 | |
| Hvor meget - eller for meget? |
|
|
Af Janne
Schurmann Tolstrup, ph.d., seniorforsker ved
Center for Alkoholforskning
|
Hvem drikker alkohol?
Langt størstedelen af den danske befolkning drikker jævnligt
alkohol, kun cirka 7 procent af kvinder og 3 procent af mænd drikker slet ikke.
I gennemsnit drikker hver dansker over 16 år 12 liter ren alkohol om året,
hvilket svarer til lidt over to kasser pilsnerøl om måneden.
Forbruget er dog skævt fordelt i befolkningen, således at nogle
har et meget stort og andre et ret beskedent forbrug. Mænd drikker generelt
mere end kvinder, og hvad der måske kan virke overraskende er, at personer med
lang videregående uddannelse i gennemsnit har et større alkoholforbrug end
personer med kort eller ingen uddannelse.
|
 |
|
|
Alkohol og konsekvenser
Personer med et stort alkoholforbrug har højere dødelighed og
sygelighed end personer med moderat eller intet forbrug. Mindst 3.000 dødsfald
om året i Danmark har således alkohol som primær eller medvirkende årsag,
svarende til 5 procent af alle dødsfald.
Denne overdødelighed kan især tilskrives sygdomme som
slagtilfælde,
skrumpelever,
bugspytkirtelbetændelse, kræft i mundhule, svælg,
spiserør,
bryst og
tyktarm blandt
personer med et stort alkoholforbrug. Dette er de sundhedsmæssige risici ved at
drikke på lang sigt.
Mere akut øger et højt alkoholforbrug risikoen for at omkomme i
en ulykke, ligesom risikoen for selv at forårsage en ulykke også er øget.
Desuden kan alkohol have en række negative sociale konsekvenser, ikke bare for
personen, der drikker men også for familie, venner og kolleger.
|
De officielle anbefalinger
Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser
For at forebygge alkoholrelaterede problemer i den danske
befolkning anbefaler Sundhedsstyrelsen en maksimumsgrænse på 14 genstande om
ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Dette betegnes som
Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser.
Det vides fra mange undersøgelser, at den overordnede
dødelighed ikke er forøget, hvis man holder sig indenfor disse grænser. Dette
er en gennemsnitsbetragtning, så visse personer vil tage skade af et langt
mindre forbrug, mens andre kan tåle at drikke mere end genstandsgrænsernes
anbefalinger.
Alkohol og forebyggende helbredseffekter
Det er ikke muligt på forhånd at udpege, hvem der kan tåle
alkohol og hvem der ikke kan. Der er også sundhedsgevinster ved at drikke
alkohol, da risikoen for at få en
blodprop i hjertet
mindskes. Denne effekt opnås dog ved et relativt lille forbrug, mellem 1-2
genstande om dagen og er forbeholdt personer, som er midaldrende eller ældre.
Alkohol og skadelige helbredseffekter
For yngre personer er der desværre kun skadelige
helbredseffekter ved at drikke alkohol. Der er desuden en del nyere litteratur
som tyder på, at den gode effekt af alkohol kun opnås, hvis man drikker en
lille smule jævnlig, ligesom der ikke synes at være nogen gavnlig effekt
overhovedet ved at ’binge-drikke’, altså at drikke meget alkohol på en gang.
Anbefaling til gravide
Gravide anbefales helt at afstå fra at drikke alkohol, hvor
man tidligere har sagt, at det er ok at drikke et enkelt glas i ny og næ.
Årsagen til denne mere restriktive anbefaling er, at det er
utroligt svært at lave undersøgelser af, hvor skadelige små mængder alkohol er
for fostret. Ydermere er der undersøgelser som tyder på, at hvad der på ét
tidspunkt i graviditeten er uskadeligt kan på andre tidspunkter have fatale
konsekvenser, hvilket gør det umuligt at lave en samlet anbefaling.
Trafiksikkerhed og børns sikkerhed
Man bør naturligvis være meget restriktiv med at drikke
alkohol, hvis man skal færdes i trafikken eller tager vare på børn.
|
Hvorfor drikker man alkohol?
Når alt det er sagt, er der selvfølgelig gode grunde til, vi
alligevel drikker alkohol. Et enkelt glas virker afslappende og afstressende,
og mange nyder smagen af de forskellige typer af alkohol - for nogle er alkohol
ligefrem et samle- og studieobjekt.
Den berusende virkning af større mængder alkohol kan medføre en
følelse af eufori og personlige hæmninger reduceres. I en kultur som den danske
udgør alkohol i mange sammenhænge et hovedelement – for eksempel ved
julefrokoster, festlige lejligheder, visse sportsbegivenheder og så videre. Det
kan faktisk virke helt unaturligt, hvis man ikke har lyst til at drikke alkohol
ved disse lejligheder, fordi omgivelserne har stærk forventning om, at man skal
indtage alkohol, og fordi det bidrager til fællesskabsfølelsen.
|
Hvor mange drikker for meget?
Det anslås at omkring 900.000 voksne danskere drikker mere end
genstandsgrænserne. Mange af disse personer vil ikke selv have en opfattelse
af, at de drikker for meget - de deler måske en flaske vin med kæresten et par
gange i løbet af ugen, og når weekenden kommer indtages der lidt ekstra ved
sociale lejligheder. Et sådant forbrug anløber hurtigt til mere end 14 og 21
genstande.
|
Hvornår er man afhængig af alkohol?
Selvom man har et stort forbrug af alkohol, er det langtfra
sikkert, man er afhængig - alkoholafhængighed er nemlig ikke defineret udfra
selve størrelsen af alkoholforbruget, men udfra at mindst tre af følgende
psykiske og fysiske kriterier er opfyldt:
-
Sygelig trang til alkohol (en stor del af
tiden bruges på at tænke på, anskaffe og drikke alkohol)
-
Toleranceudvikling (når man er afhængig, tåler
man større mængder alkohol end normalt)
-
Abstinensudvikling (hvis man ikke får alkohol,
får man abstinenser, det vil sige fysiske symptomer, hvor kroppen nærmest
’kræver’ at få alkohol)
-
Kontroltab (vanskelighed ved at stoppe med at
drikke, når man først er begyndt)
-
Fortsat drikken mod bedre vidende (man bliver
ved med at drikke på trods af, at man udmærket kender konsekvenserne)
-
Mindsket interesse i den sociale omverden
(venner og familie vil opleve at personen, som er afhængig af alkohol i mindre
grad varetager både sociale relationer og praktiske forpligtigelser).
Mens storforbrug af alkohol kan betegnes som en dårlig og usund
vane, er afhængighed er en sygdom, som bør behandles.
|
Ved mistanke om alkoholmisbrug
Hvis man er pårørende til en person, som man har mistanke om har
et alkoholmisbrug, bør man forsøge at konfrontere vedkommende - også selv om
man måske ’bare’ er arbejdskollega og ikke umiddelbart anser det som værende
ens ansvar.
Det kan opleves som yderst grænseoverskridende for begge parter,
og det er da heller ikke sikkert en sådan konfrontation vil blive venligt
imødekommet, også selvom vedkommende udmærket selv er klar over problemet og
måske dybest set gerne vil have hjælp.
Alkoholmisbrug er lettest at behandle inden misbruget er kommet
alt for vidt. Hvis man selv har mistet kontrollen over sit alkoholforbrug, er
der hjælp at hente hos sin praktiserende læge eller på et alkoholambulatorium,
desuden er der mere oplysning om alkoholmisbrug og relevant kontaktinformation
at hente på internettet - for eksempel på
www.hope.dk.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 20.10.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
