 | |
Af Henrik Duer, cand.scient. i humanfysiologi og Tim Herbst, cand.scient. i humanfysiologi
|
Kræft er fællesbetegnelsen for en
lang række sygdomme, der er karakteriseret ved, at nogle af kroppens celler
vokser uden kontrol og formål. Kræft er ikke én, men mange forskellige
sygdomme. Der findes mere end 200 forskellige kræftformer.
|
Kan motion forebygge kræft?
De fleste former for kræft opstår, uden at man kender
årsagen. Derfor ved man heller ikke rigtig, hvordan de kan forebygges.
Alligevel kender man visse generelle årsagssammenhænge, som har dannet
grundlag for gængse råd som ryg ikke, drik alkohol med måde, spis rigeligt
med frugt, grønt og kornprodukter, dyrk sol med måde og så videre. Men
motion indgår ikke på listen. Som følge af fysisk aktivitets potentiale i
forebyggelsen af kræft, er motion og kræft blevet et varmt emne. De
nuværende undersøgelser peger på, at motion skal med på listen over
kræftforebyggende muligheder.
|
Brystkræft og motion
Undersøgelser viser, at fysisk aktivitet hos kvinder, som endnu
ikke har nået
overgangsalderen, kan nedsætte
risikoen for
brystkræft med over 30 procent.
Træningen ser ud til at have stor effekt, uanset om den er moderat eller
hård. Årsagen er formentlig, at mængden af østrogen, som kvindernes
æggestokke producerer, kan reduceres ved regelmæssig motion. Det betyder, at
den totale mængde østrogen, som kvinder udsættes for, bliver nedsat, hvilket
tiltænkes at nedsætte risikoen for udvikling af brystkræft. Selv om man
først begynder, at dyrke motion senere i livet, indikerer undersøgelser, at
man stadig kan få en effekt af motionen. Men der mangler flere undersøgelser,
før det endeligt kan konkluderes, om motion kan bruges som forebyggelse af
brystkræft.
|
Tyktarmskræft (coloncancer) og motion
Når man dyrker regelmæssig fysisk aktivitet, vil den tid, det
tager maden at passere gennem mave-tarmsystemet, nedsættes. Den tid, som
eventuelle kræftfremkaldende stoffer opholder sig i mave-tarmsystemet, bliver
derved mindre. På den måde mindskes muligheden for at disse stoffer gør
skade. Dette kan være forklaringen på, hvorfor risikoen for
tyktarmskræft er mindre, jo mere
fysisk aktiv man er.
|
Overvægt og kræft
Energibalancen afgør, om vi taber os eller tager på i vægt.
Indtager man mere energi, end man forbruger over lang tid, vil det resultere i
overvægt. Fedme er forbundet med en stor risiko for kræft. Om det er mangel
på motion eller overflod af mad, som resulterer i den øgede risiko, er uvist.
Men helt sikkert er det, at motion kan bidrage til et fedttab og derigennem
reducere den risiko, som fedme medfører.
|
Andre kræfttyper
Selv om ikke alle undersøgelser stemmer overens, er der
befolkningsundersøgelser, som har demonstreret en nedsat risiko for
lunge- og
prostatakræft, hvis man dyrker
regelmæssig motion. Manglen på undersøgelser gør, at der endnu ikke kan
siges noget om sammenhængen mellem motion og andre kræftsygdomme som
eksempelvis
nyre-, hjerne- og
testikelkræft.
|
Hvilken type motion er så bedst?
Indtil videre er det heller ikke velundersøgt, hvilken type
motion, der er bedst. Motion af moderat karakter er anbefalelsesværdig, da
denne type af motion fremmer immunforsvaret. Forbedringen af immunforsvaret
menes at være delvist ansvarlig for motions forebyggende effekt på nogle
kræftsygdomme. Regelmæssig, langvarig træning med
høj intensitet kan derimod virke negativt på immunforsvaret og samtidig øge
mængden af de frie radikaler. Dette gør teoretisk set denne motionsform
mindre tilrådelig i forhold til motion af moderat karakter.
|
Fysisk aktivitet og kræftpatienter
For de fleste kræftpatienter er tab af kropsvægt og
funktionsevne blandt de mere alvorlige følger af sygdommen. Fysisk aktivitet
og rigtig kost kan være med til at minimere tabet af muskelmasse og
kondition. Dette medfører også en positiv
psykologisk effekt, idet livskvaliteten forbedres som følge af en større
fysisk uafhængighed og formåen.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Exercise decreases breast cancer risk. Eur. J. Cancer. 36
(6): 685-686, 2000.
The role of exercise in the prevention and treatment of
cancer. Oncology 11(8): 1104, 1997
Gerber M & Corpet. Energy balance and cancer. Eur. J
Cancer Prev. 8 (2): 77-90, 1999.
Mcardle WD, Katch FI & Katch VL. Exercise physiology. 4.
Ed.
|
|
Sidst opdateret: 13.08.2000
|
| |
|
Konstant ondt i halsen 
