 | |
| Tatoveringer og piercinger |
|
|
|
Igennem de seneste 20 år er det blevet stadig mere
populært at udsmykke sin krop. Men hvilke risici løber man, når man lægger krop
til piercinger og tatoveringer – både de permanente og dem, der er lavet af
henna? Og hvad skal man være opmærksom på?
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
I alle kulturer har man igennem tiderne haft forskellige former
for kropsudsmykning. Naturfolk har mere eller mindre permanente dekorationer på
kroppen som tatoveringer, bemalinger, piercing og ar. I den vestlige del af
verden har vi typisk brugt tøj og smykker til at dekorere vores kroppe med, men
siden slutningen af 1980’erne har der været en stigende interesse for at prøve
fremmede kulturers kropskunst.
I dag har mindst hver tiende dansker en tatovering, og mange får
piercinger og sorte henna-tatoveringer. Det kan være svært at vide, hvad man
skal være opmærksom på, når man vælger at lade sin krop udsmykke. Her kan du
derfor læse om, hvilke risici forskellige kropsudsmykninger indebærer, og
hvilke forholdsregler du kan tage, før du lægger krop til. Men først lidt om,
hvorfor det er blevet så in at lade sig tatovere, og hvordan det foregår.
|
Det startede med sømændene
- Det var sømændene, der bragte tatoveringskunsten til Danmark
via deres rejser til USA, New Zealand og Tahiti i 1800-tallet. I starten
tatoverede man med en pind med nåle og en blækstang, som blev blandet op med
spyt eller øl, og det foregik på de store skibe samt på værtshusene. I 1901 kom
verdens første tatoveringsbutik i Nyhavn, oplyser fotograf Jon Nordstrøm, der
er aktuel med bogen ’Dansk Tatovering’ om tatoveringens historie. Sømændene fik
tatoveret ankre og andre symboler på, at de var søens folk.
- Ud over at vise tilhørsforhold havde tatoveringerne også en
praktisk funktion. Hvis man druknede og blev fundet, kunne man blive genkendt
på sin tatovering. Tatoveringerne bredte sig efterhånden til forskellige
håndværksfag – for eksempel slagteren, der fik tatoveret et tyrehoved, eller
bageren der fik lavet en bagerkringle, fortæller Jon Nordstrøm.
|
Tatoveringer er nu for alle
Tatoveringer blev dog især forbundet med sømænd helt op til
1970’erne, hvor de hårde negle også begyndte at få tatoveringer, men de var
mere amerikansk inspirerede med motiver som ørne og kranier. Tatoveringer blev
betragtet som lavstatus helt indtil starten af 1990’erne, hvor de blev populære
i store dele af befolkningen. Siden 2005 er det blevet mere almindeligt at få
sig en tatovering.
- Tv-programmer som Miami Ink. har vist folk, at tatoveringer
kan bæres af alle. I dag er tatoveringer et udtryk for, at man er med på
beatet. Man signalerer, at man er sin egen, og at man godt tør at lade sig
tatovere. Derfor får man også lavet sin egen helt personlige tatovering, der
ikke ligner de andres, mener Jon Nordstrøm.
|
Sådan bliver en tatovering lavet
En tatovering laves normalt ved, at man med en maskine fører
farve ned i den yderste del af læderhuden i 0,2 til 1 millimeters dybde –
dybden afhænger af, hvor på kroppen der tatoveres. Maskinen har en nål, der
kører op og ned i et rør, som tatovøren dypper i farven. De fleste tatoveringer
udføres med en sort streg som grund, og herefter fylder tatovøren skygger eller
farver i.
- Der er forskel på, hvor ondt det gør at blive tatoveret. Det
afhænger af den enkeltes smertetærskel, og af hvor på kroppen der tatoveres. På
ydersiden af armen er det mindre smertefuldt, mens man mærker det mere på
brystet, ribbenene og over lænden, fortæller tatovør Frank Rosenkilde, der er
medlem af Dansk Tatovør Laug.
