 | |
| Symptomer og gener i overgangsalderen |
|
|
Af Christine Felding, speciallæge
i gynækologi og obstetrik
|
Hvornår er jeg i overgangsalderen ?
Overgangsalderen strækker sig som regel mellem 45- og 55-års
alderen. Det hele starter med, at menstruationerne bliver uregelmæssige, nogle
bløder hver 14 dage, andre får kun menstruation hver anden eller hver tredje
måned. Begge dele er lige normalt. Hos et fåtal holder menstruationen bare op
efter at have været regelmæssig.
Overgangsalderen kaldes også klimakteriet, og tidpunktet for
sidste menstruation kaldes for menopausen. Middelalderen for menopausen er i
Danmark 51 år. Man kan selvfølgelig først vide, om menopausen er indtruffet,
når der er gået en vis tid, og man har vedtaget, at der skal gå cirka et år,
før man kan vide sig nogenlunde sikker på, at det er slut.
Mange får også andre gener (se nedenfor) som gør, at de selv kan
fornemme, at de er på vej at komme i overgangsalderen. Hvis en cirka 48-årig
kvinde kommer til sin læge og fortæller om de gener, hun har, som blandt andet
omhandler udeblevne menstruationer eller anderledes menstruationsmønster, så er
hun per definition i overgangsalderen, og der er ingen grund til at tage
blodprøver for det.
Nogle får målt deres FollikelStimulerende Hormon (FSH). Det er
et hormon, som produceres i den lille bønneformede kirtel oppe i hjernen, som
hedder hypofysen, og som styrer alle kirtler i kroppen. Hypofysen laver også de
overordnede hormoner, som styrer for eksempel binyrer, skjoldbruskkirtel og
bugspytkirtel. FSH påvirker æggestokkene, så de producerer æg, og her bliver
østrogenet lavet.
De kvinder, som bør få målt deres FSH, er
unge kvinder med førnævnte symptomer; nogle mennesker er
født med færre æg end andre, og menopause er set hos kvinder i tyverne. Så
længe man er ’fertil’, det vil sige i fødedygtig alder, ligger FSH under
menstruation som oftest under 10, og når æggene begynder at slippe op, stiger
FSH lige så stille. Hos damer, der er fyldt 70, er FSH ofte over 100.
|
Hvorfor får man symptomer på overgangsalder?
I forbindelse med overgangsalderen holder æggestokkene op med at
producere de to kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. Når
menstruationerne bliver uregelmæssige skyldes det, at ægløsningen ikke
fungerer, som den skal. Derfor dannes heller ikke progesteron mere (progesteron
ses kun efter ægløsning og frem til menstruation). Efterhånden bliver der også
produceret mindre østrogen.
Dette har forskellig indvirkning på kroppens væv og funktioner.
Mange kvinder (men ikke alle) i overgangsalderen, får forskellige symptomer
eller gener. Generelt kan man dele generne op i to grupper; dem, der helt
sikkert skyldes hormonmangel og dem, som ses i samme periode, men ikke sikkert
skyldes hormonmangel.
|
Klimakterielle symptomer - gener
Som det ses af nedenstående tabel har cirka ¾ af alle kvinder i
overgangsalderen gener af en eller anden art, og nogle er langt mere plagede
end andre.
| Antal kvinder | Gener
som sikkert skyldes hormonmangel |
| 75
% | Hedestigninger |
| . | Svedeture,
nattesved |
| . | Søvnløshed |
| . | Hjertebanken |
| . | Blødningsforstyrelser
|
| 25-50 % | Tørre slimhinder i
skeden |
| . | Smerter ved
samleje |
| . | Kløe og
udflåd |
| . | Naturlig
vandladningstrang |
| . | Urininkontinens |
| . | Hyppigere
blærebetændelse |
| 45
% | Hjerte-kar-sygdomme |
| 25-40 % | Knogleskørhed -
hyppigere knoglebrud |
Udover ovennævnte symptomer oplever en del kvinder også en række
andre symptomer. Disse symptomer kan skyldes mange forskellige forhold, som
ikke decideret har noget med overgangsalderen og den ændrede hormonbalance at
gøre. Det drejer sig om irritabilitet, depression, koncentrationsproblemer,
træthed, hovedpine nedsat lyst til sex samt ryg- og ledsmerter.
Som det fremgår af tabellen, kommer de fleste til læge med
symptomer som uregelmæssige menstruationer, hede- svedeture og lokale gener i
underlivet, som for eksempel tørre slimhinder, smerter ved samleje,
blærebetændelse og inkontinens.
Generne i underlivet skyldes forandringer i slimhinderne.
Betragter man skedeslimhinden i mikroskopet hos yngre og ældre kvinder, kan man
se den enorme forskel i tykkelsen. Hos ældre kvinder, der ikke længere
producerer østrogen, er slimhinden tynd, sart og tør og til tider letblødende.
