 |  |
Af Christian Gabriel, tekstforfatter, cand.mag., og Per M.E. Christiansen, journalist
|
De, der har mest brug for at lære at håndtere
stress, har som regel for travlt til
det. Gennemtænk alle de projekter, som du vil gennemføre. Hvis du er stresset,
burde du måske tage dig lidt af dig selv i stedet. Brødet kan jo man købe hos
bageren, vinduerne kan vente med at blive pudset til en anden dag. Og der er
ingen, der dør at spise en købepizza.
|
Sådan kan du gøre for at undgå stress
-
Spis langsommere. Ryd ikke af bordet straks efter middagen, men
bliv siddende lidt længere.
-
Tag lige så meget hensyn til dig selv, som du tager til resten
af familien.
-
Overhold hastighedsgrænserne i trafikken. Lad være med at blive
vred på andre bilister. Det kan ikke betale sig. Hvem ved, måske er dig, der
næste gang kommer til at lave et klodset sving.
-
Øv dig på at gennemskue dine negative tankemønstre. Lad være
med at bruge energi på ting, som du alligevel ikke kan gøre noget ved. Tag i
stedet en dyb indånding og slip vreden eller tankerne. Tænk på noget sjovt i
stedet. Vender den negative tanke tilbage, så gør dig fri af den
igen.
-
Pas på dig selv og din krop. Sørg for at bruge tid på dig selv.
Giv dig selv kortere pauser nu og da, hvis hverdagens program altid er fuldt
besat.
-
Spis det, som du får det godt af, og sørg for at få motion.
Tai-Chi og Chi-gong er to former for træning, som er gode at afstresse til.
Hvis du bedre kan lide at gå en tur, så vil en gåtur på en halv time tre gange
om ugen forbedre dit helbred.
-
Bed din familie om hjælp, hvis du ikke føler, at du kan klare
det længere.
-
Beslut dig for at slappe af, når du skal sove. Hvis du er
overtræt, kan det tage længere tid at komme ned i omdrejninger. Det hjælper,
hvis du tager et par dybe indåndinger. Mærk efter, om du har muskelspændinger
og sørg for at slappe af. Hvis du har brug for hjælp til afspænding, er der
gode afslapningsbånd at købe i butikkerne.
|
|
|
|
|
|
|
|
Kilder
Bearbejdet efter forlæg af Åsa Ekstrand, journalist
NetDoktor.se i samarbejde med May Blom, leder af et projekt om
stresshåndtering på Karolinska Sjukhuset i Sverige.
|
|
Sidst opdateret: 01.11.2000
|
|  |
|