 |  |
Tai Chi - krop, sind og ånd |
 |
 |
Af Henrik Duer, cand.scient. i humanfysiologi og Tim Herbst, cand.scient. i humanfysiologi
|
Historie
Tai Chi stammer oprindeligt fra Kina, men er gennem de seneste
30 år blevet stadig mere populært i Vesten. Der er gennem historien opstået en
række forskellige stilarter, hvoraf de mest kendte er Chen, Yang, Wu og Sun.
Navnene henfører til de familier, som har skabt og videreført et særligt sæt af
bevægelser, med udgangspunkt i klostertraditionernes Tai Chi.
Bevægelserne har rødder i den traditionelle kinesiske medicin,
hvor krop, sind og ånd udgør en helhed. Bevægelserne i Tai Chi er meget
alsidige for kroppen. Alle led og muskler bruges. Man træner kroppens styrke,
balance, smidighed, kredsløb og koordination, når man dyrker Tai
Chi.
|
Fysisk
Bevægelserne i Tai Chi kan tilpasses udøvernes fysiske formåen,
så der stilles ikke specielle krav til styrke eller kondition for at være med.
Visse Tai Chi former bliver endda direkte brugt til genoptræning. I det hele
taget er Tai Chi baseret på skånsomme behagelige kropsøvelser. Nogle Tai Chi
former har endda udviklet specielle bevægelser for handicappede.
I en del af Tai Chi-stilarterne indgår også anvendelsen af
bevægelserne til selvforsvar. Det er afhængig af stilart og underviser, hvor
stor vægt der lægges på selvforsvarsdelen i Tai Chi.
|
Mentalt/socialt
Nogle kalder Tai Chi for meditation i bevægelse.
Koncentrationsevnen trænes, og man arbejder på at afstresse sindet. Der er stor
forskel på, i hvor høj grad de filosofiske og åndelige dele af den kinesiske
kultur indgår i træningen.
Typisk undervises et hold ad gangen med 5 til 30 deltagere. Der
er rig mulighed for socialt samvær, og ofte mødes udøvere og laver Tai Chi
sammen i parker og lignende.
|
Udgifter og udstyr
De fleste går til undervisning en til to gange om ugen i en til
to timer. Det er dog en god idé at træne Tai Chi hver dag derhjemme. Endvidere
er der som regel mulighed for at deltage i træningssamlinger eller workshops,
som typisk varer fra en til syv dage. Løstsiddende tøj og flade sko
anbefales.
Det koster fra 80 til 400 kroner om måneden. Man kan få
undervisning i Tai Chi-foreninger, på aftenskoler og af private. I Danmark
bliver der undervist i adskillige stilarter og varianter af Tai Chi. Det er
vigtigt at undersøge, hvilket formål den, der underviser, har med sin
undervisning (selvforsvar, helbred, spirituelt, mentalt) så det svarer til ens
egne ønsker og behov. Du kan læse mere om Tai Chi her:
Tai
Chi Nyts lærerliste (Yang-stil).
Chen-stil.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
|  |
|