver
aktiveret – på forsøgspersoner kan blot registrere, at det sker. Så en egentlig
forklaring på, hvorfor man snakker i søvne har man endnu ikke.
Mange er optagede af, om drømme og søvnsnak giver mening og kan
bruges til at tolke på. Og nogle vil hævde det. Problemet er dog, at hverken
drømme eller søvnsnak er under bevidst kontrol af hjernen.
Så selvom vores drømme og søvnsnakken har relation til
oplevelser og erfaringer i vores liv, er dømmeaktivitet og søvn-snakken ikke en
bevidst handling, der er styret af viljens kontrol. Derfor giver det
nødvendigvis heller ikke mening at tolke det. Desuden er det drømmeindhold, en
person husker, ofte fragmenteret, mere eller mindre tilfældigt og ude af en
sammenhængende kontekst. Derfor kan man sige, at det derfor svarer lidt til at
kigge ind i en vaskemaskine, tage et snapfoto en gang i mellem og så sige: Nå,
der ligger en strømpe, så er det nok et jakkesæt, der er ved at blive vasket.
Den konklusion kan man ikke nødvendigvis drage, og på samme måde er drømme og
drømmesnak også taget ud af en sammenhæng, som gør det svært at vide, hvad
betydningen med det er. Der er dog delte meninger om, hvorvidt drømmeindhold
kan bruges til at tolke på eller ej. Og det egentlige svar er nok, at man ikke
med sikkerhed ved, hvad drømme kan bruges til, da det er utrolig svært at lave
udnersøgelser, der kan dokumentere en egentlig viden omkring dette.
Det giver som regel heller ikke nogen mening at forsøge at tale
med en person, der snakker i søvne. Vedkommende vil affærdige det eller ikke
reagere på det, man siger eller spørger om. Desuden er det som oftest noget
vrøvl, vedkommende siger, så derfor skal man ikke forvente at få listet
hemmeligheder ud af sin partner eller i det hele taget få en mening ud af det,
der bliver sagt.
|
Hvorfor går man i søvne?
Søvngængeri er især udbredt blandt børn i 2-9 års alderen. Som
regel bliver det mindre udbredt med alderen og forsvinder ofte helt inden
voksenalderen. Når børn går i søvne, skyldes det kun i sjældnere tilfælde en
egentlig sygdom. Det sker som oftest, fordi de søger tryghed, eller har tisset
i sengen og samtidig er plaget af en slags forvirring, der kan være til stede
under dyb søvn. Vi kender ikke helt mekanismen, men det antages, at en del af
mekanismen er, at der er dysfunktion i vækkesystemet i hjernestammen. Det
resulterer i, at bevægesystemet er mere aktivt end bevidsthedssystemet.
En variant af søvnvandring er det såkaldte søvnterror, hvor
barnet under dyb søvn er aktivt, undertiden angst eller voldsomt reagerende og
ikke kan tales til fornuft. Når man forsøger at tale med sit barn om det om
morgenen, kan det stor set ikke kuske noget om, hvad der er sket. Søvnterror
forsvinder oftest før puberteten.
Hvis ens barn eller partner går i søvne, skal man blot holde øje
med, at de ikke kommer til skade, og at de vender tilbage i sengen igen. Man
kan eventuelt hjælpe dem lidt på vej, men skal ikke forsøge at vække dem.
Mareridt er en anden meget hyppig tilstand hos børn, som stort
set altid kommer under REM søvn. Barnet beskriver forskellige, undertiden
uhyggelige ting, som har skræmt dem.
|
Hvornår er urolig søvn sygelig?
For nogle mennesker er de natlige aktiviteter så hyppige og
voldsomme, at det kan være en god idé at blive undersøgt og eventuelt komme i
behandling. Hvis det er isolerede enkeltstående tilfælde, skal man ikke være
bekymret, men hvis man ofte laver forskellige ting – for eksempel råber,
skriger, slår vildt og går rundt i løbet af natten, kan det være en god idé at
snakke med sin læge om det. Visse typer søvngængeri kan nemlig være tegn på
sygdom som for eksempel natlig epilepsi eller en kommende sygdom som
Parkinsons sygdom.
Når læger diagnosticerer folk med unormal søvnadfærd, skelnes
der mellem handlinger, der er relateret til:
Søvnhandlinger under non-REM-søvn
Under non-REM-søvnen har man sjældent drømme, så her er
søvnaktiviteterne forårsaget af andre mekanismer. Overordnet taler man om
søvnhandlinger, der knyttet til epileptiske og ikke-epileptiske handlinger.
Epileptiske handlinger under non-REM-søvn:
Nogle menneskers natlige aktiviteter skyldes
epileptiske anfald under søvn. Der
findes forskellige typer, som defineres af, hvor i hjernen epilepsien udgår
fra. Det er forskelligt, hvilke handlinger disse mennesker foretager sig - for
eksempel kan en person stivne i kroppen, være hyperaktiv og råbe og skrige.
Personen kan også fortage forskellige automathandlinger, hvilket vil sige, at
vedkommende kan tage tøj af og på, låse døre op og gå ned ad trapper uden at
være bevidst om det.
Mange af dem, som har epileptiske anfald under søvnen, har
også
epilepsi i vågen tilstand. Man regner
med, at godt 10.000 danskere har disse non REM-anfald, hvilket svarer til en
1/5 del epilepsi-patienterne i Danmark.
NON-epileptiske handlinger under non-REM
søvn: Man kan også have adfærdsforstyrrelser under non-REM-søvnen, som
ikke har epileptisk karakter. Det kalder man confusional arousel disorder. Man
anser denne tilstand for at være normal, når den optræder hos børn, mens den
betragtes som en unormal tilstand blandt voksne.
