Hvad er kalendermetoden?
For de der ikke må eller vil bruge kunstige midler til
svangerskabsforebyggelse, er der også muligheder. Japaneren Onigo og østrigeren
Knaus undersøgte og fandt i 1930erne ud af, hvornår kvinden har ægløsning og
dermed størst mulighed for at blive gravid.
Det er 12-16 dage før menstruationen begynder, og altså ikke,
som mange fejlagtigt tror, 14 dage efter menses.
De beskrev en metode til naturlig familieplanlægning,
kalendermetoden eller Onigo-Knaus metode, som den også er kaldt.
|
Vigtige forberedelser før kalendermetoden benyttes
Før metoden praktiseres, kræves det, at du har ført regnskab med
menstruationerne de sidste seks måneder. Intervallerne, det vil sige antallet
af dage mellem dine blødninger, regnet fra start til næste start, skriver du
ned måned for måned. Herved finder du frem til det korteste og det længste
interval. Nu skal du til at regne. Det kan være lidt svært at gøre det helt
korrekt, så print denne side ud, det gør det lettere at huske.
-
Fra korteste interval, for eksempel 27 dage, trækkes ALTID 18
dage. Så er vi nået til 9. dag i perioden.
-
Fra længste interval, for eksempel 31 dage - trækkes ALTID 11
dage. Så er vi nået til 20. dag i perioden.
-
Hvis du som i dette eksempel IKKE har samleje fra 9. til 20.
dag regnet fra en menstruationens første dag, undgår du måske at blive gravid.
Er blødningerne mere uregelmæssige, bliver de usikre perioder endnu længere.
|
Hvilke krav stiller kalendermetoden?
Metoden kræver fortsat nøjagtig registrering af
blødningsinterval og et seksualliv, som kan tilpasses de lange perioder uden
sex.
Metoden kræver altså stor selvbeherskelse og gensidig respekt,
hvis den skal kunne nytte noget.
Kalendermetoden benyttes af nogle par som supplement til andre
metoder, for eksempel
kondom,
pessar eller kemiske midler som for
eksempel
P-piller.
En ting skal man huske på:
Kalendermetoden beskytter ikke mod seksuelt overførte
sygdomme.
|
Catapresan mod hedeture? 
