 | |
Opdateret af Jan
Erik Henriksen, overlæge, klinisk lektor,
ph.d. speciallæge i medicinske hormonsygdomme
|
Generelt om insulinbehandling
Alle med
type 1 diabetes(insulinkrævende
sukkersyge) behandles med insulin. Det er livsvigtig medicin for disse
mennesker. Hvis organismen ikke har den insulin, den har behov for, så stiger
blodsukkerværdierne (blodglukose). Det betyder, at organismen bliver nødt til
at leve af at forbrænde fedtstoffer, og det kan for folk med type 1 diabetes
lede til
syreforgiftning (også kaldet
ketoacidose), hvilket er en livstruende tilstand.
For meget insulin på den anden side bevirker, at blodglukose
bliver så lavt, at der man kan risikere at få en insulinføling (også kaldet
hypoglykæmi), og hvis man er ude af stand til selv at reagere på den lave
blodglucose, kaldes hypoglykæmien for et
insulintilfælde (også kaldet
hypoglykæmi).
En insulinføling viser sig ved:
-
bleghed
-
rysten
-
sveden
-
hjertebanken
-
sult
-
uro
-
synsforstyrrelser
-
bevidstløshed (insulinchok)
-
eventuelle kramper
Helt op til 50 procent af alle med
type 2 diabetes (lidt misvisende
kaldt ikke-insulinkrævende sukkersyge, gammelmands-sukkersyge eller
alder-diabetes) har brug for behandling med insulin. Behandlingen er ikke
livsvigtig på kort sigt, men kan hos en del forbedre det daglige velvære
væsentligt. Jo længere tid man har haft type 2 diabetes, jo større
sandsynlighed er der for, at man skal starte insulinbehandling.
|
Forskellige principper for Insulinbehandling
Der findes nu principielt fire forskellige slags insulin:
hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin, blandingsinsulin samt de nye
insulinanaloger såvel hurtigtvirkende (Novorapid, Humalog og Apidra) som
langtsomtvirkende (Lantus og Levemir).
Insulinbehandling inddeles efter hvor mange gange dagligt, man
tager insulin
-
En-gangs terapi - hvor der gives langsomtvirkende eller
blandings-insulin en gang om dagen (for eksempel om morgenen eller ved
sengetid).
-
To-gangs terapi - hvor der gives langsomtvirkende eller
blandings-insulin morgen og aften.
-
Fire-gangs terapi - hvor der gives hurtigtvirkende insulin til
måltiderne og langsomtvirkende insulin til sengetid.
-
De nye hurtigtvirkende insulinanaloger virker cirka dobbelt så
hurtigt som de almindelige hurtigtvirkende præparater. Dette kan have den
betydning, at blodglukose ikke når at blive så højt lige efter et måltid.
Imidlertid er de også så hurtigt ude af kroppen, at man kan komme i
insulinunderskud før det næste måltid. Derfor behandles de fleste der får disse
insulinanaloger også med langsomtvirkende insulin både morgen og aften eller
med et af de langsomtvirkende insulin analoger.
-
De langsomtvirkende insulin analoger (Lantus og Levemir) virker
muligvis lidt længere end de gamle langsomtvirkende præparater (Insulatard),
men den væsentligste grund til at bruge disse præparater er, at insulinet
bliver optager fra underhuden mere konstant for disse præparater, hvilket
betyder at blodglukose kan blive lidt mere stabilt.
-
Pumpebehandling - hvor der konstant indføres hurtigtvirkende
insulin i underhuden via en lille bærbar pumpe, og hvor der gives ekstra
insulin til måltiderne.
En-gangs og to-gangs terapi bruges specielt til type 2 diabetes
patienter og undertiden til
børn, hvorimod firegangsterapi oftest
bruges til type 1 diabetes patienter og til yngre mennesker med type 2
diabetes. Pumpebehandling bruges mere og mere og næsten udelukkende til
personer med
type 1 diabetes. I vores nabolande er
mere end 10 procent af type 1 diabetes patienterne i pumpebehandling. I Danmark
er der formentlig cirka 5 procent af patienterne, der er i denne
behandling.
De allerfleste diabetikere benytter insulin, der leveres i
engangs-insulinpenne eller i ampuller der passer til en flergangs-insulinpen.
Der findes nåle i længder på 5, 6, 8, 12 og 16 millimeter. De fleste anvender
6-8 millimeters nåle.
|
Hvordan skal insulin sprøjtes ind i kroppen?
Insulin optages hurtigst fra underhuden på maven og langsommere
fra underhuden på lårene.
Derfor anbefales det at:
-
Hurtigtvirkende insulin injiceres i underhuden på maven.
-
Langsomtvirkende insulin i underhuden på lårene.
-
Blandingsinsulin injiceres oftest maven, men låret kan også
bruges i visse situationer.
Selve injektionen foregår ved, at man tager en hudfold mellem
fingrene, stikker kanylen skråt ind i hudfolden, sprøjter den rette mængde
insulin ind og langsomt trækker nålen tilbage, hvorefter man slipper
hudfolden.
|
Hvad kan man selv gøre?
-
Lær den rigtige insulin-injektionsteknik fra begyndelsen.
-
Oplev en insulin-føling (lavt blodglukose), så du ved, hvordan
det føles.
-
Man behandler sit lave blodglukose ved at spise eller drikke
10-20 gram sukker.
Mål dit blodglukose i det daglige, så
du lærer, hvordan netop du reagerer på indtagelse af føde, fysisk aktivitet og
ændringer i insulindosis. Kun derved bliver det muligt for dig at opnå en god
kontrol af dine blodsukkerværdier.
Lad i starten din læge eller diabetessygeplejersken hjælpe dig
med at justere insulindosis, så den passer til dig. Efterhånden vil du vide så
meget om din sygdom, at du selv kan gøre det.
Hvis du er i firegangsterapi eller i pumpebehandling skal du
ikke i det daglige være bange for at ændre på din dosis af hurtigtvirkende
insulin (det er netop formålet med disse
insulin-behandlingsprincipper).
|
Små praktiske vink
Tag mere hurtigtvirkende insulin hvis:
-
Du vil spise mere end vanligt.
-
Du undlader vanlig fysisk aktivitet (hvis du for eksempel kører
i bil på arbejde i stedet for at cykle som vanligt).
-
Dit blodglukose er højt før måltidet.
Tag mindre hurtigtvirkende insulin hvis:
-
Du vil spise mindre eller springe måltidet over.
-
Du vil udføre fysisk aktivitet ud over det vanlige.
I det daglige kan det ikke betale sig at ændre på dosis af den
langsomtvirkende insulin, der tages til sengetid. En ændring af dosis
resulterer nemlig kun langsomt i en ændring i blodglukose.
I stedet bør du:
-
Tage lidt hurtigtvirkende insulin, hvis blodsukkeret er meget
højt ved sengetid.
-
Spise lidt ekstra, hvis blodglukose er under 7 mmol/l ved
sengetid.
|
|
|
|
|
|
Medicin som kan anvendes:
Midler mod sukkersyge
|
|
Original tekst af Jan Erik Henriksen, klinisk lektor, phd, speciallæge i medicinske hormonsygdomme
og Henning Beck-Nielsen, professor, overlæge, dr.med, speciallæge i medicinske
hormonsygdomme
|
Sidst opdateret: 07.05.2008
|
| |
|
Alt uændret m.h.t. delekærv... 