Det er en dårlig start på en tatovering at være træt, stresset,
have tom mave eller være syg. Frank Rosenkilde anbefaler derfor, at man sørger
for at være udhvilet, have spist ordentligt, og at man kommer i god tid, så man
lige har tid til at falde til ro, før man tatoveres. Sørg også for at have
noget med at drikke og spise ved de lidt større tatoveringer.
En lille tatovering på omkring 10 cm i diameter tager cirka 30
minutter at lave, mens en større tatovering ofte laves ad flere omgange. Frank
Rosenkilde tatoverer som regel ikke længere end 3-4 timer ad gangen. Det kan
tage op til 100 timer at udsmykke en hel ryg med mange detaljer.
Det er forskelligt, hvor godt en tatovering holder.
- Alle tatoveringer falmer lidt med tiden, men hvis man holder
dem væk fra solen, er farven mest holdbar. Det er nemt at farve dem op igen. I
gamle dage brugte man tit en tyk streg, og hvis motivet var for småt, flød de
med tiden sammen og blev grimme. I dag bruger man både tynde og tykke streger
med større afstand, for at de skal holde sig flotte i mange år. Mange får dem
farvet op efter 20-30 år. Andre får dem dækket med nye motiver, og i nogle
tilfælde kan man bruge farverne og formerne fra det gamle motiv.
|
Pas på huden efter en tatovering
- Man kan opleve svie bagefter, og man kan blive øm og hævet,
hvis man har fået en stor fuldfarvet tatovering. I nogle tilfælde kan man få
influenzalignende symptomer. Derfor skal der som regel helst gå 14 dage
imellem, jeg tatoverer. De små tatoveringer mærker man ikke noget særligt til
bagefter, siger Frank Rosenkilde.
Når tatovøren er færdig, vasker han/hun tatoveringen og smører
den med antiseptisk salve. Herefter kommer tatovøren plasticfilm rundt om, som
skal sidde til næste dag for at forebygge sårdannelse. Sår trækker nemlig lidt
af farven ud af tatoveringen. Det er forskelligt, hvor hurtigt huden med
tatoveringen heler – nogle må smøre sig med helende salve i tre dage, andre i
14 dage. De fleste heler inden for en uges tid. Har man fået en
skyggetatovering, heler man som regel allerede efter tre til fire dage. Rygere
kan være længere tid om det.
Man kan være uheldig og få en infektion i såret – især hvis man
ikke er omhyggelig med at holde tatoveringen ren, før den er lægt. Er man i sit
arbejde særlig udsat for snavs og bakterier, skal man være ekstra omhyggelig og
eventuelt dække tatoveringen til med plasticfilm, når man er på arbejde.
|
Hvad skal man være opmærksom på?
Overlæge og professor Jørgen Serup forsker på Bispebjerg
Hospital i tatoveringers virkning på huden og kroppen. Han anslår, at omkring
hver fjerde dansker får gener som hævelser og kløe, når de udsætter deres
tatoverede hud for sollys. Nogle af de farver, der tatoveres med (særligt
rødt), indeholder azo-farvestoffer, som kan fremkalde allergiske reaktioner,
der dog er ret sjældne. Der findes et utal af farver på markedet, og brugen af
farver er ikke reguleret. Normalt får man ikke allergi, lige når man har fået
tatoveringen lavet. Allergien udvikler sig over for et stof i
tatoveringsfarverne i løbet af nogle måneder. En allergisk reaktion kan vise
sig, før tatoveringen er helet op, hvis man i forvejen er allergisk. Forskerne
ved endnu ikke nok om den langsigtede risiko ved tatoveringsfarverne, herunder
om man kan udvikle kræft.
Ifølge Frank Rosenkilde skal man være forsigtig, når man vælger
tatovør.
