Annonce

Afføringsprøver

Hvad er en afføringsprøve?

Ved en afføringsprøve undersøger man en mindre mængde af afføringen, for at finde tegn eller årsager til sygdom. Der undersøges for eksempel om afføringen indeholder sygdomsfremkaldende bakterier, viruser eller parasitter, om der er tegn på betændelse i tarmen, om der er blod i afføringen eller om der er for lavt indhold af fordøjelsesenzym fra bugspytkirtlen.

Hvorfor foretages en afføringsundersøgelse?

Undersøgelsen af afføring med afføringsprøver foretages som led i at finde frem til årsagerne til forskellige symptomer, for eksempel:

  • Akut diarré (mindre end to ugers varighed)
  • Kronisk diarré (mere end to ugers varighed)
  • Synligt blod i afføringen
  • Mavesmerter
  • Blodmangel (anæmi)
  • Uforklarligt vægttab
  • Ernæringsproblemer (for eksempel mangelsygdomme)

Hvad er formålet med undersøgelsen?

En afføringsundersøgelse kan bruges til at give lægen et fingerpeg om forskellige sygdomme. Undersøgelsen kan blandt andet pege på sygdomme som:

  • Kræft i tyktarmen: Undersøgelse af usynlig blødning i afføringen kan hjælpe med at konstatere kræft i et tidligt stadium. Det vil sige at afføringen bliver undersøgt for blod, selvom man ikke umiddelbart kan se blodet. Den indgår i tyktarmsscreeningsprogrammet, der tilbydes alle danskere i alderen 50-74 år siden 2014.

  • Læsioner eller udposninger (polypper) på tarmvæggen: Blødninger i form af synlige blodaflejringer eller usynlige blødninger kan være et tegn på disse sygdomme.

  • Tarminfektion: Ved hjælp af mikrobiologiske undersøgelser kan man undersøge om der forekommer sygdomsfremkaldende bakterier, vira eller parasitter i afføringen. Bakterier og parasitter kan derudover også undersøges for hvilke typer af antibiotika de henholdsvis ikke tåler eller er resistente over for.

  • Nedsat enzymproduktion i bugspytkirtlen: Enzymet ”elastase” produceres i bugspytkirtlen og passerer derfra videre og uomdannet gennem tarmkanalen. Der er en direkte sammenhæng mellem indholdet af elastase i afføringen og hvor meget bugpsytkirtlen producerer. Et for lavt indhold i afføringen er derfor et godt udtryk for at bugspytkirtlens enzymproduktion er nedsat, som for eksempel ved kronisk bugspytkirtelbetændelse

  • Fedtdiarré: Ved sygdomme i bugspytkirtel eller lever kan der forekomme en forøgelse af fedtindholdet i afføringen, der herved kan blive omfangsrig, lys og glinsende.

  • Betændelse i tarmen for eksempel ved Morbus Crohn eller Colitis ulcerosa: ”Calprotectin” undersøgelse i afføringen bruges til undersøge om der er betændelse i tarmen. Calprotectin stammer fra hvide blodlegemer, der er en del af menneskets immunforsvar. Ved en række sygdomme i tarmkanalen vil immunforvaret være aktiveret, mængden af hvide blodlegemer i og omkring tarmkanalen er øget og calprotectin-indholdet i afføringen vil derfor stige. Et højt niveau af calprotectin kan derfor være udtryk for betændelse i tarmen. Derudover bruger man også calprotectin til at følge aktiviteten af sygdommen hos personer med kendt inflammatorisk tarmsygdom

  • Bestemmelse af døgnudskillelsen: i visse tilfælde, for eksempel ved kronisk, længerevarende diarré kan lægen bede om en opsamling af den totale mængde afføring/ diarré over tre døgn for at bestemme omfanget af diarréen. Diarré er defineret som tre eller flere tynde afføringer per dag eller en øget mængde afføring (over 200 gram) per døgn.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Man modtager prøvesæt og information om undersøgelsen fra lægen eller hospitalet, og man skal herefter selv tage prøven og sende den til et laboratorie. Måden afføringsprøverne skal tages på er forskellige fra sted til sted og afhænger desuden af hvilken undersøgelse af afførigen, der skal foretages.

Typisk får man tilsendt eller udleveret et eller flere rør til afføringen. I låget på røret er fastgjort en ske, som man bruger til at opsamle noget af afføringen med. Det er dog også muligt på visse sygehuse, eller speciallægepraksisser, at tage en afføringsprøve ved at pode med en podepind, der føres cirka 2 cm op i endetarmen. Podepinden placeres derefter i en plastikbeholder, der så sendes til laboratoriet. Der går gerne et par dage, før der er svar på undersøgelsen.

Findes der andre undersøgelsesmuligheder?

Afføringsprøver giver ofte kun det første fingerpeg om en sygdom og kan derfor blive efterfulgt af andre undersøgelser. Er der for eksempel mistanke om kræft i tarmen eller om inflammatoriske tarmsygdom, kan lægen vælge at undersøge tarmen med en kikkertundersøgelse (koloskopi). Lægen tager også vævsprøver (biopsi ) gennem koloskopet. Har man for høj fedtudskillelse i afføringen kan det være tegn på sygdom i bugspytkirtklen og lægen kan vælge at udføre en ultralydsundersøgelse eller CT-scanning af maven.

Læs mere om mave og tarm

Sidst opdateret: 07.01.2016