Annonce

Lokal smertelindring er ofte nok


Tit er det ikke nødvendigt at spise smertestillende medicin, når du har forstuvet foden eller har trænet for hårdt. Du kan nøjes med at smøre det på huden, så det virker lige der, hvor det skal. På den måde slipper du for en række bivirkninger.

Det værker i muskler og led. Måske har træningen været for hård, eller du trådte forkert og ligger nu med en hævet, forstuvet fod. Eller måske har du løftet noget, du burde have haft hjælp til, og døjer nu med smerter i ryg og nakke. Ondt gør det i hvert fald, og du har brug for noget, der kan lindre dine smerter, så du kan komme gennem dagen og natten.

De fleste tyer til de smertestillende piller, der allerede står i skabet. Men vidste du, at der er forskel på smertestillende midler, og at det i mange tilfælde er smartere at sætte ind over for smerterne, der hvor de opstår, fremfor at sluge piller?

Der er forskel på smertestillende midler

Der findes overordnet to typer lettere smertestillende medicin, som man kan få i håndkøb til for eksempel muskel- og ledskader. Det drejer sig om:

  1. Lægemidler der er baseret på det virksomme stof paracetamol.

  2. Lægemidler der tilhører gruppen NSAID (Non Steroidal Anti-Inflammatory Drug). Der findes mange typer NSAID, og de bruges især til behandling af gigt. Det skyldes, at NSAID både er smertestillende og samtidig dæmper betændelsestilstande (inflammation), som giver hævede led og smerter. Denne egenskab udnyttes ikke bare ved gigt. NSAID kan også dæmpe den irritations- og betændelsestilstand, der eksempelvis opstår i en fod, når den hæver op på grund af en forstuvning/forstrækning eller en overlastningsskade.

Tabletter eller gel – hvad skal jeg vælge?

Både paracetamol og NSAID kan fås som tabletter og som gel, man kan smøre på kroppen. Så når man skal vælge den ene behandlingsmulighed fremfor den anden, handler det om, hvad det er for en virkning, man er ude efter.

Når man spiser en smertestillende tablet, ryger den ned i mavesækken og tarmene, hvor den bliver den opløst. Herfra optages virksomme stoffer i blodbanen og føres med blodet igennem leveren og videre rundt i kroppen, hvor det skal udføre bestemte funktioner. Det kaldes systemisk behandling. Systemisk behandling bruges for eksempel til den type af smerter, som kaldes nervesmerter, hvor man ønsker at påvirke de beskadigede og overaktive nervebaner. Man bruger også NSAID-tabletter efter operationer for både at dæmpe operationssmerterne og forebygge hævelse og betændelsestilstande i det beskadigede væv i og omkring operationssåret.

Når et lægemiddel føres rundt i kroppen via blodet kan det også påvirke andre funktioner på sin vej, og spiser man NSAID-medicin over en længere periode, kan det blandt andet give øget risiko for hjerte-kar-sygdommen og mavesår og -blødning. Derfor må man kun tage NSAID-tabletter i længere tid, hvis det er del af en behandling, som ens læge har ordineret.

I det omfang det er muligt, bør man derfor prøve med såkaldt lokal behandling i form af salve, dråber, gel eller plaster, som man påfører netop dér på kroppen, hvor det skal virke. Når man bruger gel til at dæmpe smerter, betændelsestilstande og hævelser omkring led og muskler, bliver de virksomme stoffer optaget gennem huden og virker primært, hvor det er hensigten. Dermed slipper man for de alvorlige bivirkninger, som kan forbundet med at sluge NSAID i tabletform.

Det skal du være opmærksom på

Når man anvender smertestillende eller betændelsesdæmpende gele, skal huden være intakt. Det vil sige, at man ikke bør smøre gel på store hudafskrabninger, forbrændinger, eksem eller områder med psoriasis. Oplever du, at din hud bliver rød og irriteret ved brug af gel, bør du stoppe behandlingen med det samme.

Voltaren gel indeholder diclofenac. Virkning: Er betændelsesnedsættende (anti-inflammatorisk) og smertestillende og anvendes imod lokale smerter i muskler, sener og led. Dosering: Voksne og børn over 14 år: 2-4 g gel påsmøres huden 3-4 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Brug ud over 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Bivirkninger: Omfatter milde og forbigående hudreaktioner på det behandlede hudområde. Op til 10 % kan opleve udslæt, eksem, erytmen, dermatit og pruritus. Sjældent ses blæredannelse på huden. Meget sjældent ses overfølsomhed, sammentrækning af bronkierne, astma, tørhed, pustuløst udslæt, nældefeber eller lyssensibilitet. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, hvor acetylsalicylsyre eller andre NSAIDer fremprovokerer astma, nældefeber eller snue. Bør kun anvendes på intakt rask hud og ikke på åbne sår eller ved svær akne. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Undgå overdreven udsættelse for sollys for at forhindre lysoverfølsomhedsreaktioner. Er ikke beregnet til brug under tætsluttende forbinding. Særlig forsigtighed af NSAIDer bør udvises hos ældre patienter. Samtidig anvendelse af oral NSAIDer kan øge forekomsten af bivirkninger. Bør ikke bruges af gravide og ammende. Kan påvirke chancen for at blive gravid. Pakninger: Voltaren gel 11,6 mg/g, 50 g, 100 g og 150 g. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health – tlf. 39 16 84 00. Dato for produktresumé: 03/2014. Læs mere på www.voltaren.dk.