 | |
| Hormonbehandling og livsstilsfaktorer |
|
|
Af Øjvind
Lidegaard, overlæge, professor
|
Risikoen ved hormoner i forhold til andre
livsstilsfaktorer
Mange kvinder undlader i dag behandling med hormoner – også
kaldet hormonterapi - i forbindelse med og i årene efter overgangs-alderen,
fordi de frygter, at hormonterapi øger risikoen for kræft og blodpropper. Samme
hormonterapi mindsker imidlertid risikoen for andre kræftformer, således at den
samlede effekt på risikoen for kræft er neutral.
Mange er heller ikke opmærksomme på, at de sygdomme, som
hormoner påvirker, også påvirkes af en række andre faktorer, som man selv har
indflydelse på.
|
Hvilke fordele indebærer hormonterapi
-
Hormonterapi mindsker de gener, som kvinder kan opleve i
forbindelse med og i årene efter overgangsalderen. Det drejer sig i første
omgang om svedeture og hedestigninger.
-
Kvindelige kønshormoner har en opbyggende effekt på
slimhinderne i skeden, tarmen, blæren og munden. Det betyder mindre risiko for
tør skede, mindre risiko for irriteret blære, nedsat risiko for tarmkræft og
mindre risiko for lokale betændelsestilstande i munden og tænderne.
-
Hormoner øger knoglernes binding af kalk og mindsker derfor
risikoen for knogleskørhed og knoglebrud. Denne effekt ses dog kun ved
behandling gennem flere år.
-
Hormoner har en gunstig virkning på bindevæv og mindsker derfor
risikoen for slap bækkenbund, nedsynkning af blære og nedsynkning af
livmoderen.
-
Kvindelige kønshormoner har en gunstig virkning på karvæggen, i
hvert fald frem til kvinder er omkring 60 år. Det ses blandt andet ved, at
kvinder har halvt så mange blodpropper i hjertet som mænd.
|
Hvilke ulemper indebærer hormonterapi
-
Behandlingen har en negativ indvirkning på
koagulationssystemet, så man får en let øget tendens til at danne blodpropper i
venesystemet, det vil sige blodpropper i ben og lunger.
-
Risikoen for brystkræft er øget, dog kun beskedent ved lavdosis
behandling. Specielt bør kvinder, som er genetisk disponerede til brystkræft,
være opmærksomme på denne risiko.
-
Nogle kvinder oplever pletblødninger i forbindelse med
hormonbehandlingen.
-
Nogle kvinder oplever brystspænding. Dette ses sjældnere ved
lavdosis end højdosis behandling.
Den største bekymring i forbindelse med hormonterapi er den let
øgede
risiko for
brystkræft. De fleste ved godt, at motion er godt for kredsløbet. Færre
er opmærksomme på de mange livsstilsfaktorer, som påvirker kvinders risiko for
kræft, herunder brystkræft.
|
Hvilke faktorer påvirker risikoen for brystkræft
Mens indflydelsen af hormonterapi på risikoen for brystkræft er
beskeden, er der en række andre faktorer, som har betydelig indflydelse på ens
risiko for at få denne sygdom. Vi vil i de følgende afsnit se på de forskellige
risikofaktorer, og deres betydning for sygdommen.
Arvelig disposition
Nogle kvinder er genetisk disponeret for brystkræft. Jo flere
nære slægtninge, som har fået brystkræft, og i jo yngre alder, disse kvinder
har udviklet sygdommen, jo større er ens egen risiko.
Hvis en nær slægtning (moder, søster eller datter) har sygdommen
øges ens egen risiko med omkring 80% i forhold til hvis ingen har sygdommen.
Hvis to har sygdommen er ens risiko øget med 190% og hvis tre eller flere har
sygdommen er ens risiko øget omkring fire gange.
Alder ved første barns fødsel
Som bekendt er den alder, hvor kvinder føder deres første barn
øget fra omkring 23 år i starten af 1970’erne til i dag, hvor den er 29,5 år.
Dette er en af hovedårsagerne til den stigning, som vi har set i forekomsten af
brystkræft.
