 | |
Af Lisbeth Salling, speciallæge
i urologi
|
Hvad er urostomi?
Urostomi er en afledning af urinen fra nyrerne, hvor urinen
føres op til huden på maven i stedet for til blæren. Stomien kan foretages på
flere måder: Hvis man kun har én fungerende nyre, føres urinlederen direkte ud
til huden. Har man begge nyrer, sys de to urinledere på et stykke tyndtarm, som
så føres ud til huden. I begge tilfælde opsamles urinen i en stomipose. I
Danmark lever cirka 1.000 personer med en urostomi, og der anlægges cirka 100
nye om året.
|
Hvad sker der ved en urostomioperation?
 |
 |
| De to nyrer med urinlederne er koblet til et stykke tyndtarm
og ført ud i siden. |
|
|
Der lægges et lodret snit nederst på maven. Hvis årsagen er
blærekræft, fjerner
man hos mænd blære, prostata og sædblærer. Hos kvinder fjernes de indre
kønsorganer (æggestokke, livmoder og æggeledere), hele urinrøret og en mindre
del af skeden. Blæren fjernes ikke, hvis årsagen er
inkontinens (utæthed
for urin) eller en lille skrumpet blære efter tidligere strålebehandling for
eksempel for
kræft i underliv
eller
endetarm.
Hvis man kun har én nyre, der fungerer, sys urinlederen direkte
på huden i den side, hvor denne nyre sidder. Denne stomiåbning er kun få
centimeter i diameter. Ellers klipper man et cirka 15 cm langt stykke ud af
tyndtarmen. Til den ene ende af dette ”rør” sys de to urinledere, og den anden
ende føres ud til huden på maven i højre side ud for navlen. Åbningen er cirka
fire centimeter i diameter.
I starten lægges små katetre i urinlederne, som stikker ud i
stomiposen. Disse fjernes efter en uge. Selve tyndtarmen sys sammen igen og
kommer til at fungere normalt. I begge tilfælde opsamles urinen i en stomipose,
der klistres på maven, og som tømmes via en ventil i bunden af posen.
|
Hvorfor får man urostomi?
Den hyppigste årsag er
kræft i blæren, som
derfor også skal fjernes. Andre årsager kan være en meget dårlig blærefunktion
eller i yderst sjældne tilfælde en medfødt misdannelse af blæren. Dårlig
blærefunktion kan skyldes tidligere bestråling af området, som forårsager
skrumpning af blæren, så den kun kan rumme små mængder urin.
Dette medfører alt for hyppig vandladning dag og nat og kan også
give inkontinens. Desuden kan bestråling medføre, at der dannes en forbindelse
(fistel) mellem blære og skede eller blære og tarm. Dette medfører konstant
siven af urin og er svært invaliderende. En anden årsag til, at blæren
skrumper, kan være mangeårig kronisk
blærebetændelse.
Endelig kan lammelser i kroppen også give så alvorlige gener fra
blæren, at en stomi er den bedste løsning.
|
Hvordan tages beslutningen om urostomi?
Har man kræft i blæren, som ikke har spredt sig til andre
organer, er en operation, hvor blæren fjernes, den bedste behandling. Hvis en
operation er for risikabel kan blærekræften strålebehandles.
Før en operation for blærekræft er det vigtigt at finde ud af,
om der er spredning til lunger eller de indre organer. Dette gøres ved en
røntgenundersøgelse
af lunger og en
CT-skanning af de
andre indre organer. Desuden foretages en såkaldt renografi, som er en
undersøgelse af nyrefunktionen.
Når blæren er fjernet, skal urinen ledes ud på en anden måde.
Der er tre måder at gøre det på:
-
en tarmblære som sættes på urinrøret
-
en tarmpose, som skal tømmes med et kateter
-
en urostomi
For at kunne klare en operation må patienten ikke lide af andre
alvorlige sygdomme som for eksempel hjerte- eller lungesygdom. Man skal også
kunne tåle, at der fjernes et stykke tarm, og at tidligere strålebehandling
ikke har skadet tarmen. Patienten er med til at bestemme, hvilken afledning der
passer bedst i deres hverdag, men der kan være forhold i bughulen, som gør, at
lægen tager den endelige beslutning.
|
Hvad sker der før urostomioperationen?
Man tilses i ambulatoriet af en af de læger, som udfører denne
operation, og her får man udleveret skriftligt materiale om operationen.
Indlæggelse sker dagen før operationen, hvor man bliver modtaget af det
plejepersonale, som skal passe en efter operationen. De vejleder om
forberedelserne til operationen.
Man skal have taget
blodprøver, eventuelt
også et
kardiogram (EKG) og
aflevere en
urinprøve. I løbet af
dagen taler man med en narkoselæge, og man vil sædvanligvis også møde den læge,
som skal operere. Man skal faste fra midnat. Det anbefales, at man undlader
rygning og stort alkoholforbrug i dagene op til operationen, og at man spiser
sundt.
|
Hvordan har man det efter operationen?
Smertelindring
Før operationen starter, lægges der et smertekateter i ryggen.
Her igennem gives smertestillende medicin. Det ligger i 3-4 dage og tager ofte
alle operationssmerterne, uden at man får bivirkninger af medicinen. Derefter
får man morfinsprøjter eller smertestillende tabletter, når der er brug for
det. Plejepersonalet hjælper patienten med at komme ud af sengen, og man
mobiliseres gradvist.
Tarmfunktion og træthed
Der går nogle dage før tarmfunktionen kommer i gang igen, og
længere tid før den bliver stabil. I den første id efter et større kirurgisk
indgreb er man meget træt, og det fortager sig først i løbet af to til tre
måneder. I den periode er det vigtigt at motionere dagligt, men man skal
respektere kroppens signaler om træthed og sørge for at hvile ud ind imellem.
Urinens udseende efter operation
|
 |
| Foto af urostomi med opsamlingspose. |
|
|
Lige efter operationen er urinen lidt blodig. Det er helt
normalt og ikke farligt. Derefter får den en normal farve igen, men der kommer
tarmtrævler i, hvilket også er helt normal og fortsætter hele livet. Før man
udskrives bliver man oplært i pasning og skift af stomiposen.
|
Den nye urostomi-funktion
Er blæren fjernet, får man ikke længere tissetrang, som man
kender det fra før operationen. Det gamle urinrør, som ikke anvendes længere,
vil fortsat holde sig selv fugtig, så der kan en sjælden gang imellem komme
lidt slim ud. Dette er helt normalt.
Man tisser lige så meget som før operationen. Den eneste forskel
er, at urinen hele tiden løber ud i posen, som så tømmes, når den er fuld,
eller når man selv ønsker en tom pose. Om natten kan man koble sin stomipose
til en ekstra kateterpose, så man kan sove hele natten uden at skulle bekymre
sig om at tømme den.
|
Hvad er udsigten for fremtiden?
Når man har en urostomi, skal nyrernes afløb og funktion
kontrolleres årligt resten af livet. Der kan forekomme arvæv, som klemmer på
urinlederne, hvor de er syet på tarmen. Der kan også opstå infektioner, som
kræver behandling med antibiotika, og der kan opstå
hudproblemer.
Er man opereret for blærekræft, skal man kontrolleres med jævne
mellemrum. Hyppigheden afhænger af, hvor udbredt kræften var på
operationstidspunktet. Dette er en kontrol af, at kræften ikke kommer tilbage.
Kontrollen består af røntgenundersøgelse eller CT-skanning og en renografi samt
en samtale med en læge.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 28.07.2009
|
| |
|
længevarende menstruation -... 
