 |  |
Stress kan blive som narkotika |
 |
 |
Opdateret af Christian Gabriel, tekstforfatter, cand.mag. og Per M.E. Christiansen, journalist, NetDoktor.dk
|
"På nogle arbejdspladser burde cheferne forbyde deres ansatte
at arbejde over, men det er kun få virksomhedsledere, der gør det. Forskere
har for længst konstateret, at man kan forebygge den skadelige stress ved at
gøre arbejdsbyrden rimelig, og ved at give den ansatte gode muligheder for
selv at påvirke sit eget arbejde, og for at udvikle sig og lære nyt. Men med
de frie ansættelsesformer, der eksisterer i dag, kan en sådan 'frihed' blive
en kilde til en ny slags stress." Det siger Anita von Scheele, tidligere
kontorchef ved den svenske Arbetarskyddsstyrelsen, og nu konsulent i
psykosociale arbejdsmiljøspørgsmål.
|
Nogle vælger at stresse
"Men det nytter ikke noget, at man barer giver chefen skylden
for, at man er stresset", påpeger hun. "Ansvaret for dit helbred ligger i
første omgang hos dig selv. Du skal selv sige fra, hvis det bliver for meget,
og du skal gå til lægen, hvis du har det dårligt. Der er ingen, der vil
takke dig for at slide dig selv op - firmaet ansætter bare en vikar", siger
hun.
Anita von Scheele mener, at visse mennesker bliver fysisk
afhængige af
stress. Kroppen vænner sig til de
stoffer, der frigives, når man bliver stresset. Stofferne giver noget, der kan
sammenlignes med beruselse. Den stressede finder måske også en vis
tilfredsstillelse ved at føle sig uundværlig. Vær derfor opmærksom på,
hvordan du selv fungerer. Men også om en af dine kolleger konstant ser ud til
at køre i for høje omdrejninger.
|
Bekæmp stress - fem gode råd
"En god social støtte, et netværk, kan hjælpe med til at
beskytte mod den skadelige stress. Men det er ikke altid, at kollegerne formår
at give denne støtte. De fleste har nok at kæmpe med selv. De fælles pauser
egner sig dog godt til at udveksle utilfredshed og frustrationer over
arbejdssituationen", siger Anita von Scheele. Hun har lang erfaring med,
hvordan man undgår at bryde sammen i et stresset arbejdsmiljø. Hendes bedste
råd lyder sådan:
-
Skriv gerne en liste over dagens vigtigste arbejdsopgaver, men
planlæg realistisk - sæt tid af til at noget ikke går som
planlagt.
-
Arbejd bevidst frem mod at have en god selvdisciplin, så du
formår at slå bremserne i, inden det går for stærkt.
-
Hold en hviledag hver uge ("Det gjorde Gud jo også", siger
Anita von Scheele). Mange mennesker stresser lige så meget i weekenden som i
resten af ugen.
-
Gå regelmæssigt til helbredsundersøgelser og helst en gang
om året, hvis du er fyldt 40 år.
-
Gør det til en bevidst strategi at gøre nogen en tjeneste
hver dag.
"Det sidste er et virkelig godt råd, fordi en af farerne ved
stress er, at du bliver ufølsom over for andre menneskers behov og følelser",
siger Anita von Scheele. "Hvis du hjælper en kollega, kan du samtidig koble af
fra dine egne problemer for en stund. Det giver dig også perspektiv på dit
eget arbejde", siger hun.
Anita von Scheele har skrevet bogen 'Vardagens stress - en bok
om stresshantering' som er udgivet af det svenske
Arbetarskyddsnämnden.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Bearbejdet efter forlæg af Åsa Fagerstrøm, journalist, Netdoktor.se
|
Sidst opdateret: 01.11.2000
|
|  |
|