Annonce
Selvmord
Af Erik Fangel  Poulsen, , Speciallæge i kvindesygdomme og fødsler

De fleste har haft selvmordstanker

De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt i livet haft tanker om selvmord i kritiske livssituationer. Hensigten med at tage livet af sig selv er ikke altid åbenlys og ofte ledsaget af stor tvivlrådighed.

Det kan være tilfældigheder, der afgør, om du forsøger at tage livet af dig selv.

Hvad kan være årsagen til selvmord?

Følelsesmæssige kriser kan være udløsende årsag til selvmordsforsøg. Tab af nære slægtninge og venner, trusler om tab af ægtefælle, alvorlige problemer og skuffelser på arbejdspladsen eller i skolen eller truende sygdom er eksempler herpå.

I mange tilfælde er du stærkt i tvivl om det rigtige i din handling. På den ene side ønsker du at dø, men på den anden side også at leve videre.

Hvis du forsøger at tage livet af dig selv, er du i selve handlingsøjeblikket ikke altid klar over, hvilken af de to situationer, du ønsker mest inderligt, at dø eller at leve, så afgørelsen er ofte overladt til tilfældigheder, som at blive fundet i tide.

Er der mange, der begår selvmord?

Antallet af selvmord har i Danmark været faldende gennem mange år. Vi ligger dog stadig rimelig højt i statistikken sammenlignet med flere andre europæiske lande.

Siden 1980 er antallet langt mere end halveret - fra 1652 selvmord for 30 år siden til de senest registrerede 626 selvmord i 2008. Det er dog stadig næsten 2 selvmord om dagen og langt flere, end der dør for eksempel i trafikken.

Men ét er det fuldbyrdede selvmord, som er en definitiv, pludselig afslutning på livet. Lige så tankevækkende er det, at man mener, at der er omkring 10.000 selvmordsforsøg i Danmark hvert år. Det er en frygtelig oplevelse for den, der forsøger at tage livet af sig, men også for de, måske 4 gange så mange, nære pårørende, som konfronteres med selvmordsforsøget. Alle har brug for hjælp i det efterfølgende.

Annonce
Hvem begår selvmord?

Selvmord forekommer to til tre gange hyppigere blandt mænd end blandt kvinder. Selvmordsforsøg er derimod hyppigere blandt kvinder end blandt mænd.

Selvmord forekommer i alle aldersklasser, dog sjældnest hos børn. Kvinder begår hyppigst selvmord i 40 - 50 års alderen, mænd lidt senere.

Det sker hyppigere i byen end på landet og hyppigere blandt folk i de højeste samfundslag og blandt de dårligst stillede, ligesom det sker hyppigere blandt ugifte, fraskilte og dem, der for nylig har mistet deres mand eller kone.

Selvmord sker hyppigere om foråret end på andre årstider. Kurven topper fra marts til maj. På den sydlige halvkugle af jorden ses et tilsvarende toppunkt sidst på året. Man ved ikke hvorfor, men der er mange teorier om lysets indvirkning på krop og sjæl.

Men ellers er de særligt udsatte nok netop dem, der i forvejen har det svært med manglende tryghed, svigt i opvæksten og ensomhed. Nogle har måske også i forvejen et misbrugsproblem med alkohol, stoffer eller medicin, tilbøjelighed til depression eller afvigende karakter og adfærd.

Selvmordsforsøg er altså hyppigere blandt misbrugere, formentlig fordi disse mennesker gennem deres misbrug har bragt sig i en livssituation, som de ikke kan finde nogen løsning på, og hvor kun selvmordet kan føles som befrielsen og løsningen på håbløsheden.

Hvorfor begår ældre selvmord?

Isolation og pludselig ændring i familiesituationen samt dårlige økonomiske og sociale vilkår er forhold, som kan medvirke til eller udløse forsøg på selvmord.

Forholdsvis mange ældre mennesker tager livet af sig selv. Årsagen hertil er måske, at mange, når de bliver gamle, mister livsmodet, bliver deprimerede og samtidig har mindre modstandskraft over for det, der påvirker humør og kræfter.

