 | |
| Bloddonor - hvorfor og hvordan? |
|
|
Af Rikke Esbjerg,, læge og Thomas Oldrup,, Bloddonorerne i Danmark
|
Hvorfor blive bloddonor?
Hvert år er der brug for cirka 30.000 nye donorer til at afløse
dem, der falder fra på grund af sygdom, alder eller andre årsager. Hvis du er
sund og rask, mellem 17 og 60 år gammel og vejer mere end 50 kilo, så kan du
melde dig som donor. Det kan du blandt andet gøre ved at klikke her og udfylde
tilmeldingsformularen:
www.bloddonor.dk
|
Hvordan foregår din første tapning?
Melder du dig, vil du kort efter blive indkaldt til den første
tapning. Når du møder op til dit første besøg, bliver du normalt slet ikke
tappet, men får taget prøver, der bestemmer din blodtype og blodprocent, og dit
blod tjekkes for virus. Desuden bliver du stillet en række spørgsmål om dig
selv og mulige sygdomme.
Hvis blodbanken herefter kan bruge dig som donor, bliver du
indkaldt til din første tapning efter nogle uger eller måneder.
Inden din første tapning er det en god idé at have spist og
drukket rigeligt. Selve tapningen varer omkring 10 minutter og er næsten
smertefri, bortset fra et lille stik. Der er ingen risiko for smitte, da blodet
tappes med éngangskanyler til éngangsposer. Efter tapningen skal du slappe af i
10 minutter, mens du drikker en øl eller sodavand.
|
Hvor meget blod tappes?
Ved hver blodtapning giver du en halv liter blod. Du har fire
til fem liter blod i kroppen, og en halv liter kan lyde af meget, men alle
blodlegemer er gendannede allerede to uger efter, og i teorien kunne du nu
blive tappet igen.
Normalt vil du kun blive bedt om at give blod to gange om året.
Man kan dog blive indkaldt oftere efter behov, men aldrig oftere end hver
tredje måned.
|
Får du noget for det?
Man får en god samvittighed og en øl eller sodavand for at give
blod. I Danmark får man ikke penge for at give blod, og det er et princip, som
man holder fast i. Undersøgelser viser, at donorblodets kvalitet er langt
dårligere i de lande, som betaler deres donorer. At give blod i Danmark er
noget så umoderne som en god gerning.
I Danmark går man meget op i, at alle donorer skal være
frivillige, ubetalte og anonyme. De principper er vigtige, hvis vi vil beholde
den høje standard.
|
Kan alle blive bloddonorer?
Hvis du nu har besluttet dig for, at du gerne vil være donor,
skal du vide, at der også er nogle grunde til, at man ikke kan være
det:
-
Nogle eksotiske sygdomme såsom
malaria og smitsom leverbetændelse
betyder varig udelukkelse. For en sikkerheds skyld får man også et års
karantæne, hvis man bare har rejst i lande, hvor sygdommene findes. De steder,
der giver et års pause som donor, er Kina, Afrika syd for Sahara, Sydøstasien,
Syd- og Mellemamerika, samt Tyrkiet øst for Istanbul (feriesteder på
Lilleasiens kyst er undtaget).
-
Er man blevet
piercet eller tatoveret, eller har
fået foretaget akupunktur af en person, der ikke er læge, gives også et halvt
års udelukkelse på grund af risiko for smitte med leverbetændelse.
-
Andre ret almindelige sygdomme giver karantæne. For eksempel
giver
kyssesyge (mononukleose) et halvt års
pause og forkølelse giver en uge. Man skal selvfølgelig altid spørge i
blodbanken, hvis man er i tvivl.
-
Lever man et liv, der gør, at man er ekstra udsat for
hiv-smitte, er der også en del
overvejelser. For eksempel må man ikke give blod, hvis man er eller har været
stiknarkoman, prostitueret eller bøsse, eller hvis man har haft sex med
personer fra Afrika syd for Sahara, Indien, Sydøstasien eller Sydamerika. Man
må heller ikke give blod, hvis man i det hele taget tror, at der er en risiko
for at man kan være hiv-positiv.
|
Læs mere om HJERTE OG BLOD
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.02.2000
|
| |
|
