Smerter i øret kan stamme fra øregangen eller
mellemøret.
I øregangen kan der samles sig ørevoks, som til sidst danner en
hel prop. Det hæmmer hørelsen, og det gør måske også ondt.
Eksem i øret kan også give smerter.
Smerten kommer som regel længere inde fra øret.
Mellemørebetændelse med eller uden
bakterier er den hyppigste årsag. På grund af en trykforhøjelse i mellemøret
spændes og udspiles trommehinden. Det svækker hørelsen og gør ondt.
Hvad kan man selv gøre?
Man kan opbløde propper af ørevoks med lidt glycerin eller købe
dråber på apoteket, som er specielt egnede til formålet. Som regel kræver det
dog et besøg hos lægen, der så vil skylle ørevoksen ud. Det hjælper ikke at
anvende vatpinde, da de oftest skubber ørevoksen længere ind i øret og derved
gør mere skade end gavn.
Hvis man har eksem i øret, skal man passe på med at bruge
vatpinde eller andre lignende instrumenter til at pirke i ørerne med. Det gør
som regel ondt værre. Måske skal man have dråber, som kan lindre og hele de
irriterede øregange.
Ved ørepine og mellemørebetændelse kan man prøve at ligge lidt
højt med hovedet, når man skal sove, og tage et par lette smertestillende
tabletter som acetylsalicylsyre eller paracetamol.
Husk på, at der altid gælder særlige regler for medicinsk
behandling af børn med smerter og feber. Man må ikke uden videre give børn
smertestillende tabletter, selv om de har ondt. Man bør altid rådføre sig med
en læge først.
Hvordan behandles mellemørebetændelse?
Næsedråber kan fås i håndkøb på apoteket og har til formål at
mindske hævelse i slimhinderne, så der kommer luftpassage gennem det såkaldt
eustakiske rør fra næsehule til mellemøre. Det letter trykket, så smerterne
forsvinder.
Næsemidler, Slimhinde-sammentrækkende (adrenergika) kan
muligvis få slimhinden til at trække sig sammen i næsesvælget, sådan at afløbet
gendannes fra mellemøret.
Svage smertestillende midler er vigtige også til børn, idet
smerterne kan være særdeles kraftige. Anvend eventuelt flydende midler eller
stikpiller til indførelse i endetarmen.
Punktering af trommehinden som smertelindrende
behandling.
Indlæggelse af et dræn ved gentagne
mellemørebetændelser. Et dræn sørger
for, at der er ventilation af mellemøret, og at der kan løbe væske fra det.
Fjernelse af forstørrede polypper hos børn, som har gentagne
mellemørebetændelser, kan muligvis nedsætte antallet af fornyede tilfælde.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.