Annonce

Har du ondt i ryggen? Her kan du selv gøre en indsats

Rygsmerter er en folkesygdom, der er årsag til hver fjerde konsultation hos de praktiserende læger i Danmark. Ofte ved man ikke med sikkerhed, hvad årsagen til smerterne er, men i langt de fleste tilfælde kan du heldigvis selv gøre en aktiv indsats for både at forebygge og hjælpe smerterne af vejen igen.

Rygsmerter rammer 80-90 % af danskerne en eller flere gange i løbet af livet. Det drejer sig ofte om ganske ufarlige tilstande, men på trods af dette kan ondt i ryggen være yderst smertefuldt og påvirke livskvaliteten i negativ retning.

Årsager til dine rygsmerter

I mange tilfælde ved man ikke med sikkerhed, hvorfor enkelte personer får rygsmerter. Blandt de mest almindelige årsager til ondt i ryggen er tunge løft, sportsskader, kropsvrid, ensidigt kropsligt arbejde, dårlig fysisk form, inaktivitet eller arvelig disponering. Som regel skyldes rygsmerterne en kombination af flere årsager, og netop derfor kan det være svært at kortlægge de bagvedliggende årsager.

I sjældne tilfælde kan der være andre mere alvorlige årsager til, at man har ondt i ryggen. Det kan dreje sig om brud i ryggen, svulster eller infektioner. Derfor bør du altid kontakte din læge, hvis dine rygsmerter ikke fortager sig efter få dage.

Kender du dine rygsmerter?

Rygsmerter er ikke bare rygsmerter. Ryggen og rygsøjlen består af et utal af forskellige væv, som alle i princippet kan overbelastes, gå i stykker og give smerter.

Blandt de mest almindelige betegnelser for ondt i ryggen, finder du:

  • Akut hold/hold i ryggen: Et hold i ryggen kan blandt andet skyldes, at et eller flere af rygsøjlens facetled har sat sig fast, en forstuvning af et led, en overbelastet muskulatur eller problemer med rygsøjlens bruskskiver (diskusskiver).
  • Hekseskud: Pludselige smerter (akut hold) i den nederste del af ryggen.
  • Facetsyndrom: Smerter, der opstår, når der er skader på et eller flere af rygsøjlens små facetled eller nerverne og vævet omkring dem.
  • Ischias: Smerter i den nederste del af ryggen (lænden), som stråler nedefter til balden og eventuelt bagsiden af benet.
  • Diskusprolaps: Når en eller flere af rygsøjlens bruskskiver buler ud eller noget af skivens bløde kerne er blevet presset ud og ligger nu uden for bruskskiven.
  • Slidgigt i ryggen: Når rygsøjlens bruskskiver og leddene i rygsøjlen er nedslidte. Dette kan udløse smerter i ryggen.
  • Lumbago: Et andet ord for smerter eller ubehag i ryggen lokaliseret i området mellem det nederste ribben og det nederste af balderne (lænden). Smerterne kan have varierende intensitet fra ganske lette til meget kraftige.
  • Muskelspændinger i ryggen (myoser): Når musklerne reagerer med spændinger på grund af overbelastninger, både af fysisk karakter (fx tunge løft) og psykisk karakter (fx stress).
  • Ryggens opbygning (skæv ryg, rund ryg, lige ryg): De fleste mennesker har små skævheder i rygsøjlen, som aldrig gør væsen ud af sig. Sommetider kan disse skævheder dog gøre rygsøjlen mere sårbar og give problemer i form af rygsmerter.
  • Forstuvninger og fibersprængninger: Træner og bevæger du dig for hårdt, uvant og forkert, kan der opstå pludselige overbelastninger i form af smertefulde forstuvninger (beskadigelse af ledbånd og/eller bløddele omkring et led) og fibersprængninger (beskadigelse eller overrivning af muskelfibre).

Sådan kan du forebygge rygsmerterne

Arbejdsstillinger

Giv dine arbejds- og siddestillinger et grundigt eftersyn. Er dine arbejdsstillinger optimale? Og husker du at variere dem i løbet af dagen? Justér hurtigst muligt eventuelle vanskelige arbejds- eller siddepositioner. Forespørg eventuelt på din arbejdsplads om der er mulighed for at få vejledning.

Fornuftig løfteteknik

Sørg altid for at benytte en fornuftig løfteteknik. Stå tæt på den genstand, du skal løfte. Gå ned i knæ og hold ryggen helt lige. Spænd mavemusklerne, så de støtter ryggen. Tag fat i genstanden og mærk efter, hvor tung den er, før du løfter den. Sørg for, at dine fødder og næse peger samme vej. Løft genstanden med armene – ikke ryggen – og hold den tæt ind til kroppen. Løft aldrig noget, samtidig med at du vrider i ryggen. Gå ned i knæ, når du ønsker at stille genstanden fra dig igen.

Styrk din ryg

Du kan undgå mange rygproblemer, hvis du træner og styrker din ryg. Træning af ryggen kan foregå på mange forskellige måder, og alle aktiviteter, som involverer bevægelse af ryggens muskler, kan bruges. Det gælder blot om at vælge den aktivitet eller de træningsøvelser, du bedst kan lide. Motionér eller bevæg dig gerne 30 minutter dagligt.

Voltaren deler deres bedste ryg-øvelser her

Slip af med rygsmerterne

Når først rygsmerterne har indfundet sig, er det ikke altid nok at gå ture og huske at tænke over fornuftige løfteteknikker og arbejdsstillinger. I disse tilfælde er smertestillende medicin og fysisk aktivitet den bedste behandling.

Det antages, at hele 80-90 procent af alle rygsmerter kan behandles ved, at den ramte gør en aktiv indsats selv. Det kan du selv gøre:

  • Bevægelse: Din ryg heler bedst, hvis du sørger for at stimulere den med normal og regelmæssig aktivitet. Derfor bør du genoptage dine dagligdagsaktiviteter og dit job, så snart det er muligt. Se Voltarens øvelser her

  • Nattesøvn: Sørg for at sove godt, men undgå at tilbringe unødigt meget tid i sengen. At ligge i sengen med kroppen i bero fjerner som oftest ikke rygsmerterne men forlænger blot smerteperioden.

  • Professionel hjælp: Går dine rygsmerter ikke væk efter få dage, og forhindrer de dig i at passe dit arbejde eller varetage dagligdagsopgaver, bør du ikke tøve med at opsøge professionel hjælp enten hos praktiserende læge, fysioterapeut, kiropraktor eller en afspændingspædagog.

  • Akut behandling: Oplever du akut hold i ryggen, kan det hjælpe at lægge en pose is på det ømme sted i 10-15 minutter fem-seks gange om dagen med en times mellemrum.

  • Anti-inflammatoriske midler: Rygsmerterne kan ofte lindres med anti-inflammatoriske midler og receptfri medicin, som tages med korte intervaller. Voltaren gel er et middel til behandling af lokale led og muskelsmerter og inflammation, som blot skal smøres på huden på det ramte sted.

Hvornår bør du søge læge?

Selvom de fleste rygsmerter skyldes godartede overbelastninger i ryggens led, muskler eller sener, kan det være en god idé at blive undersøgt for at finde ud af, hvad der er galt, og hvad du selv kan gøre for at få det godt igen.

Har du rygsmerter, bør du altid opsøge læge, hvis:

  • Rygsmerterne har varet mere end en uges tid
  • Flere dages smertestillende medicin og aflastning af ryggen ikke har nogen effekt
  • Du oplever ufrivilligt vægttab og føler generel sygdom (svimmelhed, kvalme, feber og lignende)
  • Du oplever vandladnings- og afføringsproblemer samt problemer med at holde på tarmluft
  • Smerterne stråler ned i det ene eller begge ben
  • Føleforstyrrelser og følelsesløshed i underkroppen
  • Du har nedsat kraft i benene

Din læge vil først og fremmest undersøge, om der er tale om almindelige rygsmerter, nerverodssmerter på grund af en prolaps eller snævre forhold i ryggen eller om der ligger en mere alvorlig sygdom til grund for dine smerter. Ud fra jeres samtale og en nærmere undersøgelse vil lægen herefter kunne rådgive dig og give dig konkrete anvisninger i forhold til dine rygsmerter.

Voltaren gel indeholder diclofenac. Virkning: Er betændelsesnedsættende (anti-inflammatorisk) og smertestillende og anvendes imod lokale smerter i muskler, sener og led. Dosering: Voksne og børn over 14 år: 2-4 g gel påsmøres huden 3-4 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Brug ud over 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Bivirkninger: Omfatter milde og forbigående hudreaktioner på det behandlede hudområde. Op til 10 % kan opleve udslæt, eksem, erytmen, dermatit og pruritus. Sjældent ses blæredannelse på huden. Meget sjældent ses overfølsomhed, sammentrækning af bronkierne, astma, tørhed, pustuløst udslæt, nældefeber eller lyssensibilitet. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes af personer, hvor acetylsalicylsyre eller andre NSAIDer fremprovokerer astma, nældefeber eller snue. Bør kun anvendes på intakt rask hud og ikke på åbne sår eller ved svær akne. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Undgå overdreven udsættelse for sollys for at forhindre lysoverfølsomhedsreaktioner. Er ikke beregnet til brug under tætsluttende forbinding. Særlig forsigtighed af NSAIDer bør udvises hos ældre patienter. Samtidig anvendelse af oral NSAIDer kan øge forekomsten af bivirkninger. Bør ikke bruges af gravide og ammende. Kan påvirke chancen for at blive gravid. Pakninger: Voltaren gel 11,6 mg/g, 50 g, 100 g og 150 g. Inden brug af produktet, bør vejledningen i og på pakningen læses grundigt. Novartis Consumer Health – tlf. 39 16 84 00. Dato for produktresumé: 03/2014. Læs mere på www.voltaren.dk.