 | |
| Røntgenundersøgelse af pulsårer (Angiografi) |
|
|
Opdateret af Henrik Monrad, Speciallæge
i diagnostisk radiologi
|
Hvad er en angiografi?
Angiografi er en undersøgelse, der anvendes til at vise pulsårer
(arterier) på røntgenbilleder. Angiografi kaldes også arteriografi og bruges
sædvanligvis til at undersøge pulsårerne for forsnævringer eller
aflukninger.
Ved en angiografi sprøjtes et kontraststof ind i en arterie og
herefter røntgenfotograferes området, der forsynes af arterien. Kontraststoffet
giver en kraftig skygge på et røntgenbillede, og lægen kan herved se formen af
arterien, og hvor blodet løber hen.
|
Hvad skal man huske?
 |
|
DEBAT
Skal du have lavet en angiografi?
I
Netdoktors debatter kan du udveksle
erfaringer og gode råd med andre brugere. |
|
|
-
Hvis man tager medicin regelmæssigt, skal man om morgenen på
selve undersøgelsesdagen, huske at tage det sammen med morgenmanden inden
klokken seks.
-
Sædvanligvis må man ikke
ryge, spise eller
drikke efter klokken syv.
-
Hvis man tidligere har fået foretaget en undersøgelse, hvor man
brugte kontraststof, og her fik en allergisk reaktion, skal man huske at
fortælle det til lægen eller sygeplejersken på afdelingen.
Det kan være en god idé at tage noget læsestof med på
hospitalet, da ventetiden kan være lang.
|
Hvad skal der ske før undersøgelsen?
-
Før undersøgelsen får man en seng at ligge i.
-
Der måles
blodtryk, puls og
temperatur.
-
Man vil også blive tilbudt lidt afslappende medicin inden
undersøgelsen.
|
Hvad skal der ske ved selve undersøgelsen?
Før der kan tages et
røntgenbillede, skal der sprøjtes
kontrastvæske ind i de blodkar, der skal undersøges. Ved undersøgelse af
hjertets kranspulsårer eller halspulsårerne indføres et tyndt plastikrør (et
kateter) i en arterie ofte enten i lysken eller i albuen.
-
Før der indføres et kateter i en arterie får man sprøjtet
lokalbedøvende middel under huden i det område, hvor kateteret skal
indføres.
-
Herefter føres en nål ind i arterien. En lang tynd tråd med en
afrundet spids føres gennem nålen og videre vejledt af røntgengennemlysning til
det sted, hvor kontrasten ønskes.
-
Når tråden er korrekt placeret trækkes nålen ud, og et kateter
føres over tråden til endestedet.
-
Når kateteret er korrekt placeret, trækkes tråden ud af
kateteret, og der sprøjtes kontrast gennem kateteret. Det kan udløse en
varmefølelse i det område, hvor kontrasten sprøjtes ind. Men det går over i
løbet af få sekunder.
-
Det er herefter muligt at undersøge karenes tilstand på en
skærm eller en videosekvens, der er optaget under indsprøjtningen af
kontraststoffet.
|
Hvad skal der ske efter undersøgelsen?
Efter undersøgelsen skal man ligge i sengen i cirka tre timer.
De første par timer vil man normalt skulle ligge på ryggen, da man næsten altid
lægger kateteret ind et sted på kroppens forside.
De næste par dage skal man holde sig nogenlunde i ro og specielt
undgå anstrengelse for eksempel tunge løft og lignende.
|
Hvad kan man bruge en angiografi til?
Tidligere blev angiografi anvendt til mange indledende
undersøgelser af blodkarenes tilstand. Undersøgelsen benyttes ikke så ofte
mere, fordi andre og mere skånsomme undersøgelser kan give nogle af de samme
oplysninger med mindre risiko og ubehag for patienten til følge. Det drejer sig
blandt andet om doplerundersøgelser, ultralydundersøgelse med dopplerteknik,
CT-scanning og
MR-scanning.
-
Angiografi anvendes ofte for at vise et klart billede af
blodkarrene, hvis kirurgiske indgreb overvejes.
-
Angiografi kan afsløre aneurismer - udposning på en pulsåre som
følge af en lokal svækkelse af karvæggen.
-
• Angiografi kan anvendes til at give et overblik over
halspulsårerne og deres forgreninger. En forsnævring på disse kar kan være
årsag til
slagtilfældeda det er dem der forsyner hjernen med
blod. Undersøgelsen kan danne basis for en efterfølgende operation af
karrene.
-
Angiografi anvendes desuden til undersøgelse af af hjertes
kranspulsårer. Hvis der er
forsnævringer eller
blokeringer i hjertets pulsårer,
anvendes undersøgelsen til at afsløre disse og behandlingen tilrettelægges
herefter.
-
Endelig anvendes angiografi til undersøgelse af svulster,
benenes og nyrernes arterier samt undersøgelse af aorta (kroppens største
pulsåre).
-
En del forsnævringer i pulsårer kan behandles samtidig med
undersøgelsen ved at lægen udvider det forsnævrede område med en lille ballon i
spidsen af det anvendte kateter. Eventuelt kan ved samme lejlighed indlægges en
lille selvudvidende metalspiral ( stent ) i det forsnævrede område. Derved
holdes pulsåren åben.
|
Er angiografi farlig?
-
Der er en lille risiko for at man kan være
allergisk overfor indholdsstoffer i kontrastmidlet.
Derfor er det vigtigt at fortælle, hvis man tidligere har reageret allergisk
overfor kontrastvæske.
-
Undersøgelsen indebærer en lille risiko for beskadigelse af de
kar som kateteret føres igennem. Hvis det begynder at bløde fra indstiksstedet,
efter at man er blevet udskrevet, skal man lægge sig ned og få en pårørende til
at presse fast på såret. Samtidig skal en ambulance tilkaldes, så man kan blive
kørt på skadestuen.
-
Ved
graviditet bør man være opmærksom på
om kontrastmidlet kan skade barnet. Ofte vil hensynet til fosteret betyde at
man ikke bør foretage angiografi. Dette afgøres i forhold til hvilken legemsdel
undersøgelsen omfatter.
-
Endelig bør man være særlig opmærksom ved svære
lever-,
hjerte- eller
nyresygdomme. I disse
tilfælde vurderes det af en specialist, om det kan have nogen skadelig virkning
-
Risikoen for skadevirkninger efter røntgenbilleder er relativ
lille. Moderne røntgenapperatur er designet til at tage billeder af meget høj
kvalitet ved brug af meget lave stråledoser.
|
Efter undersøgelen
Da den beroligende medicin virker sløvende, må man ikke køre
hjem selv. Det bedste er, hvis man kan få en anden til at køre sig frem og
tilbage.
|
Hvornår får man svar?
Der vil som regel gå op mod et par uger, før man får svar på
undersøgelsen.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Carl J. Brandt, læge
|
Sidst opdateret: 01.09.2004
|
| |
|
hjæp mig jeg har sådan nogle... 
