 | |
| Solen er sund - i små doser |
|
|
Af Karin Kaas, journalist
|
Efter en lang vinter pakket ind fra top til tå kan vi
næsten ikke vente med at komme ud i solen. Og den er også sund for os, hvis vi
vel at mærke nyder den med måde. Det vil blandt andet sige, at vi skal holde os
fra den mellem klokken 12 og 15 og bruge masser af solcreme. Den skal beskytte
mod både UVA- og UVB-stråler, så læs varedeklarationen grundigt, og pas på,
hvis du køber din solcreme i udlandet. Du risikerer nemlig, at cremen
indeholder hormonforstyrrende stoffer.
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Solen er både ven og fjende. Den er den vigtigste kilde til
D-vitamin, som både forebygger kræft og er vigtig for vores immunforsvar, men
solen er også stærkt medvirkende årsag til en af Danmarks hyppigste kræftform:
kræft i huden. Så vi skal omgås solen med omhu.
De fleste ved godt, at vi skal undgå at blive solskoldede.
Alligevel bliver 44 procent forbrændt af solen mindst en gang hver sommer, og
for unge mellem 15 og 19 er det endda to ud af tre, der bliver
solskoldet.
Det viser en undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har
gennemført. Undersøgelsen viser også, at mange børn bliver forbrændt af solen
hvert år. En tredjedel af de forældre, der deltog i undersøgelsen, oplyste
således, at deres yngste barn havde været solskoldet i løbet af
sommeren.
Man ved, at for meget sol kan give hudkræft, herunder den
farlige modermærkekræft. Og man ved også, at risikoen for at få modermærkekræft
er større, hvis man har haft mange solskoldninger – og specielt mange
solskoldninger som barn. Så det er særlig vigtigt at beskytte børn mod
solen.
|
To typer kræft
Kræft i huden dækker over to typer kræft: almindelig hudkræft og
modermærkekræft. Der er stor forskel på farligheden af de to typer. Langt de
fleste overlever almindelig hudkræft, mens modermærkekræft er mere aggressiv.
Men 80 procent overlever sygdommen ifølge Sundhedsstyrelsen.
Mere end 1.200 danskere, 680 kvinder og 550 mænd, rammes hvert
år af modermærkekræft, og tallet er stigende. Mænd får oftest modermærkekræft
på brystet eller på ryggen, mens kvinder oftest får modermærkekræft på benene.
Men sygdommen kan vise sig på hele kroppen.
Almindelig hudkræft rammer hvert år 11.000 mennesker. Sygdommen
rammer især ældre, der gennem et langt liv har været udsat for meget sollys. 75
procent er således over 60 år, mens kun tre procent er under 40. Eksperterne
vurderer, at 85 procent af tilfældene skyldes solen. Hudkræft viser sig ofte på
ørene, næsen og ved øjet. Har man en gang haft hudkræft, er der cirka 30
procents risiko for at få sygdommen igen.
|
UVA- og UVB-stråler
Det er de ultraviolette stråler fra solen – det vil sige de
stråler, man ikke kan se – der er den altovervejende årsag til de mange
tilfælde af hudkræft. Dem er der tre typer af: UVA, UVB og UVC, hvor de sidste
bremses af ozonlaget og ikke når jorden. UVB-strålerne bremses delvist af
ozonlaget, mens UVA-strålerne når næsten uhindret igennem.
Man ved, at både UVA- og UVB-stråler er skadelige og kan
forårsage kræft. UVA-strålerne trænger dybt ind i huden og giver desuden rynker
og øjenskader, mens UVB-strålerne er årsag til solskoldning og på lang sigt ru
pletter og pigmentpletter.
|
Brug solcreme
Solen er altså farlig – men den er også skøn. Og vi behøver ikke
gemme os bag nedrullede gardiner for at undgå dens skadelige virkninger. Hvis
vi holder os væk fra direkte sol mellem klokken 12 og 15, når UV-indekset (det
er et internationalt tal for intensiteten af den skadelige UV-stråling) er
højest og sørger for at bruge solcreme, kan vi sagtens nyde solen.
Der findes et væld af solcremer på markedet, men grundlæggende
indeholder de enten et kemisk filter mod UV-stråler eller et fysisk filter –
eller en kombination af de to. Det fysiske solfilter er det kemiske stof
titandioxid, der kaster solens stråler tilbage, hvor de kommer fra. Huden kan
blive hvid, når solcremen smøres på, men farven forsvinder hurtigt.
Et kemisk solfilter består af et eller flere kemiske stoffer,
som beskytter ved at trænge ind i det øverste lag af huden og opsuge solens
stråler. Nogle kemiske UV-filtre beskytter udelukkende mod solens
UVB-bestråling, mens andre beskytter både mod UVB- og UVA-strålingen. Det
fysiske filter beskytter mod begge typer.
|
Er det skadeligt?
Ifølge Miljøstyrelsen er der ingen kendt risiko ved de
solfiltre, der sælges i Danmark. Producenterne af solcremerne valgte for nogle
år siden selv at tage stoffet 4MBC (4-Methylbenzylidine Camphor) ud af de
cremer, der sælges til børn i Danmark. Stoffet er mistænkt for at være
hormonforstyrrende. Men i udlandet kan man stadig købe solcreme, der indeholder
4MBC, og det kan også være tilfældet med de solcremer, der sælges i lufthavnen.
Så kik nøje på indholdsdeklarationen, hvis du vil være sikker på at undgå at
smøre dig og dine børn ind i hormonforstyrrende stoffer.
En del solcremer indeholder parabener – en gruppe
konserveringsstoffer, som nogle mistænker for at være hormonforstyrrende.
Stofferne er tilladte, men hvis du vil være sikker på at undgå dem, så køb
eventuelt Svanemærkede solcremer. De indeholder ingen parabener.
Den hvide hinde, som det fysiske filter (titandioxid) lægger på
huden, kan undgås, hvis stoffet tilsættes i nanoform, det vil sige uhyre små
partikler, og en del solcremer indeholder da også nanopartikler. Partiklerne
har været under mistanke for at kunne optages gennem huden og blandt andet give
genskader, men stoffet er foreløbig frikendt af EU’s videnskabelige komité for
forbrugerprodukter (SCCP). SCCP anbefaler dog, at der gennemføres nye
undersøgelser, fordi der er tvivl om, hvorvidt nanopartiklerne kan optages
gennem beskadiget hud. Tvivlen har fået en række forbrugerorganisationer til at
anbefale, at man ikke bruger solcreme indeholdende nanopartikler eller i hvert
fald undlader at bruge dem, hvis huden er beskadiget. Det skal i dag ikke
fremgå af indholdsdeklarationen, om en solcreme indeholder nanopartikler, men
fra 2013 bliver det et krav.
|
Brug den rigtige creme
Uanset hvilken solcreme, man vælger, virker den kun efter
hensigten, hvis den bruges rigtigt. Det vil blandt andet sige, at der bruges
nok af den. Tommelfingerreglen siger en god håndfuld til en voksen, mens et
barn skal bruge cirka 20 ml. Det vil altså sige, at en flaske med 200 ml kun
rækker til fem til seks indsmøringer hos en voksen. Huden skal føles fedtet
efter indsmøringen. Smør dig ind cirka en halv time før, du går ud i solen, og
husk, at hvis du bader, risikerer du, at cremen vaskes væk, også selvom den er
solgt som vandfast. Vandfastheden afhænger af, hvor meget du bader, sveder og
tørrer dig med håndklæde.
Det er også vigtigt, at den solcreme, du bruger, passer til din
hud. Jo lysere og sartere du er i huden, jo højere faktor. Faktor 15 passer til
de fleste. Man opnår ikke den store forskel ved at gå højere op i faktortal.
Faktor 50 stopper for eksempel kun to procent flere stråler end faktor 25. Og
husk også, at solcreme, uanset faktor, ikke kan bruges til at forlænge dit
ophold i solen, men kun til at beskytte dig, mens du er der.
|
Solen giver D-vitamin
Solen er vores vigtigste kilde til D-vitamin, og det er vigtigt
for vores helbred, at vi får nok D-vitamin. Vitaminets vigtigste funktion er at
hjælpe kroppen med at optage kalk, men man mener også, at D-vitamin forebygger
forskellige kræftformer og hjælper med at holde vores immunforsvar intakt.
Omkring 80 procent af den D-vitamin, vi får, dannes af solens UVB-stråler og
oplagres i kroppen, mens de sidste 20 procent skal komme fra kosten, især fra
fed fisk, æg og mælkeprodukter.
Så hvad sker der egentligt, hvis vi dels holder os ude af
direkte sol dels smører os ind i solcreme, når vi endelig går ud i
den?
Ikke noget, siger en af de førende D-vitaminforskere herhjemme
læge Lars Rejnmark Nielsen. Han har stået i spidsen for en undersøgelse
gennemført på Århus Sygehus, der konkluderede, at kvinder, der bruger solcreme,
ikke har et lavere niveau af D-vitamin end kvinder, der aldrig bruger solcreme.
Solcreme hæmmer ganske vist dannelsen af D-vitamin, men når det ikke kan
registreres, skyldes det ifølge forskerne bag undersøgelsen formentlig, at der
altid slipper UVB-stråler gennem solcremen, og at vi heller ikke smører os
systematisk.