Her kan personen også lave forskellige automat-handlinger. For
eksempel sætte sig op i sengen og sige en masse vrøvl for så at lægge sig til
at sove igen. Personen kan også vandre rundt i søvne og gøre mærkelige ting som
for eksempel tage tøjet af og gå nøgen ud af døren. Alt sammen uden at være
bevidst om eller kunne huske noget om det morgenen efter.
Andre non-REM-handlinger kan omfatte former for
automathandlinger, der undertiden har karakter af mere eller bevidste
handlinger – for eksempel gå rundt i værelset, delvist tage tøj på, lukke sig
ude på altanen m.v. Nogle patienter har angst-oplevelser under non-REM-søvn.
Det kan være opvågnen med en diffus ubehagelig angst, der går på, at man føler,
at man er ved at blive kvalt, hvilket kan give mistanke om søvnapnø eller anden
vejrtrækningsforstyrrelse, men uden personen faktisk har det.
Disse adfærdsforstyrrelser skyldes formentlig en defekt i
hjernens kontrolsystem, som resulterer i, der ikke sker den nødvendige
synkronisering mellem bevidsthedssystemet og motorkontrolsystemet. Hvis disse
systemer ikke er synkroniserede, kan der ske det, at bevidsthedssystemet, som
sørger for, at vi er vågne og bevidste, lukker ned, mens det system, som har
med kontrol af kropsfunktionerne at gøre, stadig fungerer. Og det betyder
altså, at en person er i stand til at lave forskellige handlinger uden at være
bevidst om dem. Man kender dog ikke samspillet mellem disse systemer i
detaljer, og for eksempel kender man ikke mekanismen bag de natlige
angstanfald. Undertiden kan sådanne fænomener også være vanskellige at skelne
fra egentlig epileptiske anfald.
Søvnhandlinger under REM-søvn
En anden gruppe mennesker er meget aktive, mens de sover
REM-søvn – det vil sige i den søvnfase, hvor de drømmer. Her er der også
forskellige typer, men den væsentligste af dem hedder REM behaviour disorder,
som cirka 20.000 danskere lider af. Ligesom ved non-REM-forstyrrelserne skyldes
aktiviteterne også her en defekt, der forhindrer hjernen i at synkronisere
mellem bevidsthedssystemet og motorkontrolsystemet. Selvom man ikke kender
mekanismen detaljeret, tyder den aktuelle forskning på, at disse patienter ikke
kan hæmme muskelaktivitet i rygmarven på grund af en påvirkning nogle små
grupper af celler i hjernestammen. Disse celler nedregulerer normalt
muskelaktivitet under REM søvn, og hvis de ødelægges, vil drømme med
muskelaktivitet ikke hæmmes, og personen vil udleve disse. Man vil for eksempel
forsøge at flygte, slå omkring sig, skændes og råbe. Disse mennesker kan ofte
huske deres drømme og forklare, hvorfor de er steget ud af sengen, har gemt sig
i et klædeskab eller noget tredje.
Blandt de mennesker, der får REM behaviour disorder i midten
af livet eller senere, har mellem 50 og 90 procent risiko for at udvikle
Parkinsons sygdom senere.
Børn og unge, der lider af REM behaviour disorder, har stor
risiko for at lide af
narkolepsi, som er en sjælden sygdom, hvor man
pludselig falder i søvn midt i en samtale eller anden aktivitet.
|
Er søvngængeri arveligt?
Det er stærkt arveligt at gå i søvne og sker meget i bestemte
familier.
|
Går de natlige aktiviteter ud over søvnkvaliteten?
Det er meget forskelligt, hvordan de natlige aktiviteter
påvirker en persons søvnkvalitet. Nogle er meget påvirkede og fungerer dårligt
i dagtimerne på grund af træthed og
hovedpine.
|
Hvordan behandler man folk, der lider af abnorme søvnhandlinger?
Hvis der er mistanke om epileptiske anfald eller tale om hyppige
eller voldsomme anfald, hvor der er risiko for, at personen kommer til skade,
kan man behandle med medicin.
Ved de epileptiske anfald under non-REM-søvnen bruges ofte et
middel mod
epilepsi, som hjælper i cirka 2/3
dele af tilfældene. Andre bliver behandlet med antidepressiv medicin, fordi
medicinen også påvirker de systemer, der er skyld i de natlige aktiviteter.
Bestemte former for antidepressiv medicin ser dog ud til at kunne forværre de
natlige aktiviteter.
På det sidste er man også begyndt at behandle patienter med
REM-søvnforstyrrelser med hormonet melatonin, som er et hormon, der regulerer
døgnrytmen.
Sovemedicin ser ikke ud til at have nogen effekt på
adfærdsforstyrrelser under søvnen.
|
Hvad kan man selv gøre?
I de tilfælde hvor der ikke er tegn på sygdom, og hvor personen
ikke er til fare for sig selv eller andre, nøjes man som regel med at informere
patienten og familien grundigt.
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at sikre hjemmet –
eksempelvis sætte sikkerhedslåse på vinduerne, hvis vedkommende har
tilbøjelighed til at ville springe ud af vinduet.
De fleste søvngængere vender af sig selv tilbage til sengen
igen. For en sengepartner kan det dog være ualmindeligt irriterende at blive
holdt vågen af, at partneren vandrer rundt i rummet, og her er det også en
mulighed at føre søvngængeren tilbage i sengen. At vække personen får ikke
vedkommende til at gå mindre i søvne.
Det er meget forskelligt, hvordan en stimulans som for eksempel
alkohol påvirker søvnaktiviteterne – hos nogle bliver
de forværrede, hos andre sker der en bedring. Også søvnmangel have en
betydning, men igen er det meget individuelt fra patient til patient.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 21.02.2011
|
| |
|
længevarende menstruation -... 
