 | |
| Hormonbehandling og kræft |
|
|
Af Øjvind
Lidegaard, overlæge, professor
|
Hormonterapi i Danmark
Brugen af hormoner til behandling af de gener, som kan opstå i
og efter overgangsalderen, såkaldt hormonterapi, er mindsket gennem senere år.
Hovedårsagen til dette er en bekymring for, at behandlingen øger risikoen for
kræft og død. Mange overvurderer imidlertid størrelsen af denne risiko, og er
samtidig ikke vidende om, at samme behandling mindsker risikoen for andre
kræftformer.
De fleste behandles med en kombination af østrogen og gestagen,
fordi sidstnævnte hormon beskytter mod udvikling af kræft i livmoderen. Det
kaldes kombinationsbehandling. Kvinder, som har fået fjernet livmoderen,
behandles typisk med østrogen alene.
|
Risikoen for kræft
Hormonterapi påvirker risikoen for kræft i bryst, livmoder,
æggestok og tarm. Graden af påvirkningen afhænger af hvilken type behandling
der er tale om, den dosis der gives, varigheden af behandlingen og den alder
kvinden har når hun behandles. Derimod betyder det ikke noget, om man får
behandlingen i form af tabletter eller plaster.
Hormonterapi øger risikoen for kræft i bryst, livmoder og
æggestok, og mindsker risikoen for kræft i tyktarm og endetarm. Generelt er
risikoen for kræft i forbindelse med hormonterapi mindst ved behandling i kort
tid, med lav dosis og i årene efter overgangsalderen. Derudover er billedet
lidt forskelligt for de forskellige kræftformer.
|
Hormonterapi og brystkræft
Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder, rammer
årligt omkring 4.000 i Danmark, hvilket svarer til en livstidsrisiko på omkring
10%. Enhver behandling, som påvirker en så udbredt kræftform, skal derfor nøje
vurderes.
Vi ved i dag meget om hormoners indflydelse på risikoen for
brystkræft, takket være en række nyere gode og store undersøgelser på
området.
Ved kombinationsbehandling afhænger risikoen for brystkræft
primært af varigheden af behandlingen og den dosis man giver.
Lavdosisbehandling i mindre end fem år påvirker kun risikoen for brystkræft
beskedent. Den præcise risiko kan ses i tabel 1:
Tabel 1
Risikoen for brystkræft ved forskellige former for
hormonterapi
| Hormonterapi: Type og
varighed | Livstidsrisiko for
brystkræft |
| Ingen
hormonbehandling | 9,7% |
| Kombinationsbehandling i fem
år | 10,2% |
| Kombinationsbehandling i 10
år | 10,8% |
| Østrogen behandling i fem
år | 9,8% |
| Østrogen behandling i fem år Østrogen
behandling i 10 år | 10,2% |
Tabellen skal forstås sådan, at hvis 100 kvinder aldrig anvender
hormonterapi, vil 9,7% udvikle brystkræft. Hvis 100 kvinder anvender
kombinationsbehandling i fem år, vil 10,2% altså en halv flere få brystkræft
Der er altså en lidt øget risiko for brystkræft i forbindelse
med hormonterapi, men den er beskeden i forhold til andre faktorer, idet
livstidsrisikoen uanset behandling ligger på mellem 9,7% og 10,8%.
Man ved også at overlevelsen blandt de kvinder, som får
brystkræft efter hormonbehandling, er væsentligt bedre end ved brystkræft uden
forudgående hormonbehandling.
Disse tal er taget fra undersøgelser, hvor kvinderne i
overvejende grad har anvendt præparater med en relativ høj dosis hormon. Med
den lave dosis, man anbefaler kvinder at benytte i dag, må man antage at
risikoen er mindre end disse tal angiver.
Anvender man østrogen alene i mindre end fem år i en beskeden
dosis er der næppe nogen målbar risiko. Det samme kan siges om lavdosis
kombinationsbehandling i mindre end tre år.
|
Hormonterapi og andre kræftformer
Kræft i livmoderen
Risikoen for kræft i livmoderen er ikke øget, hvis kvinder får
kombinationsbehandling uden blødningspauser, måske endda lidt nedsat. Ren
østrogenbehandling indebærer derimod en væsentligt øget risiko, hvis
behandlingen strækker sig over flere år. Derfor bør kvinder, som stadig har
deres livmoder i behold, anvende kombinationsbehandling, også selv om denne
behandling indebærer en lidt større risiko for brystkræft end ren
østrogenbehandling.
