Annonce
www.netdoktor.dk

NetDoktor.dk

  • Forside
  • Tema
  • Nyheder
Alle emner
Alt om Børn
Klik her

Sygdomme

  • Alt om sygdom
  • Medicin
  • Symptomer
  • Undersøgelser
  • Kontakt lægen
  • Vagtlægen
  • Sundhedsvæsen

Sundhed

  • Alt om sundhed
  • Sport og motion
  • Gravid og baby
  • Sunde opskrifter
  • Sundhedstest
  • Vitaminer
  • WebTV

Deltag

  • Debat
  • Test og quiz
  • Spørg lægen

Besøg også

kvit
Klik her
Slankedoktoren
Klik her
Samarbejspartnere
Klik her

Information

  • Kontakt
  • Presserum
  • Om Netdoktor
  • Annoncørinfo

Alkohol
  • Artikel-oversigt
  • Brevkasse
  • Debat
  • Dagbog
Gevinster ved at stoppe eller skære ned på alkoholforbruget
Af Redaktionen Netdoktor

Gevinster ved at stoppe eller skære ned på alkoholforbruget

Vi ved godt, at det er usundt at drikke for meget. Den gode nyhed er, at der ofte er hurtig gevinst i form af et bedre helbred, hvis man skærer ned på eller helt stopper alkoholindtaget. Nogle af fordelene ved at stoppe med eller skære ned på rødvinen, de kulørte cocktails eller øllene viser sig omgående. Her kan du se, hvor hurtigt udvalgte sygdomme, skader og skavanker knyttet til et stort alkoholforbrug forsvinder eller forbedres, hvis man holder op med at drikke:

  • Søvnforstyrrelser pga. for meget alkohol aftager, men kan nogle gange blive lidt værre i de første måneder, inden de forsvinder.

  • Immunforsvaret har det bedre allerede efter 2 ugers afholdenhed. Hvis man kun har drukket en enkelt aften, kan det gå endnu hurtigere. Efter længerevarende alkoholforbrug kan der gå et par måneder, før immunforsvaret fungerer normalt.

  • Stress: Kroppens stressberedskab bliver normalt 1-4 uger efter ophør.

  • Snigende knogleskørhed: Forandringerne i knoglemetabolismen bliver normale, når man går fra et længerevarende, stort alkoholforbrug til afholdenhed.

  • For højt blodtryk og øget risiko for hjerneblødning: Blodets koagulationsevne og blodtrykket er tilbage på normalt niveau 1-2 uger efter, man er stoppet med at drikke.

  • Alkoholrelateret demens: Tilstanden bliver delvis bedre efter længere tid, men allerede efter 6-7 uger sker der en vis forbedring af hukommelse og koncentrationsevne.

  • Hjertet: Alkohol kan påvirke hjertet på flere måder: Nedsat pumpefunktion er en risiko ved højt, dagligt forbrug. Hjertefunktionen får det helt eller delvist bedre efter 1-3 måneders afholdenhed i disse tilfælde. Uregelmæssighed i hjerterytmen kan både opstå efter en enkelt lejlighed med højt alkoholindtag og ved periodevis eller vedvarende stort alkoholforbrug. Efter 4 uger uden alkohol er risikoen for rytmeforstyrrelser i hjertet blevet væsentlig mindre.

  • Halsbrand og irritation af mavesækkens slimhinde: Forsvinder hurtigt, når man stopper med at drikke.

  • Diaré pga. for meget alkohol forsvinder oftest efter få dage, forudsat at man spiser fornuftigt.

  • Fedtlever pga. alkohol er i de fleste tilfælde en godartet tilstand, som forsvinder helt ved ophør.

  • Kræft: Der er en sammenhæng mellem alkoholforbrug og risikoen for at udvikle kræft i mundhule, svælg, spiserør og øvre del af mavesækken. Desuden er brystkræft, primær levercancer og kræft i bugspytkirtlen hyppigere ved højt alkoholforbrug. Prognosen for kræft i mund og svælg er bedre, hvis man stopper med at drikke. Hvis der er behov for kirurgisk behandling, forbedres forløbet.

