 | |
| Adoption - en anderledes måde at få børn på |
|
|
Af Susanne Dencker, Informationsmedarbejder, AC Børnehjælp
|
En anderledes måde at få børn på
Adoption er en anderledes måde at få børn på. Men mindst lige så fantastisk, utrolig, skræmmende og opslugende er det at adoptere sit barn som at få det på traditionel vis. En erfaring der får mange nybagte adoptivforældre til at ærgre sig over, at de ikke tidligere i deres vej mod familieforøgelse har valgt at gå adoptionsvejen. De fleste tøver med at starte en adoptionsansøgning, fordi de tvivler på, om man kan komme til at elske et barn, man har adopteret, på samme betingelsesløse måde, som et barn, der bærer ens gener?
Det kan man! For nogle kommer tilknytningen og kærligheden i samme øjeblik, man får barnet overdraget. Hos de fleste kommer den listende over tid. Både barnet og forældrene har som regel brug for tid, ro og oplevelser sammen, før følelsen af at være del af hinanden bliver klar, utvetydig og uigenkaldelig.
|
Adoptionsprocessen kan føles frustrerende
En adoptionsproces har man ikke selv kontrol over, og det kan føles frustrerende. Ligesom det kan være ubærligt, at tidsperspektivet er så uforudsigeligt, som det oftest er i en adoptionsproces. Der dukker som regel mange spørgsmål op undervejs: Kan jeg klare den særlige opgave, det er at tage et fremmed barn til mig? Er barnet sundt og raskt? Hvordan vil fremtiden i Danmark blive for barnet? Kan vi knytte os til hinanden? Disse forskellige følelser, tvivl og spørgsmål er en naturlig del af adoptionsprocessen – og et naturligt led i at forberede sig på at modtage et barn, der har en anden oprindelse.
|
Hvordan gør man?
Hvis man ønsker at adoptere et barn, skal man henvende sig i socialcenteret i det amt, man bor i. Både par og enlige kan søge om at blive godkendt til at adoptere et udenlandsk barn.
|
De første to faser
Hvis samrådet i Amtet vurderer, at man opfylder de generelle betingelser for at adoptere (fase 1), skal adoptionsansøgerne deltage i et adoptionsforberedende kursus over to weekender (fase 2). Den første weekend kommer man til at arbejde med sig selv i forhold til adoption. Den anden weekend handler om barnets vej til adoption.
Senest efter fase 2 skal man tilmelde sig en af de 2 danske organisationer, som formidler adoption af udenlandske børn (se adresser nedenfor).
|
Den tredje fase
Til sidst skal man igennem fase 3. Den består af en individuel vurdering af, hvor egnede ansøgerne er til at adoptere. Ved hjælp af samtaler og hjemmebesøg vil samrådets socialrådgiver beskrive og vurdere ansøgernes parforhold, forældreindstilling, personlige ressourcer, sociale liv, netværk osv.
Hvis man får afslag efter fase 3, kan man umiddelbart anke afslaget.
Der går normalt 2-3 år fra, at man starter sin adoptionsansøgning i amtet, og til man kan hente sit barn I barnets oprindelsesland.
Du kan læse mere om processen på Familiestyrelsens hjemmeside.
|
Den ene af os er i tvivl
Det er ret almindeligt, at man i starten er i tvivl, om det nu er 'rigtigt' at adoptere. Godkendelsesprocessens fase 2 er tilrettelagt, så man har mulighed for at vende sin tvivl og diskutere sine øvrige overvejelser med andre, der ønsker at adoptere og i den forbindelse både få input og sparring fra de adoptionsuddannede kursusholdere. Det kan også være en god idé at kontakte en eller flere af de mange interesseorganisationer eller landegrupper, der findes på området i Danmark. Det kan man gøre via interesseorganisationen Adoption & Samfund.
|
Hvem kan adoptere?
Er man del af et par, kan man starte en adoptionsansøgning, når man kan dokumentere, at man har boet sammen i 2 et halvt år. Inden man kan få sin godkendelse, skal man gifte sig.
Der er i princippet intet loft for, hvor mange børn – adopterede eller biologiske – man i forvejen må have, for at få lov til at adopterer endnu et barn. Men jo flere børn man har, jo flere ressourcer skal man have, for at blive godkendt til at adoptere det næste.
Det er krav, at man har et helbred, der er så godt, at det er sandsynligt, at man kan deltage fuldt og helt i sit barns barndom og ungdom. Er man tidligere straffet – specielt for noget, der kan stille berettiget tvivl om hvorvidt man er egnet til at opfostre et barn - så kan man få afslag. Er man i tvivl, er det en god idé at spørge hos socialcenteret i amtet, inden man starter sin adoptionsansøgning.
|
Hvor gammel skal man være?
Man skal være mindst 25 år for at kunne starte en adoptionsansøgning. Hovedreglen er, at der maksimalt må være 40 års aldersforskel mellem barnets alder og den ældste ansøgers alder, når man indgiver sin ansøgning til amtets socialcenter. Ansøgere, der på ansøgningstidspunktet endnu ikke er fyldt 41 år, vil kunne godkendes til et barn i aldersgruppen 0-3 år og opefter. Er den ældste af ansøgerne 41 år på ansøgningstidspunktet, vil godkendelse kunne gives til et barn i aldersgruppen 1-3 år og opefter. Hvis der er stor aldersforskel på yngste og ældste ansøger, kan der gives dispensation for aldersreglen. Ved ansøgning om barn nummer to kan man få i samme aldersramme som barn nummer et, hvis man søger i rimelig tid efter modtagelsen af barn nummer et.
I udlandet ser man derimod som regel på alder på det tidspunkt, hvor
et barn bringes i forslag, og der er i en del lande, blandt andet Colombia,
særlige regler vedrørende ansøgernes alder. De nærmere regler for alder I de
forskellige lande kan ses på de formidlende organisationers
hjemmesider
|
Orlov
Man har pligt til at varsle (skriftligt) sin arbejdsgiver om, at
man skal adoptere, og at det formentlig bliver om cirka x måneder, men at det
præcise tidspunkt ikke kendes endnu. Desuden skal man orientere arbejdsgiveren,
når man får noget mere præcist at vide.
Som adoptionssøgende kan man få adoptionsdagpenge (barselsorlov) i op til 46 uger
efter, at man er kommet til Danmark med sit barn. Er man del af et par, har man mulighed
for samlet 48 uger, efter at man er kommet til Danmark med sig barn. Adoptionsorloven kan deles
imellem forældrene, som de vil, eller holdes samtidig og dele af den kan udskydes til senere.
Du kan få mere detaljeret information omkring orlovsreglerne i
forbindelse med adoption ved henvendelse til dit amt eller din
kommune.
|
Tilskud til adoption
Når barnet er hjemtaget, kan adoptivforældrene søge om og få et adoptionstilskud fra staten via kommunen. Det taktreguleres hvert år og er pt. (2005) på 40.218 kr. Tilskuddet ydes ikke i Grønland og på Færøerne, ved familie- eller stedbarnsadoption og hvis familien ikke er bosiddende i Danmark.
|
Andre adoptionsmuligheder
Det skal bemærkes, at denne artikel kun handler om international fremmedadoption. I Danmark findes der også familieadoption og dansk fremmedadoption. Processen for disse to adoptionstyper er dog anderledes.
|
Adoption af udenlandske børn skal som hovedregel gå gennem én af følgende
godkendte institutioner:
| AC Børnehjælp |
Eckersbergsgade 17
8100
Århus C
tlf. 86 12 65 22
www.a-c.dk |
| Danadopt, Den selvejende
institution |
Birkerød Hovedgade 24
3460
Birkerød
tlf. 42 81 63 33
www.danadopt.dk |
| Familiestyrelsen |
Æbeløgade 1
2100 København Ø
www.familiestyrelsen.dk |
|
Adoption og samfund
Adoption og samfund er en medlemsorganisation for adoptanter og adopterede og varetager medlemmernes interesser i alle aspekter omkring adoption.
| Foreningen for adoptivfamilier Adoption og
samfund |
Guldøjevænget 81
5260 Odense S
www.adoption.dk |
|
|
|
|
|
|
|
|
Redaktion: Baseret på originalartikel af Vibeke Manniche, Børn- og ungelæge, Ph.D.
|
Sidst opdateret: 30.06.05
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