Man taler om ”sandpapirsfornemmelse”.
Billedet til venstre viser urinrøret hos en ung
kvinde, mens billedet til højre viser urinrøret hos en ældre
kvinde
|
Som det fremgår af billederne bliver også slimhinden i
livmoderen og urinrøret tyndere, og kvinder, der er nået overgangsalderen, kan
derfor opleve problemer med holde på vandet, Ældre kvinder lider derfor langt
mere af så kaldt trængnings-inkontinens (urgeinkontinens - ”når jeg skal, så
skal jeg”) og blærebetændelse end yngre. Her er problemet stressinkontinens
(Det vil sige, at man kommer til at tisse lidt, når man hoster, nyser, hopper,
løber etc.).
|
Hvad kan man gøre for at afhjælpe de generende
symptomer?
Den mest effektive behandling af blødningsforstyrrelser,
hede-svedeture og lokale problemer i underlivet er
hormonbehandling med
østrogen.
|
Hvilke symptomer er mindre udbredte?
Med den faldende hormonproduktion stiger også risikoen for
hjerte-karsygdomme og knogleskørhed (osteoporose).
|
Knogleskørhed
I normale knogler er der balance mellem nedbrydning og
genopbygning, denne proces foregår gennem hele livet. Efter menstruationens
ophør aftager knoglemassen imidlertid med 1-3% om året. Hvis man har
knogleskørhed, går
det hurtigere, fordi balancen er rykket, så nedbrydningen går hurtigere end
genopbygningen. Dette resulterer i, at knoglerne bliver skrøbeligere og får
nemmere ved at brække. De hyppigste steder for knoglebrud er håndleddet,
hofteleddet og sammenfald af ryghvirvlerne. Det sidste medfører, at kvinden
skrumper og kommer til at gå foroverbøjet.
|
Hvem er disponeret for knogleskørhed?
Kvinder, som er kommet tidligt i overgangsalderen, eventuelt
fordi de har fået fjernet æggestokkene, har højere risiko for at at få
knogleskørhed. Også kvinder, hvor sygdommen findes i familien, som er spinkle,
som er storrygere eller som har været langvarigt syge (måske sengeliggende og
derfor ikke har fået motion), har højere risiko for at udvikle sygdommen.
Endelig kan behandling af astma med binyrebarkhormon også fremme udviklingen af
knogleskørhed.
Man regner med, at der i Danmark findes 3-400.000 personer med
knogleskørhed (hvoraf langt størsteparten er kvinder), og man ved, at 40% af
alle kvinder over 70 år vil få et knoglebrud på grund af knogleskørhed.
|
Hjertekarsygdomme
Yngre kvinder er godt beskyttede mod hjertekarsygdomme (som
f.eks. blodprop i hjerte og hjerne, samt forhøjet blodtryk) på grund af deres
østrogenproduktion. Lige så snart kvinderne når overgangsalderen, bliver
hyppigheden af hjertekarsygdomme hurtigt lige så stor som hos mændene, og
kvinder, der kommer tidligt i overgangsalder har større risiko for at få
hjertekarsygdomme i en tidligere alder end dem, der bliver ved med at have
menstruation.
En af mange årsager til dette forhold er, at blodets
kolesterolindhold, specielt det ’dårlige’ cholesterol LDL stiger kraftigt efter
overgangsalderen. Forhøjet kolesterolindhold er ikke i sig selv en sygdom, men
kan medvirke til udvikling af åreforkalkning, der i sidste ende kan føre til
blodpropper. Østrogen hjælper med at forøge det ’gode’ cholesterol HDL.
|
Forebyggelse og behandling
Der er ingen tvivl om, at hjerte-karsygdomme er årsagen til de
fleste dødsfald hos kvinder efter overgangsalderen; langt flere end for
eksempel kræftsygdomme. Man mener dog ikke, at hormonbehandling kan forebygge
eller behandle hjerte-kar-sygdomme, med mindre behandlingen startes i relativt
ung alder.
Til gengæld kommer symptomer på hjerte-karsygdomme og
knogleskørhed kommer ofte snigende, og der vil ofte være mulighed for at sætte
ind med forebyggende behandling.
For eksempel får mange får konstateret forhøjt blodtryk rent
tilfældigt og kan blive sat i behandling, før der er sket skader. Det samme
gælder for knogleskørhed; hvis en kvinde, som har knogleskørhed i familien, er
gået tidligt i overgangsalder og måske endda ryger, bliver sendt til en
knoglescanning (DXA-scanning), kan man påvise, om hun er i risiko for på et
senere tidpunkt at få knogleskørhed og dermed sætte ind med forebyggende
behandling i tide.
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 24.01.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