- Pas på med at gå til amatører, men vælg en tatovør, der er
medlem af Dansk Tatovør Laug. De har som regel også kendskab til hvilke farver,
der kan give allergiske reaktioner, og bruger derfor ikke disse farver. Der
findes hundredvis af fabrikater på markedet, og det er vigtigt for os, at
farverne er fra anerkendte leverandører for at undgå allergiske reaktioner.
Mange hjemmetatovører køber tatovørgrej produceret i Kina, og de laver nogle
gange kopifarver af anerkendte mærker, og de kan give hudreaktioner, siger han.
- Både for kunden og for vores egen skyld er det vigtigt, at
tatoveringen udføres med sterilt udstyr. Vi bruger derfor kun
engangsmaterialer, herunder engangsnåle. Men det er ikke nok kun at skifte nåle
for at undgå, at eventuel smitte eller bakterier overføres fra person til
person. Alle kontaktflader dækkes med film eller andet. Håndtag og rør bliver
renset i ultralydsbad og steriliseret i autoklave. Nåle, engangsrør, skrabere,
kopper, farverester kasseres og borde, arbejdsområde med mere bliver
desinficeret efter hver kunde. Vi har regler i vores laug for, hvordan vi
holder alt sterilt, siger Frank Rosenkilde. Han anbefaler, at man undersøger
forholdene hos tatovøren, før man får lavet sin tatovering.
- Spørg om butikken er medlem af Dansk Tatovør Laug og få
forklaret, hvordan de udfører tatoveringen og holder instrumenterne rene. Det
er helt i orden at sige, at du er lidt nervøs. Hvis de ikke svarer dig
ordentligt, og du føler dig utryg, så find en anden tatovør. Du skal være
opmærksom på, at der er masser af tatovører, men der føres ingen kontrol. Så
det er op til deres egen samvittighed, siger Frank Rosenkilde.
Dansk Tatovør Laug har endnu ikke nogen hjemmeside, men der
findes en facebookgruppe, hvor man kan henvende sig, hvis man gerne vil vide
mere. For at blive tatoveret skal man være fyldt 18 år, fremgår det af Lov om
Tatovering. Forældre kan altså ikke give særlig tilladelse til, at deres børn
må blive tatoveret, inden de er blevet 18. Det er ifølge loven forbudt at
tatovere i ansigtet, på halsen og på hænderne.
Tatoveringer er vanskelige at fjerne. Fortryder man sin
tatovering, fjernes den oftest med laserbehandling, som dog ikke altid kan
fjerne hele tatoveringen, og som kan give komplikationer. Der kan være
farverester tilbage, og man kan få forbrændinger i huden, ar og
pigmentforstyrrelser. Tatoveringer kan også fjernes ved slibning eller en
operation, men det efterlader ofte ar. Læs mere om fjernelse af tatoveringer i
artiklen
Hjælp, jeg vil af med min tatovering.
|
Semi-permanente tatoveringer
Mange kvinder får lavet semi-permanent make-up ved at få
optegnet deres øjenbryn der, hvor der mangler hår, eller hvis brynet mangler
helt, korrigeret deres læbefacon med farve eller fremhævet deres øjenvipper.
Kosmetolog og linergist (person der er uddannet i at lave semi-permanent
make-up) Birgit Rudolf fortæller, at der er tale om en semi-permanent
tatovering, fordi den farve, man bruger, forsvinder af sig selv efter tre til
fem år. Teknikken er grundlæggende den samme, som anvendes ved permanent
tatovering. Hvis man ikke bruger en farvestoftype, der forsvinder inden for fem
år, kan man risikere, at make-uppen ender med at være permanent.
- Det gælder om at finde en person, som du er tryg ved, og som
har styr på, hvilken farvestoftype der skal bruges. Spørg om, hvor længe
make-uppen holder. Da vi åbner i huden, er det vigtigt, at vi holder alt
sterilt. Man skal selv bruge en helende creme bagefter, siger Birgit Rudolf.