  • Blodet: Både et enkeltstående, periodevist og vedvarende stort alkoholforbrug virker forgiftende på de bloddannende organer. Selvom man stopper med at drikke, kan der gå noget tid, før de nydannede, røde blodlegemer bliver frigivet til blodcirkulationen og bytter plads med de “alkohol-påvirkede” celler. Anderledes med produktionen af blodplader, der ret hurtigt bliver normal.

  • Hvis du skal opereres: Der er klar sammenhæng mellem et stort forbrug af alkohol og komplikationer efter kirurgiske indgreb. Det er påvist, at personer, der drikker over 4 genstande om dagen, har langt flere komplikationer end personer, der holder sig under de anbefalede genstandsgrænser. Personer, der drikker meget alkohol, har desuden meget længere indlæggelsestid end dem, der holder sig under genstandsgrænserne

Jo mere du drikker, jo højere risiko

At drikke for meget har tilknytning til i alt 60 forskellige sygdomme. Herunder finder man sinds- og adfærdsmæssige lidelser, mave-tarm-lidelser, kræftsygdomme, hjerte-karsygdomme, problemer med immunsystemet, lungesygdomme, muskel- og skeletsygdomme og forplantningsmæssige lidelser. Risikoen for skader og sygdomme forbundet med alkohol er afhængig af en række ting: Hvor meget man drikker, hvor ofte, og hvor meget man drikker ved hver lejlighed. Man kan generelt sige, at jo mere man drikker, både regelmæssigt og ved en enkelt lejlighed, jo større er risikoen. Til gengæld vil næsten alle skadetyper blive mindre eller forsvinde ved at sænke alkoholforbruget. Det er individuelt, hvor langvarigt og hvor stort alkoholforbruget skal være, før der opstår skader.

Alkohol og gravide

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man undgår alkohol, hvis man er gravid eller planlægger at blive det, da selv små mængder alkohol kan være skadeligt for fostret.

Alkohol og kroniske sygdomme

Visse kroniske, alkoholrelaterede sygdomme afhænger af, hvor meget alkohol, man har drukket igennem livet. Her kan man nedsætte, men ikke helt fjerne, risikoen ved at stoppe med at drikke alkohol. På den anden side viser undersøgelser, at et nedsat alkoholforbrug i befolkningen er forbundet med hurtige fald i kroniske sygdomme og dødsfald på grund af skrumpelever. Ved skrumpelever og depression, vil det at stoppe eller holde igen med at drikke medføre forbedringer for helbredet. Undersøgelser viser, at mange depressive symptomer forbedres markant inden for dage eller uger med afholdenhed.

Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om alkohol:

  • Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred.

  • Drik ikke alkohol for din sundheds skyld.

  • Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.

  • Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14 om ugen som kvinde og 21 genstande om ugen som mand.

  • Stop før 5 genstande ved samme lejlighed.

  • Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld.

  • Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol.

Kilder: Sundhedsstyrelsen, www.sst.dk

Alkohol, forebyggelse på sygehus, Bispebjerg Hospital






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 26.08.2011

Annonce

Følg med i debatten

 længevarende menstruation -...
I dag 02:26 af sarahnielsen123

 tynd hud på penis efter behandling...
I dag 00:02 af Madsen23

 Nervøs for graviditet
I går 23:48 af duller123

 Hjerterytmeforstyrrelser
I går 23:32 af Gazeller1

 Umenneskelig smerter ud af...
I går 23:03 af solo313

Se de 30 nyeste indlæg
Se alle debatter

Annonce

Flere stillinger


Annonce
Annonce
Netdoktor.dk: Forside | Aktuelt | Alle emner
Sygdomme: Alt om sygdom | Medicin | Symptomer | Undersøgelser | Vagtlægen | Sundhedsvæsenet
Sundhed: Alt om sundhed | Sport og motion | Undgå stress | Sunde opskrifter | Sundhedstest | Vitaminer | WebTV
Deltag: Debat | Test og quiz | Brevkassen
Besøg også: Alt Om Børn | Kvit | Slankedoktor | Samarbejdspartnere
Information om Netdoktor: Kontakt | Presserum | Om Netdoktor | Annoncørinfo
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark