Annonce

Symptomer og gener i overgangsalderen

Hvornår er jeg i overgangsalderen ?

Overgangsalderen strækker sig som regel mellem 45- og 55-års alderen. Det hele starter med, at menstruationerne bliver uregelmæssige, nogle bløder hver 14 dage, andre får kun menstruation hver anden eller hver tredje måned. Begge dele er lige normalt. Hos et fåtal holder menstruationen bare op efter at have været regelmæssig.

Overgangsalderen kaldes også klimakteriet, og tidspunktet for sidste menstruation kaldes for menopausen. Gennemsnitsalderen for menopausen er i Danmark er godt 51 år. Man kan selvfølgelig først vide, om menopausen er indtruffet, når der er gået en vis tid, og man har vedtaget, at der skal gå cirka et år, før man kan vide sig nogenlunde sikker på, at det er slut.

Mange får også andre gener (se nedenfor) som gør, at de selv kan fornemme, at de er på vej at komme i overgangsalderen. Hvis en cirka 48-årig kvinde kommer til sin læge og fortæller om de gener, hun har, som blandt andet omhandler udeblevne menstruationer eller anderledes menstruationsmønster, så er hun per definition i overgangsalderen, og der er ingen grund til at tage blodprøver for det.

Nogle får målt deres FollikelStimulerende Hormon (FSH). Det er et hormon, som produceres i den lille bønneformede kirtel oppe i hjernen, som hedder hypofysen, og som styrer alle kirtler i kroppen. Hypofysen laver også de overordnede hormoner, som styrer for eksempel binyrer, skjoldbruskkirtel og bugspytkirtel. FSH påvirker æggestokkene, så de producerer æg, og her bliver østrogenet lavet.

De kvinder, som bør få målt deres FSH, er unge kvinder med førnævnte symptomer; nogle mennesker er født med færre æg end andre, og menopause er set hos kvinder i tyverne. Så længe man er ’fertil’, det vil sige i fødedygtig alder, ligger FSH under menstruation som oftest under 10, og når æggene begynder at slippe op, stiger FSH lige så stille. Hos damer, der er fyldt 70, er FSH ofte over 100.

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvorfor får man symptomer på overgangsalder?

I forbindelse med overgangsalderen holder æggestokkene op med at producere de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Når menstruationerne bliver uregelmæssige skyldes det, at ægløsningen ikke fungerer, som den skal. Derfor dannes heller ikke progesteron mere (progesteron ses kun efter ægløsning og frem til menstruation). Efterhånden bliver der også produceret mindre østrogen.

Dette har forskellig indvirkning på kroppens væv og funktioner. Mange kvinder (men ikke alle) i overgangsalderen, får forskellige symptomer eller gener. Generelt kan man dele generne op i to grupper; dem, der helt sikkert skyldes hormonmangel og dem, som ses i samme periode, men ikke sikkert skyldes hormonmangel.

Klimakterielle symptomer - gener

Som det ses af nedenstående tabel har cirka ¾ af alle kvinder i overgangsalderen gener af en eller anden art, og nogle er langt mere plagede end andre.

Antal kvinder Gener som sikkert skyldes hormonmangel
75 % Hedestigninger
  Svedeture, nattesved
  Søvnløshed
  Hjertebanken
  Blødningsforstyrrelser
25-50 % Tørre slimhinder i skeden
  Smerter ved samleje
  Kløe og udflåd
  Naturlig vandladningstrang
  Urininkontinens
  Hyppigere blærebetændelse
45 % Hjerte-kar-sygdomme
25-40 % Knogleskørhed - hyppigere knoglebrud Udover ovennævnte symptomer oplever en del kvinder også en række andre symptomer. Disse symptomer kan skyldes mange forskellige forhold, som ikke decideret har noget med overgangsalderen og den ændrede hormonbalance at gøre. Det drejer sig om irritabilitet, depression, koncentrationsproblemer, træthed, hovedpine nedsat lyst til sex samt ryg- og ledsmerter.

Som det fremgår af tabellen, kommer de fleste til læge med symptomer som uregelmæssige menstruationer, hede- svedeture og lokale gener i underlivet, som for eksempel tørre slimhinder, smerter ved samleje, blærebetændelse og inkontinens.

Generne i underlivet skyldes forandringer i slimhinderne. Betragter man skedeslimhinden i mikroskopet hos yngre og ældre kvinder, kan man se den enorme forskel i tykkelsen. Hos ældre kvinder, der ikke længere producerer østrogen, er slimhinden tynd, sart og tør og til tider letblødende. Man taler om ”sandpapirsfornemmelse”.

