Annonce

Bloddonor - hvorfor og hvordan?

Hvorfor blive bloddonor?

Hvert år er der brug for cirka 25.000 nye donorer til at afløse dem, der falder fra på grund af sygdom, alder eller andre årsager. Hvis du er sund og rask, mellem 17 og 60 år gammel og vejer mere end 50 kilo, så kan du melde dig som donor.


LÆS MERE OG TILMELD DIG SOM BLODDONOR HER!

Hvordan foregår din første tapning?

Når du tilmelder dig, vil du kort efter blive indkaldt til den første tapning. Når du møder op til dit første besøg, bliver du normalt ikke tappet, men får taget prøver, der bestemmer din blodtype og blodprocent, og dit blod tjekkes for virus. Desuden bliver du stillet en række spørgsmål om dig selv, mulige sygdomme samt risikoadfærd.

Hvis blodbanken kan bruge dig som donor, bliver du indkaldt til din første tapning tidligst to måneder efter din prøvetapning.

Inden din første tapning er det en god idé at have spist og drukket rigeligt. Selve tapningen varer omkring 10 minutter og er næsten smertefri, bortset fra et lille stik. Der er ingen risiko for smitte, da blodet tappes med éngangskanyler til éngangsposer. Efter tapningen skal du slappe af i 10 minutter, mens du drikker en øl, juice eller sodavand.

Hvor meget blod tappes?

Ved hver blodtapning giver du en halv liter blod. Du har fire til fem liter blod i kroppen, og en halv liter kan lyde af meget, men alle blodlegemer er gendannede allerede to uger efter. Det betyder dog ikke, at man kan tappes igen allerede efter to uger, da man meget hurtigt vil komme til at lide af jernmangel, hvis man giver blod så ofte. Ved en fuldblodstapning går der op mod 90 dage, inden jerndepotet er genopbygget.

Normalt vil du kun blive bedt om at give blod to gange om året. Man kan dog blive indkaldt oftere efter behov, men aldrig oftere end hver tredje måned.

Får du noget for det?

Man får en god samvittighed og en øl eller sodavand for at give blod. I Danmark får man ikke penge for at give blod, og det er et princip, som man holder fast i. Undersøgelser viser, at donorblodets kvalitet er langt dårligere i de lande, som betaler deres donorer. At give blod i Danmark er noget så umoderne som en god gerning.

I Danmark går man meget op i, at alle donorer skal være frivillige, ubetalte og anonyme. De principper er vigtige, hvis vi vil beholde den høje standard.

Kan alle blive bloddonorer?

Hvis du nu har besluttet dig for, at du gerne vil være donor, skal du vide, at der også er nogle grunde til, at man ikke kan være det:

  • Nogle eksotiske sygdomme såsom malaria og smitsom leverbetændelse betyder varig udelukkelse. For en sikkerheds skyld får man også et halvt års karantæne, hvis man bare har rejst i lande, hvor sygdommene findes. De steder, der giver et års pause som donor, er Kina, det meste af Afrika, Sydøstasien, Syd- og Mellemamerika, samt Tyrkiet øst for Istanbul. Men også rejser i Central- og Sydeuropa i perioden 1. maj til 30. november kan give karantæne i 28 dage efter hjemkomsten på grund af risiko for smitte med Vestnilvirus. Bloddonorerne i Danmark opdaterer løbende et karantænekort, der er tilgængelig på bloddonor.dk/vestnil.

  • Er man blevet piercet eller tatoveret, eller har fået foretaget akupunktur af en person, der ikke er læge, gives også fire måneders karantæne på grund af risiko for smitte med leverbetændelse.

  • Andre ret almindelige sygdomme giver karantæne. For eksempel giver kyssesyge (mononukleose) et halvt års pause og forkølelse giver 7-14 dage. Man skal selvfølgelig altid spørge i blodbanken, hvis man er i tvivl.

  • Lever man et liv, der gør, at man er ekstra udsat for hiv-smitte, er der også en del overvejelser. For eksempel må man ikke give blod, hvis man er eller har været stiknarkoman, prostitueret eller bøsse. Man må heller ikke give blod, hvis man i det hele taget tror, at der er en risiko for, at man kan være hiv-positiv. Har man haft sex med personer fra Afrika, Indien, Sydøstasien eller Sydamerika gives der et halvt års karantæne.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Sidst opdateret: 15.03.2012