Alderdommen er desværre en livsperiode, som i mange tilfælde er præget af isolation, tab af ægtefæller, venner og familie. Det kan være svært at acceptere en tilværelse, som er præget af helbredsmæssig, fysisk og psykisk tilbagegang.

Hvorfor begår unge selvmord?

I Danmark er der i de seneste år registreret et stigende antal unge mennesker, der vælger selvmord som løsning på deres problemer. Måske er årsagen at finde i samfundets stadig stigende krav til de unge, manglende tryghed i opvæksten, udsigt til varig arbejdsløshed blandet med et vekslende stofmisbrug eller alkoholmisbrug.

Det diskuteres, hvad årsagen kan være. Man tvivler på, at de unge er ”mere ulykkelige”, end de var tidligere. Netop nu er der sat fokus på muligheden for relativt let at få fat på pillerne som en årsag.

Hvilke signaler skal man være opmærksom på?

Man siger, at den, der går og truer med selvmord, ikke gør det. Det er desværre ikke rigtigt. Hovedparten af dem, der forsøger at tage livet af sig, har allerede en eller flere gange fortalt andre om, hvad der var under opsejling.

Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på de signaler, der gives, så du måske kan nå at gribe ind, inden det er for sent.

Vær specielt på vagt over for de livssituationer, der kan virke truende for et menneske, som måske ikke har det godt i forvejen. Familie og venner skal være parate til at hjælpe den, der pludselig bliver alene, forsøge at hindre, at den pågældende isolerer sig og hjælpe med til at undgå, at for eksempel alkohol- og medicinmisbrug tager overhånd. Frem for alt må du give dig tid til at få snakket problemer igennem, indtil faren ser ud til at være drevet over.

Er der forskel på, hvordan mænd og kvinder forsøger selvmord?

Mænd og kvinder reagerer forskelligt, når de forsøger at tage livet af sig. Den hyppigste selvmordsmetode for mænd er hængning og skydning, mens kvinder tager medicin i store mængder eller drukner sig.

Selvmordsforsøg - altså de situationer, hvor den pågældende klarer sig med livet i behold - sker som regel med medicin og da især sove- eller nervemedicin i kombination med alkohol.

Hvor kan man søge hjælp?

En person, der har forsøgt at tage livet af sig, vil altid være i en vanskelig livssituation, og det er nødvendigt at sikre den pågældende den nødvendige hjælp i situationen. Mange indlægges på sygehus og behandles for den akutte livstruende tilstand, men desværre er det ofte sådan, at der hverken er kapacitet eller tid til at tage sig af de mindst ligeså vigtige forhold, som førte til selvmordsforsøget.

En så vanskelig livssituation er de færreste mennesker i stand til at klare alene. Det er nødvendigt med professionel hjælp. Den praktiserende læge har ofte et godt kendskab til livsforløb og familierelationer og er i de fleste tilfælde den, der skal forsøge at hjælpe enten alene eller i samarbejde med sygehusafdelingen eller praktiserende specialist.

Hjælpen skal sættes ind umiddelbart efter selvmordsforsøget. Dels fordi der kan være overhængende risiko for et nyt selvmordsforsøg, men måske nok så meget fordi den pågældende er mest motiveret for hjælp netop på det tidspunkt, hvor de fleste heldigvis udtrykker glæde over, at selvmordsforsøget ikke medførte døden. Hvis du har tanker om at forsøge at tage livet af dig, bør du med det samme tage kontakt med personer, som er parate til at hjælpe dig. En læge vil altid kunne anvise dig veje, som kan hjælpe dig ud af den kritiske situation.

Kontakt også Livslinien. Telefon: 70201201 - En forening til støtte for selvmordstruede og pårørende.

Og er ulykken sket, har du som efterladt måske brug for ekstra hjælp. Her kan du kontakte Efterladte.dk – Landsforeningen for efterladte efter selvmord.

Læs mere om GODT GENNEM SORG OG KRISE


Sidst opdateret: 03.03.2011










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark