De fleste har haft selvmordstanker
De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt i livet haft
tanker om selvmord i kritiske livssituationer. Hensigten med at tage livet af
sig selv er ikke altid åbenlys og ofte ledsaget af stor tvivlrådighed.
Det kan være tilfældigheder, der afgør, om du forsøger at tage
livet af dig selv.
|
Hvad kan være årsagen til selvmord?
Følelsesmæssige
kriser kan være udløsende årsag til
selvmordsforsøg. Tab af nære slægtninge og venner, trusler om tab af ægtefælle,
alvorlige problemer og skuffelser på arbejdspladsen eller i skolen eller
truende sygdom er eksempler herpå.
I mange tilfælde er du stærkt i tvivl om det rigtige i din
handling. På den ene side ønsker du at dø, men på den anden side også at leve
videre.
Hvis du forsøger at tage livet af dig selv, er du i selve
handlingsøjeblikket ikke altid klar over, hvilken af de to situationer, du
ønsker mest inderligt, at dø eller at leve, så afgørelsen er ofte overladt til
tilfældigheder, som at blive fundet i tide.
|
Er der mange, der begår selvmord?
Antallet af selvmord har i Danmark været faldende gennem mange
år. Vi ligger dog stadig rimelig højt i statistikken sammenlignet med flere
andre europæiske lande.
|
Siden 1980 er antallet langt mere end halveret - fra 1652
selvmord for 30 år siden til de senest registrerede 626 selvmord i 2008. Det er
dog stadig næsten 2 selvmord om dagen og langt flere, end der dør for eksempel
i trafikken.
Men ét er det fuldbyrdede selvmord, som er en definitiv,
pludselig afslutning på livet. Lige så tankevækkende er det, at man mener, at
der er omkring 10.000 selvmordsforsøg i Danmark hvert år. Det er en frygtelig
oplevelse for den, der forsøger at tage livet af sig, men også for de, måske 4
gange så mange, nære pårørende, som konfronteres med selvmordsforsøget. Alle
har brug for hjælp i det efterfølgende.
Hvem begår selvmord?
Selvmord forekommer to til tre gange hyppigere blandt mænd end
blandt kvinder. Selvmordsforsøg er derimod hyppigere blandt kvinder end blandt
mænd.
Selvmord forekommer i alle aldersklasser, dog sjældnest hos
børn. Kvinder begår hyppigst selvmord i 40 - 50 års alderen, mænd lidt senere.
Det sker hyppigere i byen end på landet og hyppigere blandt folk
i de højeste samfundslag og blandt de dårligst stillede, ligesom det sker
hyppigere blandt ugifte, fraskilte og dem, der for nylig har mistet deres mand
eller kone.
Selvmord sker hyppigere om foråret end på andre årstider. Kurven
topper fra marts til maj. På den sydlige halvkugle af jorden ses et tilsvarende
toppunkt sidst på året. Man ved ikke hvorfor, men der er mange teorier om
lysets indvirkning på krop og sjæl.
Men ellers er de særligt udsatte nok netop dem, der i forvejen
har det svært med manglende tryghed, svigt i opvæksten og ensomhed. Nogle har
måske også i forvejen et misbrugsproblem med
alkohol, stoffer eller
medicin,
tilbøjelighed til depression eller afvigende karakter og adfærd.
Selvmordsforsøg er altså hyppigere blandt misbrugere, formentlig
fordi disse mennesker gennem deres misbrug har bragt sig i en livssituation,
som de ikke kan finde nogen løsning på, og hvor kun selvmordet kan føles som
befrielsen og løsningen på håbløsheden.
|
Hvorfor begår ældre selvmord?
Isolation og pludselig ændring i familiesituationen samt dårlige
økonomiske og sociale vilkår er forhold, som kan medvirke til eller udløse
forsøg på selvmord.
Forholdsvis mange ældre mennesker tager livet af sig selv.
Årsagen hertil er måske, at mange, når de bliver gamle, mister livsmodet,
bliver
deprimerede og samtidig har mindre
modstandskraft over for det, der påvirker humør og kræfter.
Alderdommen er desværre en livsperiode, som i mange tilfælde er
præget af isolation, tab af ægtefæller, venner og familie. Det kan være svært
at acceptere en tilværelse, som er præget af helbredsmæssig, fysisk og psykisk
tilbagegang.
|
Hvorfor begår unge selvmord?
I Danmark er der i de seneste år registreret et stigende antal
unge mennesker, der vælger selvmord som løsning på deres problemer. Måske er
årsagen at finde i samfundets stadig stigende krav til de unge, manglende
tryghed i opvæksten, udsigt til varig arbejdsløshed blandet med et vekslende
stofmisbrug eller alkoholmisbrug.
Det diskuteres, hvad årsagen kan være. Man tvivler på, at de
unge er ”mere ulykkelige”, end de var tidligere. Netop nu er der sat fokus på
muligheden for relativt let at få fat på pillerne som en årsag.
|
Hvilke signaler skal man være opmærksom på?
Man siger, at den, der går og truer med selvmord, ikke gør det.
Det er desværre ikke rigtigt. Hovedparten af dem, der forsøger at tage livet af
sig, har allerede en eller flere gange fortalt andre om, hvad der var under
opsejling.
Derfor er det vigtigt, at du er opmærksom på de signaler, der
gives, så du måske kan nå at gribe ind, inden det er for sent.
Vær specielt på vagt over for de livssituationer, der kan virke
truende for et menneske, som måske ikke har det godt i forvejen. Familie og
venner skal være parate til at hjælpe den, der pludselig bliver alene, forsøge
at hindre, at den pågældende isolerer sig og hjælpe med til at undgå, at for
eksempel alkohol- og medicinmisbrug tager overhånd. Frem for alt må du give dig
tid til at få snakket problemer igennem, indtil faren ser ud til at være drevet
over.
|
Er der forskel på, hvordan mænd og kvinder forsøger selvmord?
Mænd og kvinder reagerer forskelligt, når de forsøger at tage
livet af sig. Den hyppigste selvmordsmetode for mænd er hængning og skydning,
mens kvinder tager medicin i store mængder eller drukner sig.
Selvmordsforsøg - altså de situationer, hvor den pågældende
klarer sig med livet i behold - sker som regel med medicin og da især sove-
eller nervemedicin i kombination med alkohol.
|
Hvor kan man søge hjælp?
En person, der har forsøgt at tage livet af sig, vil altid være
i en vanskelig livssituation, og det er nødvendigt at sikre den pågældende den
nødvendige hjælp i situationen. Mange indlægges på sygehus og behandles for den
akutte livstruende tilstand, men desværre er det ofte sådan, at der hverken er
kapacitet eller tid til at tage sig af de mindst ligeså vigtige forhold, som
førte til selvmordsforsøget.
En så vanskelig livssituation er de færreste mennesker i stand
til at klare alene. Det er nødvendigt med professionel hjælp. Den praktiserende
læge har ofte et godt kendskab til livsforløb og familierelationer og er i de
fleste tilfælde den, der skal forsøge at hjælpe enten alene eller i samarbejde
med sygehusafdelingen eller praktiserende specialist.
Hjælpen skal sættes ind umiddelbart efter selvmordsforsøget.
Dels fordi der kan være overhængende risiko for et nyt selvmordsforsøg, men
måske nok så meget fordi den pågældende er mest motiveret for hjælp netop på
det tidspunkt, hvor de fleste heldigvis udtrykker glæde over, at
selvmordsforsøget ikke medførte døden. Hvis du har tanker om at forsøge at tage
livet af dig, bør du med det samme tage kontakt med personer, som er parate til
at hjælpe dig. En læge vil altid kunne anvise dig veje, som kan hjælpe dig ud
af den kritiske situation.
Kontakt også
Livslinien. Telefon: 70201201 - En forening til
støtte for selvmordstruede og pårørende.
Og er ulykken sket, har du som efterladt måske brug for ekstra
hjælp. Her kan du kontakte
Efterladte.dk – Landsforeningen for efterladte efter
selvmord.
|
|