 | |
| Hormonbehandling gennem tiden |
|
|
Af Sven Skouby, Overlæge,
professor, dr.med., speciallæge i gynækologi og obstetrik
|
Overgangsalder – et nyt begreb og en ældgammel tilstand
Begrebet ”overgangsalder” eller ”menopause” dukker for første
gang op i litteraturen i 1816, hvor den franske læge De Gardanne beskrev ”La
ménèpausie: Avis aux femmes qui entrent dans l’âge critique, ” Det betyder: Råd
til kvinder, der kommer ind i den kritiske alder”. Naturligvis har gener i
forbindelse med overgangsalderen eksisteret før den tid, men der er ikke
tidligere i litteraturen givet en samlet beskrivelse af symptomerne. Selve
behandlingen af symtomerne blev først beskrevet 16 år senere.
|
Hormonbehandling ser dagens lys
Startskuddet til hormonbehandling skete i 1923, da det for
første gang lykkedes de to læger Allen og Doisy at isolere hormoner fra
kvindens æggestokke.
I 1926 blev de første kommercielt tilgængelige
østrogen-præparater introduceret, men det var først da Robert Wilson i 1966 i
England publicerede sin bog ” Feminine Forever”, at den udbredte anvendelse af
hormoner tog sin begyndelse, ikke mindst fordi bogen blev meget positivt omtalt
i populære dameblade, først og fremmest i USA, men senere også i Europa og især
i Tyskland. Den overvældende begejstring i pressen skabte samtidig en
splittelse blandt de ordinerende læger, nemlig dem der gik ind for Wilsons
tanker og tilbød hormonbehandling til alle kvinder, der før og efter
menopausen, ønskede at forblive ”feminine forever”. På den anden side var der
ligeledes mange læger, som forkastede Wilsons hypoteser fuldstændigt og nægtede
overhovedet at udskrive østrogen-hormonbehandling.
|
Hormoner mod hjerte- og knoglesygdomme
I løbet af 1970’erne fik flere og flere interesse for hormoner,
og forbruget steg, ikke mindst på grund af af massiv markedsføring fra
hormonproducenterne med kommercielle interesser. Den stigende interesse
medførte ligeledes en nærmest eksplosiv udvikling i forskning af forskellige
hormontypers effekt på væsentlige områder i kroppen. Udover effekten på de
karakteristiske gener i forbindelse med overgangsalderen var fokus også på
forebyggelsen af osteoporose og effekten på hjerte-karsygdom. Efter menopausen,
hvor kvinden producerer mindre østrogen, stiger risikoen for begge sygdomme.
I 1980´erne viste både kliniske undersøgelser og
befolkningsundersøgelser meget positive resultater med hensyn til forebyggelse
af knoglebrud og hjertekarsygdomme. Ifølge befolkningsundersøgelserne viste
hormonbehandling sig at have en forebyggende effekt mod hjertekarsygdom, der
betød at 40 % færre havde risiko for blodprop i hjertet. Selvom der var opnået
positive resultater både i de kliniske undersøgelser og gennem den statistiske
vurdering af store grupper under hormonbehandling, var der dog også fortsat
kritiske røster.
|
De kristiske røster om hormoner
Den skadelige effekt på brystet med øget risiko for brystkræft
og risikoen for blodprop i venesystemet blev nemlig også erkendt i løbet af
1980’erne og 90´erne. Kritikken rettede sig imidlertid også mod det forhold, at
resultaterne fra befolkningsundersøgelsen var indhentet på store grupper af
kvinder, der ikke levede op til den bedste standard inden for medicinsk
forskning, nemlig lodtræknings-princippet. Det handlede i stedet om
undersøgelser, hvor man fulgte store grupper af kvinder, med og uden
hormonbehandling, men hvor hormonbehandlingen var selvvalgt eller fravalgt af
kvinderne, hvilket indebærer mulighed for fejltolkning i resultaterne, blandt
andet på grund af afvigelser i for eksempel motion- og kostforhold.
|
Undersøgelse af hormonernes virkning
Kritikken blev taget til efterretning i USA, hvor man i starten
af 1990’erne som konsekvens startede planlægningen af det, der skulle blive
verdens største lodtræknings-undersøgelse: Womens health initiative (WHI).
Undersøgelsen omfatter næsten 27.000 kvinder, hvoraf 16.000 blev behandlet med
enten en hormonkombination (østrogen/gestagen) eller virkningløse
kalktabletter. I en anden del af WHI-undersøgelsen blev 10.000 kvinder ved
lodtrækning fordelt på ren østrogenbehandling eller kalktabletter. Første del
af undersøgelsen blev afbrudt efter godt 5 år, selvom det var planlagt, at
kvinderne skulle være blevet fulgt 8,5 år. Undersøgelsen blev stoppet, fordi
styregruppen kunne forudse, at der ikke ville være den forventede positive
effekt på forebyggelse af hjertekarsygdomme. Samtidig kunne man konkludere, at
det var der den forventede uønskede effekt på brystkræft og veneblodpropper.
Samtidig blev en stor engelsk undersøgelse af risikoen for
brystkræft under hormonbehandling offentliggjort, Million Women Study (MWS).
Den bekræftelse af risikoen for brystkræft. De to undersøgelser førte til, at
både den amerikanske og den Europæiske lægemiddelstyrelse i december 2003
udsendte en anbefaling, om at hormonbehandling efter menopause kun skulle
anvendes mod klimaterielle gener (symptombehandling). Derudover skulle
hormonbehandlingen ske med så lav dosis som muligt, i så kort tid som
muligt.
|
Anvendelsen af hormoner daler
Denne anbefaling medførte en dramatisk ændring i situationen
omkring hormonanvendelsen. Udskrivning og forbrug blev reduceret med op til 60
% i både USA og Europa. Situationen har holdt sig nogenlunde uændret siden da.
Der er fremkommet flere delresultater fra den store amerikanske
WHI-undersøgelse. Vigtigst er resultaterne fra den gruppe af kvinder, som fik
ren østrogenbehandling. I denne gruppe kunne man ikke se skadelig effekt af
behandlingen på brystet. Derudover så man - ligesom ved kombinationsbehandling
- en tendens til lavere forekomst af hjerte-karsygdomme hos kvinder i 50 til
59-års alderen.
Blandt de ældre kvinder så man ikke samme positive forebyggende
effekt på hjertekarsygdomme. Efterfølgende har der imidlertid netop været
kritik af WHI-undersøgelsen på grund af kvindernes høje gennemsnitsalder
omkring 63 år, hyppige overvægt (30 %) og forekomst af medicinske sygdomme som
forhøjet blodtryk og sukkersyge, som giver en større risiko for
hjerkarsygdomme.
|
Hormonbehandling i dag
Situationen er i dag den, at ca. 20 % af kvinder efter
menopausen føler sig så generet af de klimakterielle symptomer, at de fortsat
ønsker hormonbehandling.
Hormonbehandlingen gives i dag typisk i en lav dosering, der har
mindre effekt på brystvæv og samtidig fortsat forebygger osteoporose.
Behandlingen gives i perioden, hvor symptomerne er mest udtalt, hvilket oftest
er i 2 til 3 år. Hormonbehandling under 5 år har ingen, eller kun lille,
indflydelse på risikoen på brystkræft. Over tid har situationen altså udviklet
sig således, at ved introduktionen for mere end 40 år siden var der en
begejstret og nærmest ukritisk indstilling til hormonbehandling. Den er i dag
ændret til en individuel vurdering, ligesom behandlingen er blevet nedsat med
hensyn til mængden af hormoner og hvor lang tid man tager dem. På denne måde er
der i dag en bedre balance, når det gælder om at afveje fordele og ulemper ved
behandling med hormoner.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 07.04.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
