Hvad er rejsediaré?
En infektionssygdom karakteriseret ved pludselig opstået diaré
(mindst 3 tynde afføringer inden for et døgn) ledsaget af mindst et af følgende
symptomerne: mavesmerter, kvalme, opkastning, feber eller blod i afføringen.
De fleste tilfælde er milde og kortvarige og går over af sig
selv i løbet af nogle dage. Omkring hver tiende får dog gener i mere end en
uge. I gennemsnit varer rejsediarre 3-4 dage. Der er sjældent behov for
hospitalsindlæggelse.
Rejsediarre starter typisk allerede 3-14 dage efter ankomst til
rejsemålet, og er derfor det hyppigste infektionsproblem hos korttidsrejsende
charterturister. De fleste tilfælde er overstået, når man kommer
hjem.
|
Hvem får rejsediaré?
Afgørende for ens risiko for at få rejsediaré er rejsemål,
rejsemåde, adfærd under rejsen og ens helbredstilstand i øvrigt. Risikoen er
størst (20-50 procent) ved rejse til Afrika, Asien samt Mellem- og Sydamerika,
mindre ved rejse til Sydeuropa, Østeuropa og Mellemøsten og lavest ved rejse i
Vesteuropa, Nordamerika og Australien.
Jo mere primitive forhold man rejser under, jo større er
risikoen for at få rejsediaré.
Små børn samt personer, der i forvejen er svækkede for eksempel
ældre og personer med kronisk sygdom, er i størst risiko for at få mere
alvorlige symptomer af rejsediarre.
|
Hvad er årsagen til rejsediaré?
Diaréen skyldes i langt de fleste tilfælde bakterier (hyppigst
colibakterier, men blandt andet også
Salmonella, Shigella, og
Campylobacter). Virus og parasitter er årsag til
mindre end 10 procent af tilfældene.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at ændringer i afføringens
form og udseende i forbindelse med udenlandsrejse også kan skyldes kostændring
og ændrede drikkevaner.
|
Hvordan smittes man?
Oftest overføres smitten med vand eller fødevarer, men det kan
også ske fra ens hænder, hvis de er blevet forurenede ved for eksempel
toiletbesøg.
Smitten kan ske via forurenet vand, for eksempel postevand,
isterninger lavet af postevand samt frugt, salat og grøntsager, som er skyllet
i forurenet vand. Endvidere er utilstrækkelig kogte eller stegte fødevarer en
hyppig smittekilde.
Smitten sker sjældent ved direkte kontakt med et andet
menneske.
|
Hvordan undgår man at få rejsediaré?
Det kan du selv gøre:
-
Drik ikke postevand, og børst ikke tænder i
postevand.
-
Drik ikke vand fra flasker, hvor forseglingen (proppen) ikke er
intakt.
-
Brug ikke isterninger lavet af postevand.
-
Drik eller spis ikke frugtjuice, mælk eller mejerivarer, som
ikke er pasteuriseret.
-
Spis ikke rå frugter eller grøntsager, medmindre de kan
skrælles eller pilles (og pil dem selv). Undgå helt frugter med tynd skræl (for
eksempel jordbær og hindbær).
-
Spis ikke salater, frugtsalat eller kolde saucer.
-
Spis ikke rå eller utilstrækkelig kogt eller stegt kød eller
fisk.
-
Undgå buffet
Forebyggende lægemidler:
-
Antibiotika kan forebygge rejsediarre, men for langt de fleste
rejsende er generne fra antibiotikabivirkninger større end generne fra
rejsediarre. Antibiotika kan overvejes til personer, der er svækkede af kronisk
sygdom og til personer med svækket immunforsvar, der nødt til at rejse til et
sted med høj risiko for rejsediarre.
-
Der findes en vaccine mod kolera (Dukoral), der udover
virkningen på kolerabakterien også har en virkning mod nogle af de bakterier,
der giver rejsediarre. Samlet set så reducerer vaccinen dog kun risikoen for
rejsediarre med højst syv procent, og den kan ikke anbefales – medmindre man er
i risiko for at få kolera under rejsen.
-
Probiotika (det vil sige midler indeholdende bakterier eller
svampe som er en del af den normale flora i tarmen) har ingen sikker
forebyggende effekt og anbefales ikke som generel forebyggelse mod
rejsediarre.
|
Hvad er sikkert at drikke og spise?
-
Kogt vand eller læskedrikke på dåse/flaske.
-
Frugt man selv har skrællet/pillet.
-
Kaffe og te, der er tilberedt med kogende vand.
-
Kød som er tilstrækkelig kogt eller stegt – og stadig er
varmt.
|
En tommelfingerregel
Sloganet "Cook it, boil it, peel it, - or leave it" (steg det,
kog det, skræl det - eller lad det ligge") - er en grundregel. Der er ingen
tvivl om, at dette råd og rådene ovenfor kan reducere risikoen for rejsediarre,
men i videnskabelige undersøgelser har det været vanskeligt at vise en effekt
af rådgivningen – formentlig fordi mange finder, at rådene gør det mere
besværligt og mindre sjovt at være på ferie og derfor ikke efterlever dem. Som
for anden rådgivning, så må den enkelte person gøre fordele og ulemper op, og
så beslutte, om rådene følges eller ej.
|
Hvis jeg har fået diaré, hvad så?
-
Vigtigst er, at væskemangel forebygges og behandles ved
indtagelse af væske, der indeholder sukker og små mængder salt
(færdigblandinger kan købes på apotek og medbringes på rejsen). Den voksne
rejsende kan lave sin egen blanding bestående af 1 liter (kogt) vand, otte
teskefulde sukker, en teskefuld salt og saften af to appelsiner. Den kan også
bruges til større børn. Færdigblandinger anbefales især til små
børn.
-
Diare-stoppende midler, der kan fås i håndkøb på apoteket
afkorter varigheden af rejsediarre med et døgns tid, og er særlig anvendeligt i
situationer, hvor diaréen vil være meget generende (det kunne være i
forbindelse med tog- eller flyrejse). Loperamid bør undgås ved høj feber og
blodig diarre, da det muligvis kan forværre mavegenerne ved de mest alvorlige
bakterieinfektioner. Medbring eventuelt midlerne hjemmefra.
-
Antibiotika halverer varigheden af rejsediarre. Du kan tage
receptpligtigt antibiotika som makrolid (for eksempel azithromcin 1000 mg en
gang) eller fluorkinolon (for eksempel ciprofloxacin 500 mg) to gange om ugen i
1-3 dage, indtil generne er væk eller næsten væk. Azithromycin er at foretrække
ved rejse til Asien. Milde tilfælde af rejsediarre skal ikke behandles med
antibiotika. Medbring eventuelt antibiotika hjemmefra efter samråd med din
læge.
-
Søg læge, hvis du får symptomer på alvorlig væskemangel, ved
høj (højere end 38.5 C) feber i mere end nogle få dage, ved blodig diarre i
mere end 1-2 døgn, eller hvis du har diare i mere end 7 dage. Hvis den syge er
et mindre barn, så kan det især være en god idé at søge læge tidligere –
specielt hvis barnet er sløvt (tegn på væskemangel) eller har vanskeligt ved at
spise og drikke. Voksne får sjældent alvorlig væskemangel på grund af
rejsediarre.
|
Læs mere om REJSESYGDOMME
|
|
Klumper i mit sæd