Produktionen af D-vitamin fra sollyset afhænger af, hvor højt
UV-indekset er. Det vil altså sige, at vi får mest på de tidspunkter af dagen,
hvor solen også er mest skadelig, men heldigvis behøver vi ikke ret meget
sollys for at få fyldt D-vitamindepoterne op. Ifølge Lars Rejnmark er et
kvarter i solen tilstrækkelig.
|
Solarier
Den ultraviolette stråling fra solarier er endnu stærkere end
den rigtige sols. De indeholder mere UVA-stråling end middagssolen, men mindre
UVB-stråling. Men da begge typer stråler øger risikoen for kræft i huden, er
holdningen hos Sundhedsstyrelsen klar: Undgå at bruge solarier.
Ifølge en svensk-norsk undersøgelse, der har fulgt over 100.000
kvinder i en årrække, har kvinder, der tager solarium mere end en gang om
måneden halvanden gang større risiko for at udvikle modermærkekræft i forhold
til kvinder, der aldrig tager solarium. Jo tidligere man udsættes for både den
ægte og den kunstige sol, desto større risiko er der for at udvikle
modermærkekræft, og undersøgelsen dokumenterer da også, at de kvinder der i
alderen 20 til 29 år tager solarium en gang om måneden har to til tre gange
større risiko for at udvikle modermærkekræft end de kvinder, som aldrig har
brugt solarium. Solarier er heller ikke nogen god kilde til D-vitamin. Der er
stor variation i den UV-stråling, solarier giver, så man kan ikke vide, hvor
meget det enkelte solarium bidrager til, at vi danner D-vitamin. Så også her er
Sundhedsstyrelsens holdning klar: Brug ikke solarier som kilde til D-vitamin.
|
Anbefalinger om solcreme
Hvis du følger disse råd fra Miljøstyrelsen, når du køber og
bruger solcreme, sikrer du dig bedst muligt:
-
Køb miljømærkede solcremer. Miljømærket Svanen er først og
fremmest en miljøgaranti, men der er også i et vist omfang stillet krav til
sundheden, for at en solcreme kan opnå mærket. Cremen må for eksempel ikke
indeholde ingredienser, der er klassificeret som allergifremkaldende. Og heller
ikke stoffer, som findes på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer. Til
gengæld er der ingen sikkerhed for, at solcremen ikke indeholder
parfume.
-
Køb solcremer uden parfume. Parfume kan fremkalde allergi.
Parfume kaldes i indholdsdeklarationen for "parfume", "parfum" eller "aroma".
26 deklarationspligtige parfumestoffer, som kan fremkalde allergi, skal være
nævnt i indholdsdeklarationen, hvis de er brugt i en vis mængde. Mange andre
parfumestoffer kan også være problematiske i forhold til allergi.
-
Brug ikke solcreme, der indeholder stoffet 4-Methylbenzylidine
Camphor (4 MBC), især ikke til dig selv hvis du er gravid eller til børn under
12 år. 4MBC er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Rådet gælder især, når
du køber solcreme i udlandet. Ifølge producenterne sælges der ikke solcreme til
børn i Danmark, der indeholder 4 MBC.
-
Vælg en solcreme med en solfaktor, der passer til din hud. Jo
lysere og sartere du er i huden, jo højere faktor. Faktor 15 passer til de
fleste. Man opnår ikke den store forskel ved at gå højere op i faktor tal. Vær
opmærksom på, at solfaktoren kun er vejledende, og at solcreme ikke kan bruges
til et forlænge dit ophold i solen, men til at beskytte dig, mens du er
der.
-
Vælg en solcreme, der beskytter både mod solens UVA- og
UVB-stråler. Du kan læse på solcremen, om den beskytter dig mod begge typer af
UV-stråler.
-
Brug rigelig mængder af solcreme.
For at opnå den beskyttelse som faktortallet angiver, er det
nødvendigt at bruge rigeligt med solcreme. En tommelfingerregel er, at en
voksen skal bruge en stor håndfuld til at dække hele kroppen, (30-40 ml), mens
et barn skal bruge ca. 20 ml.
Kilde: Miljøstyrelsen
|
|
|
4 enkle råd
Sådan sikrer du bedst dig og dine mod solens skadelige stråler:
Siesta
Giv solen en frokostpause mellem 12 og 15 - og find skyggen, når
solen bager.
Solhat
Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til, når solen står
højest.
Solcreme
Husk altid rigeligt med faktor 15. Efter badning og aftørring
bør du smøre igen.
Sluk solariet
De kunstige stråler øger markant risikoen for hudkræft. Og jo
yngre du er - desto mere udsat er du.
Kilde: Kræftens Bekæmpelse
|
|
|
Fakta om faktortal
Der er ikke meget mere beskyttelse at hente ved at vælge en
solcreme med meget høje faktortal. Den vejledende skala ser sådan ud:
Faktor 8 stopper cirka 87, 5 procent af solens
stråler.
Faktor 15 stopper cirka 93,3 procent af solens
stråler.
Faktor 25 stopper cirka 96 procent af solens
stråler.
Faktor 50 stopper cirka 98 procent af solens stråler.
Kilde: Miljøstyrelsen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.08.2010
|
| |
|
længevarende menstruation -... 