Billedet til venstre viser urinrøret hos en ung kvinde, mens billedet til højre viser urinrøret hos en ældre kvinde

Som det fremgår af billederne bliver også slimhinden i livmoderen og urinrøret tyndere, og kvinder, der er nået overgangsalderen, kan derfor opleve problemer med holde på vandet, Ældre kvinder lider derfor langt mere af så kaldt trængnings-inkontinens (urgeinkontinens - ”når jeg skal, så skal jeg”) og blærebetændelse end yngre. Her er problemet stressinkontinens (Det vil sige, at man kommer til at tisse lidt, når man hoster, nyser, hopper, løber etc.).

Annonce (læs videre nedenfor)

Hvad kan man gøre for at afhjælpe de generende symptomer?

Den mest effektive behandling af blødningsforstyrrelser, hede-svedeture og lokale problemer i underlivet er hormonbehandling med østrogen.

Hvilke symptomer er mindre udbredte?

Med den faldende hormonproduktion stiger også risikoen for hjerte-karsygdomme og knogleskørhed (osteoporose).

Annonce (læs videre nedenfor)

Knogleskørhed

I normale knogler er der balance mellem nedbrydning og genopbygning, denne proces foregår gennem hele livet. Efter menstruationens ophør aftager knoglemassen imidlertid med 1-3% om året. Hvis man har knogleskørhed , går det hurtigere, fordi balancen er rykket, så nedbrydningen går hurtigere end genopbygningen. Dette resulterer i, at knoglerne bliver skrøbeligere og får nemmere ved at brække. De hyppigste steder for knoglebrud er håndleddet, hofteleddet og sammenfald af ryghvirvlerne. Det sidste medfører, at kvinden skrumper og kommer til at gå foroverbøjet.

Hvem er disponeret for knogleskørhed?

Kvinder, som er kommet tidligt i overgangsalderen, eventuelt fordi de har fået fjernet æggestokkene, har højere risiko for at få knogleskørhed. Også kvinder, hvor sygdommen findes i familien, som er spinkle, som er storrygere eller som har været langvarigt syge (måske sengeliggende og derfor ikke har fået motion), har højere risiko for at udvikle sygdommen. Endelig kan behandling af for eksempel astma med binyrebarkhormon også fremme udviklingen af knogleskørhed.

Man regner med, at der i Danmark findes 3-400.000 personer med knogleskørhed (hvoraf langt størsteparten er kvinder), og man ved, at 40% af alle kvinder over 70 år vil få et knoglebrud på grund af knogleskørhed.

Hjertekarsygdomme

Yngre kvinder er godt beskyttede mod hjertekarsygdomme (som f.eks. blodprop i hjerte og hjerne, samt forhøjet blodtryk) på grund af deres østrogenproduktion. Lige så snart kvinderne når overgangsalderen, bliver hyppigheden af hjertekarsygdomme hurtigt lige så stor som hos mændene, og kvinder, der kommer tidligt i overgangsalder har større risiko for at få hjertekarsygdomme i en tidligere alder end dem, der bliver ved med at have menstruation.

En af mange årsager til dette forhold er, at blodets kolesterolindhold, specielt det ’dårlige’ kolesterol LDL stiger kraftigt efter overgangsalderen. Forhøjet kolesterolindhold er ikke i sig selv en sygdom, men kan medvirke til udvikling af åreforkalkning, der i sidste ende kan føre til blodpropper. Østrogen hjælper med at forøge det ’gode’ kolesterol HDL.

Forebyggelse og behandling

Der er ingen tvivl om, at hjerte-karsygdomme er årsagen til de fleste dødsfald hos kvinder efter overgangsalderen; langt flere end for eksempel kræftsygdomme. Man mener dog ikke, at hormonbehandling kan forebygge eller behandle hjerte-kar-sygdomme, med mindre behandlingen startes i relativt ung alder, det vil sige i forbindelse med menstruationens ophør.

Til gengæld kommer symptomer på hjerte-karsygdomme og knogleskørhed kommer ofte snigende, og der vil ofte være mulighed for at sætte ind med forebyggende behandling.

For eksempel får mange får konstateret forhøjet blodtryk rent tilfældigt og kan blive sat i behandling, før der er sket skader. Det samme gælder for knogleskørhed; hvis en kvinde, som har knogleskørhed i familien, er gået tidligt i overgangsalder og måske endda ryger, bliver sendt til en knoglescanning (DXA-scanning), kan man påvise, om hun er i risiko for på et senere tidspunkt at få knogleskørhed og dermed sætte ind med forebyggende behandling i tide.

Læs mere om OVERGANGSALDER

Sidst opdateret: 06.06.2013

Nyheder fra Videnskab.dk