Hun anbefaler, at man undersøger, om det sted, man har tænkt sig
at vælge, både har uddannelse og erfaring i at lave semi-permanent make-up. Når
man lige har fået sin make-up, vil den fremstå 30-50 procent mørkere end fire
til fem dage senere, når huden er helet.
|
Sorte henna-tatoveringer
På markeder, ved festivaler og på ferier i udlandet får især
børn og unge lavet sorte henna- tatoveringer med motiver forskellige steder på
kroppen, for eksempel på overarme, ben og ankler. De sorte hennatatoveringer er
dog kun malet på kroppen i modsætning til ægte tatoveringer.
Miljøstyrelsen og Videncenter for Allergi advarer mod de sorte
hennatatoveringer, fordi de ofte er iblandet kemiske stoffer, der er
allergifremkaldende, blandt andet stoffet para-phenylendiamin (PPD). Det gør
man for at opnå en mørkere og mere holdbar effekt på huden. For nylig satte EU
grænsen for indhold af PPD i hårfarver ned til to procent. Stoffet er ikke
tilladt i andre kosmetiske produkter eller til maling på huden.
Selvom man ikke får en allergisk reaktion første gang, man
kommer i kontakt med stoffet, kan man godt være blevet allergisk alligevel.
Dette kommer til udtryk, når man senere farver hår enten hjemme eller hos
frisøren. Man kan desuden få allergiske krydsreaktioner ved andre farvestoffer
i hårfarver, bryn- og vippefarve eller i tøj og over for visse former for
lokalbedøvelse. Allergien kan være så kraftig, at man må indlægges på intensiv
afdeling med vejrtrækningsproblemer, store hævelser og udslæt.
|
Piercing
Der er ingen lovgivning omkring piercinger, og derfor kan man i
princippet få dem overalt på kroppen – de fleste bliver dog piercet i navlen
eller øreflippen. Men piercinger foretages også ofte i brystvorterne, i
læberne, på tungen og i kønsorganerne.
Piercer Lars Dannor Martinsen laver flest piercinger på unge af
begge køn. Han mener, at mange af dem, der foretager piercinger, ikke er
dygtige nok. Han opfordrer derfor til, at man bruger sin sunde fornuft og
kigger nøje på det sted, hvor man vil lade sig pierce, før man beslutter sig.
Også her er det nemlig vigtigt med super god hygiejne for at undgå infektioner,
der i alvorlige tilfælde kan udvikle sig til blodforgiftninger.
- Spørg forretningen, hvor ofte de får deres instrumenter testet
for bakterier og virus. Kig på hygiejnen i det hele taget – er gulvet beskidt,
så er resten nok heller ikke så rent. Stil kritiske spørgsmål blandt andet om,
hvad de har øvet sig på før. Nogle har kun øvet sig på et stykke læder, og det
er jo ikke særlig betryggende, siger Lars Dannor Martinsen. Han er medlem af
Dansk Piercing Laug, der dog har ganske få medlemmer. Du kan læse mere om
lauget her:
piercinglaug.dk
Lars Dannor Martinsen advarer mod at få en piercing med
kirurgisk stål, som er rustfrit stål, der tåler sterilisering, men som ikke
egner sig til langvarig brug i huden. De fleste typer kirurgisk stål indeholder
nemlig betydelige mængder nikkel og egner sig derfor ikke til
nikkelallergikere. Risikoen for at få nikkelallergi øges desuden ved brug af
smykker med højt nikkelindhold.
|
Vidste du at …
-
Hver ottende dansker mellem 15 og 25 år har en eller flere
tatoveringer, viser en måling, som TNS Gallup for nylig har lavet for
Berlingske Tidende.
-
Man skal være fyldt 18 år for at blive tatoveret ifølge Lov nr.
194 af 08/06/1966 om Tatovering.
-
Det er forbudt at tatovere på hænder, hals og i ansigtet.
-
Man må ikke donere blod og sæd i seks måneder efter, at man er
blevet tatoveret eller piercet.
|
Læs mere om SUND TEENAGER
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.03.2011
|
| |
|
længevarende menstruation -... 
