 | |
Opdateret af Morten Jensen, fysioterapeut
|
Løbesko - et vigtigt valg
Under
løbeturen skal foden og skoen virke
som en funktionel enhed. Det vil sige, at løbeskoen skal beskytte og støtte
foden samtidig med, at den tillader fodens naturlige bevægelser, især når foden
rammer jorden eller sætter af, samt i den periode hvor foden bærer hele
kroppens vægt. Menneskers fødder og løbestil er forskellige, og derfor findes
der mange forskellige typer af løbesko at vælge imellem. Da det ofte kan være
svært at finde den optimale løbesko, kan det være en god idé at sætte sig lidt
ind i emnet først samt at købe sko i de butikker, hvor der er kvalificeret
rådgivning.
Her er nogle af de spørgsmål, det kan være en hjælp at have styr
på, når man skal købe løbesko.
|
Hvilket underlag vil du løbe på?
Det underlag, man skal løbe på, har betydning for den type af
sko, som man bør købe.
-
Har du tænkt dig overvejende at løbe på fortovet, belastes
overdelen på skoen ikke synderligt, og sålen kan nøjes med at være beklædt med
gummi dér, hvor den får kontakt med underlaget.
-
Vil du løbe på ujævne veje eller stier, bør overdelen være mere
holdbar, eventuelt i vandafvisende materiale, og sålen bør være helt beklædt
med gummi for at forhindre ødelæggelse af mellemsålen (materialet mellem
ydersålen og din fod). Sko, der er velegnede til stier, har desuden ofte brede
og dybe riller i sålen for bedre kontaktsikkerhed med underlaget.
-
Til løb på hårde underlag anbefales ofte sko med meget
støddæmpning. Det er dog et dilemma, at en øget støddæmpning i form af mere
eller blødere sålmateriale i hælen nedsætter stabiliteten af den enhed, som
skoen og foden udgør i løbets vægtbærende faser. Det kan være et problem, hvis
man løber i ujævnt terræn, eller hvis man har svage ankler og ofte vrikker om.
|
Hvor tit, hvor langt og hvor hurtigt vil du løbe?
Man skal overveje om man vil satse på en sko, der holder længe
eller en sko, der er let. En sko, der holder længe har typisk en mellemsål af
polyurethan (PU), der er et hårdere materiale end ethylen vinyl acetat (EVA),
der typisk anvendes i lette løbesko. Løber man lange seje ture for blot at
holde sig i form, er skoens vægt normalt ikke et problem. De lette sko kan dog
være en fordel, hvis man satser på at løbe hurtigt. Pris og kvalitet hænger
erfaringsmæssigt sammen. Find derfor et økonomisk niveau, der modsvarer dine
ambitioner.
|
Hvilken type fod har du?
Kendskab til din fodtype vil sikre, at du får et par sko, der
passer til dine fødders form og til de biomekaniske behov, som du har under
dine løbeture.
Fødder inddeles traditionelt i de tre mest almindelige fodtyper:
Normal, platfod (fladfod) og hulfod. En måde at bestemme din fodtype på er at
gøre dine fødder våde og studere fodaftrykket på gulvet (The Wet
Test).
-
Den normale fodtype: Når foden er sat i
underlaget under løb, vil den normale fod herefter oftest rulle lidt indad
(pronere) for at absorbere stødet. Løbere med en normal fod og normal vægt
regnes for at være biomekanisk effektive og anbefales en løbesko, der yder
stabilitet med moderat kontrol af fodbevægelsen. Dette kan typisk være en sko
opbygget af en midtsål med to forskellige densiteter (hårdhed) bygget over en
let buet skolæst.Tunge løbere kan erfaringsmæssigt nyde godt af mere kontrol af
fodbevægelsen samt mere holdbart sålmateriale. Disse løbere kan med fordel
benytte de sko, der anbefales til den flade fodtype.
-
Den flade fodtype: Når løbere med den flade
fodtype sætter foden i underlaget, vil den efterfølgende indadrullende
fodbevægelse (pronation) ofte blive overdrevet (overpronation), hvilket
medfører, at underbenet indaddrejes mere end ved løb med normal fodtype, og det
menes at være årsag til mange af de overbelastningsskader, der rammer personer
med den flade fodtype. De typiske overbelastningsskader er irritation af
svangen, akillessenen, skinnebenet og knæet (løberknæ). Løbere med flad fod bør
benytte såkaldte pronationshæmmende sko, der ofte indeholder stift materiale
eller en kile langs indersiden af skoen bygget over en læst, der er lige langs
med indersiden af skoen. Samspillet mellem foden og skoen skal dog altid
vurderes ved en løbestilsanalyse, da skoen også kan have en uhensigtsmæssig
påvirkning på fodens naturlige bevægelse, hvis skoen bliver for stiv på
indersiden.
-
Den hule fodtype: Den hule fod vil sjældent
pronere optimalt (underpronation), når foden sættes i underlaget under løb, og
vil således ikke virke som en effektiv støddæmper. De bedste sko til denne
fodtype er erfaringsmæssigt meget støddæmpende sko med masser af fleksibilitet
i sålen.
|
Andre gode råd
Kig på dine gamle sko. Skotypen og slidmærkerne på sålen kan
fortælle dig lidt om, hvordan du løber. Tag dem eventuelt med ned til
ekspedienten i butikken, når du køber nye. Har butikken mulighed for at
foretage en løbetest, så benyt dig af tilbuddet. Hold den ønskede løbesko
mellem hænderne. Pres hælen og tåen mod hinanden så skoen bøjer. Skoen bør ikke
bøje på midten, men derimod bøje i forfoden, ligesom under naturligt fodafsæt.
Sålens opbygning og farver giver en indikation af, hvad skoen er god til. De
farvede felter i sålen har oftest forskellig densitet (hårdhed) og bruges
typisk til at stabilisere en løbesko, og der kan endda være monteret
plastickiler ind i siden eller i bunden af pronationsskoene.
Prøv løbeskoen i butikken. Den skal sidde fast til foden uden at
stramme og efterlade en en halv til en centimeter friplads fremme i skoen, idet
foden forlænges, når den alene bærer din kropsvægt under løb. Skoen skal føles
stabil, når du småløber i den, og der må ikke være materiale eller syninger,
der gnaver din fod. Din akillessene bag på hælen må heller ikke blive generet,
men skal have lov til at bevæge sig frit. Køb eventuelt sko efter en løbetur
eller sidst på dagen, hvor fødder er lidt bredere og længere end om
morgenen.
Husk: Løbesko er designet til løb og kan ud fra et biomekanisk
synspunkt oftest ikke anbefales til at gå i. Gang kræver en mere afrundet,
smallere og fladere skosål end løbesko, idet vinklen og kraften, hvormed foden
sættes i jorden er forskellig under løb og gang.
God løbelyst!
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Henrik Dörge, cand. scient. i idræt
|
Sidst opdateret: 18.08.2010
|
| |
|
Lægeerklæring - Sygemelding...