Kræft i æggestok
Her er resultaterne fra gennemførte undersøgelser mindre
konsistente. De fleste undersøgelser tyder på, at behandling med
kombinationsbehandling ikke øger risikoen, men behandling med cyklisk
kombinationsbehandling eller ren østrogen indebærer en lidt øget risiko. Hvis
man anvender hormoner i få år er risikoen for kræft i æggestokken næppe
påvirket målbart.
Kræft i tyktarm
En lang række undersøgelser har samstemmende dokumenteret en
30-40% nedsat risiko for kræft i tyktarm og endetarm. Denne mindskede risiko er
til stede ved både kombinationsbehandling og behandling med ren østrogen. Det
er denne mindskede risiko, som betyder, at den samlede forekomst af kræft
blandt kvinder i hormonbehandling ikke er
øget.
|
Samlede risiko for død ved hormonterapi
Blandt kvinder mellem 50 og 60 år indebærer hormonterapi netto
en mindsket risiko for at dø af alle årsager. Efter 60-års alderen har
hormonterapi en neutral effekt på den samlede dødelighed.
|
Lokalbehandling øger ikke risikoen for kræft
Mens systemisk behandling, dvs behandling med tabletter eller
plaster påvirker risikoen for en række kræftformer (jf. ovenstående), indebærer
lokalbehandling med østrogen i skeden ikke nogen øget risiko for hverken
brystkræft eller andre former for kræft. Har man derfor gener i skede eller
blære som følge af hormonbortfaldet i forbindelse med eller i årene efter
menopausen, kan man godt anvende lokalbehandling uden at frygte for
kræft.
Noget tilsvarende kan siges om blodpropper.
|
Hvilken type behandling skal man så vælge
Generelt anbefaler vi, at der skal være en gene, før man
påbegynder hormonterapi. Hvis man har sin livmoder i behold bør man anvende
kombinationsbehandling, de første par år cyklisk, så man stadig har blødning en
gang om måneden, herefter kontinuert kombinationsbehandling uden blødning.
Kvinder som har fået fjernet deres livmoder kan anvende ren
østrogenbehandling.
|
Start med lavdosis produkt
Det anbefales, at man i første omgang forsøger sig med et
lavdosis præparat. Det vil sige et præparat med mindre end 1mg norethisteron
eller mindre end 5mg medroxyprogesteron om dagen.
|
Jo tidligere behandlingen påbegyndes, jo flere fordele har
den
Da de gener, kvinder oplever i forbindelse med overgangsalderen,
typisk er værst de første år, mens risikoen ved hormonbehandling øges med
stigende alder, er nettogevinsten størst inden for de første ti år efter
overgangsalderen. Efter 60-års alderen, skal der være en god indikation for at
påbegynde eller fortsætte behandlingen.
Lokalbehandling kan derimod påbegyndes når som helst og gives i
mange år.
|
Skal - skal ikke
Det er under alle omstændigheder en individuel beslutning, om
man vil hormonbehandles. Det kræver i hvert enkelt tilfælde samtale med sin
læge. Fordele og ulemper ved behandlingen gøres op, at det besluttes herefter,
om man samlet finder, at fordelene er større end de ulemper, samme behandling
indebærer. Valget er til syvende og sidst kvindens eget.
Til et samlet billede hører ens familiære disposition for kræft,
knogleskørhed og blodpropper. Typen og graden af de gener man har, om man har
en livmoder, samt den alder man har. Så der indgår mange parametre, når der
skal tages stilling i det konkrete tilfælde.
Hvis kvinder vidste mere om de reelle risici ved hormonterapi,
ville flere af de kvinder, som har væsentlige gener som følge af
hormonbortfaldet, formentlig anvende hormoner i en kortere eller længere
periode.
Varigheden af behandlingen afhænger af, hvor godt man har det
med den, samt
de andre parametre,
som indgår i den samlede vurdering. Generelt bør behandlingen re-vurderes med
få års mellemrum.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 24.01.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