I forhold til kvinder, som føder deres første barn inden de
fylder 25 år, har kvinder som føder første barn efter de er fyldt 30 år en
60-70% øget risiko for at få brystkræft. Derudover betyder det noget hvor mange
børn man føder – jo flere, jo mindre risiko for brystkræft.
Alkohol øger risikoen
For hver genstand alkohol en kvinde indtager dagligt, øges
hendes risiko for brystkræft med 10%. Det betyder altså, at hvis man drikker to
glas vin om dagen, er ens risiko for at få brystkræft øget med 20% så længe
forbruget står på. Indtager man syv genstande om ugen eller i gennemsnit en om
dagen er ens risiko 10% øget.
Rygning betyder ikke noget for risikoen for
brystkræft
Mens rygning øger risikoen for en række kræftsygdomme, specielt
i lunger og blære, påvirkes brystkræftrisikoen ikke af rygning. Det skyldes, at
rygning har en antiøstrogen effekt. Det betyder samtidig, at rygning modvirker
de gunstige effekter, som kvindelige kønshormoner også har, for eksempel på
knoglerne.
Motion mindsker risikoen
Mens alle ved, at motion er godt for kredsløbet, ved færre at
motion også kan mindske risikoen for brystkræft markant. Hvis man sammenligner
kvinder som ikke motionerer, har kvinder som motionerer en halv time dagligt en
halveret risiko for at få brystkræft. Samtidig nedsættes også risikoen for
kræft i tyktarmen. Så man får rigtig meget sundhed, hvis man kan tage sig
sammen til at motionere dagligt.
Fedme øger risikoen
Blandt kvinder efter overgangsalderen øger overvægt risikoen for
brystkræft. Jo mere overvægtig, jo større risiko. Ved fedme (bodymass index
>30) er ens risiko øget 80% sammenlignet med kvinder med normalvægt.
Kost blandt kvinder i disse aldersgrupper betyder kun noget,
hvis det påvirker kvindens BMI. Blandt kvinder under 50 år, indebærer en kost
rig på grønsager og frugt (dog ikke grape) en nedsat risiko for
brystkræft.
Natarbejde kan øge risikoen
Mange års arbejde om natten øger risikoen for brystkræft. Jo
flere nattevagter og i jo flere år det står på, jo større er risikoen. Ved
mange års natarbejde er ens risiko øget med omkring 50%.
Konklusion
Der er altså rigtig mange faktorer, som påvirker kvinders risiko
for brystkræft. Mange af dem har vi selv afgørende indflydelse på. En sund
livsstil præget af motion, sund kost, beskedne mængder alkohol og normalvægt
vil mindske risikoen for brystkræft væsentligt mere, end den øgede risiko, som
hormonbehandling indebærer.
Tabel 1 illustrere,r hvordan forskellige livsstilsfaktorer kan
påvirke livstidsrisikoen for brystkræft hos en kvinde, som er 50 år.
Tabel 1
Livstidsrisikoen for brystkræft ved forskellige
scenarier fra en kvinde er 50 år gammel
| Livsstilssituation | Livstidsrisiko
for brystkræft |
| Gennemsnitlig kvinde |
10% |
| Kvinder som aldrig anvender
hormoner | 9,7% |
| Kvinder som anvender hormoner 1) i 5
år | 10,2% |
| Kvinder som anvender hormoner 1) i 10
år | 10,8% |
| Kvinder som motionerer ½ time
dagligt | 6% |
| Kvinder som ikke
motionerer | 12% |
| Kvinder som ikke drikker
alkohol | 9% |
| Kvinder som drikker to genstande
dagligt | 11% |
| Kvinder som føder deres første barn <25
år | 7% |
| Kvinder som føder deres første barn >30
år | 12% |
| Kvinder som er
normalvægtige | 9% |
| Kvinder som er overvægtige (BMI
>25) | 13% |
| Kvinder som er fede (BMI
>30) | 16% |
1) Kombinationsbehandling. Ved ren østrogenbehandling er
risikoen halvt så stor
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 24.01.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
