Vores syn og hørelse bliver skærpet, når vi er meget stressede.
Vi bliver også stærkere. Andre kropsfunktioner derimod bliver sat på
vågeblus.
Når stenaldermanden blev angrebet af en isbjørn, havde han brug
for et fuldt fysisk beredskab. I dag forbereder kroppen sig på samme måde over
for 'farer' på jobbet. Og det er sådan, den negative stress bliver
skabt.
Psykisk eller fysisk trussel
"Ved stress reagerer kroppen, som om den blev udsat for en
fysisk trussel eller fare. Den forbereder sig på at flygte, kæmpe eller på at
spille død", siger Jenny Danielson. Hun er autoriseret psykolog og skriver på
en doktorafhandling på institut for forebyggende medicin/samfundsmedicin på
Karolinska Institutet, Sveriges medicinske universitet, i Stockholm. Her bliver
der blandt andet forsket i effekten af et stresshåndteringsprogram for kvinder
med hjerteproblemer.
Kroppen kender ikke forskel
I stenalderen havde man brug for et fuldt fysisk alarmberedskab,
hvis man blev udsat for livsfare. I dag forbereder kroppen sig lige så grundigt
på 'nutidsfarer', som ikke at kunne betale sine regninger, eller hvis det går
for langsomt i bilkøen. Resultatet bliver en stressreaktion. Kroppen kan ikke
skelne mellem fysisk og psykisk
stress.
"Kroppen kan ikke tåle at være i fuldt beredskab uden
hvilepauser. Samtidig er det i vore dage normalt med flere stresssituationer
dagligt. Og det er, når vi aldrig kobler af, at det bliver farligt", siger
Jenny Danielson.
Annonce
Stress har mange ansigter
Stress og udbrændthed viser sig på mange forskellige måder, og
det er svært at være sikker på, hvad der er årsag, og hvad der er virkning.
Vores arveanlæg spiller også en stor rolle for, hvordan symptomerne viser
sig.
"Har man for eksempel anlæg for angst, kan stress være den
faktor, der udløser angstforstyrrelser og paniksyndromer. Hvis man har anlæg
for
migræne og muskelspændinger, vil man
måske opleve migræneanfaldene komme langt oftere", siger Jenny
Danielson.
Hun fortæller også, at når kroppen tror, at der er fare på
færde, er der til gengæld mange fysiske funktioner, der bliver sat på vågeblus.
Hvis vi har brug for al vor styrke til at kæmpe for vores liv, betyder det for
eksempel ikke så meget, hvordan fordøjelsen fungerer. I sådanne tilfælde sætter
maven og tarmsystemet derfor aktiviteten ned.
Ekstra energi til arme og ben
Andre kropsfunktioner får til gengæld tilført ekstra meget
energi, hvis man har behov for at kæmpe eller flygte. Leveren frigør fedtsyrer
for at give musklerne næring. Men de fedtstoffer cirkulerer ofte rundt i
kroppen til ingen nytte, fordi vi sjældent har brug for så meget fysisk energi
i virkeligheden. Formålet med fedtsyrerne er at levere energi til arme og ben,
så man bliver i stand til at slås eller løbe meget stærkt.
"Blodet begynder også flyde hurtigere, og blodkarrene trækker
sig sammen for at man ikke skal bløde så meget, hvis man bliver såret.
Vejrtrækningen stiger og flytter sig fra maven til brystet", siger Jenny
Danielson.
Brystsmerter
Den hurtigere vejrtrækning hjælper blodkarrene med at trække sig
sammen, hvilket kan medføre prikken i fingrene og
smerter i brystet. Sanserne bliver
skærpet, op man kan opleve, at det bliver lettere at fokusere, at man kommer
til at se og høre bedre. Under kraftig stress mærker vi ikke kroppens fysiske
behov. Kroppen har ingen grund til at sende signaler ud om, at man skal på
toilettet, hvis den måske tror, at man skal flygte. Det betyder, at man spiser
dårligt, sjusker med toiletbesøg, og at man ofte har svært ved at sove, hvis
man er stresset. Stress får også en del af hjernen til at trække sig sammen.
Den del, hvor indlærte færdigheder og korttidshukommelsen normalt sidder. Det
kan få os til at blive glemsomme.
Mærker det først i ferien
Hvis man kører i hurtige omdrejninger, skal der ikke så meget
til, før man falder ud over kanten. Så overtræder man symptomtærskelen, hvilket
kan give flere forskellige symptomer, blandt andet
søvnproblemer og panikangst.
symptomerne viser sig gerne i ferien. Det er der, man begynder at slappe af, og
hvor kroppen forstår, at faren er ovre. Så giver alle de fysiske behov, som man
ikke har mærket, mens man befandt sig i en højstresset situation, sig pludselig
til kende.
Planlagt hvile
"De, der er stressede, har problemer med at koncentrere sig.
Derfor overkommer de mindre på arbejdet. De er også tit ude af stand til at
affinde sig med, at de ikke når alt det, som de havde tænkt sig. Det gør, at
mange vælger at blive siddende endnu længere, selv om de i virkeligheden har
brug for at gå hjem og hvile for at kunne være kreative dagen efter", siger
Jenny Danielson.
"Det skaber en ond cirkel. Og er der noget, der er sikkert, så
er det, at alle former for stress - selv om vi kalder det for positiv stress -
kræver sine ofre, hvis den foregår over for lang tid. Derfor er det vigtigt at
være opmærksom på kroppens signaler og at planlægge pauser og rekreation",
siger Jenny Danielson.
Original tekst af Bearbejdet efter forlæg af Åsa Ekstrand, journalist, Netdoktor.se
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.
HIV-risiko? Risiko for andre...