Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Undersøgelser | Hjerte og blod

Arbejds-EKG (Belastnings-EKG)

Et arbejds-EKG er et hjertediagram, der viser, hvordan hjertet fungerer under fysisk belastning. Kaldes også belastnings-EKG. Et arbejds-EKG (EKG står for elektrokardiogram) viser hjertets elektriske aktivitet under fysisk aktivitet og gengiver dem som en kurve på et diagram. Et arbejds-EKG er med andre ord et udtryk for hjertets præstationsevne, mens man udfører fysisk arbejde.

Opdateret: 13. Februar 2015

Hvad er et arbejds-EKG?

Et arbejds-EKG er en undersøgelse hvor der tages EKG, det vil sige et elektrokardiogram mens man udsættes for belastning, for eksempel en cykeltest. Undersøgelsen kaldes også et belastnings-EKG.

Undersøgelsen viser hvordan hjertet fungerer under fysisk arbejde/ belastning. Et arbejds-EKG viser hjertets elektriske aktivitet under fysisk aktivitet, samtidig giver undersøgelsen informationer om, hvordan kredsløbet reagerer med puls og blodtryk under arbejde.

Hvordan fungerer et arbejds-EKG?

Et arbejds-EKG bliver i princippet til på samme måde som et hvile-EKG: Der sættes ledninger forskellige steder på brystet og på kroppen, og herfra registreres hjertets elektriske aktivitet. Herefter starter patienten som undersøges på at arbejde, hvilket de allerfleste steder vil foregå på en motionscykel. I enkelte tilfælde anvendes løbebånd, og i nogle tilfælde udføres undersøgelsen på en særlig cykel mens man ligger ned. Denne undersøgelse er som regel i forbindelse med optagelse af ultralydsundersøgelse (ekkokardiografi) under arbejde.

Arbejds- EKG undersøgelsen starter med en meget lille belasting og hvert andet minut sættes belastningen op indtil man ikke kan mere på grund af smerter, åndenød, træthed eller hvis der sker nogen ændringer i EKGet eller blodtrykket, som gør at lægen afslutter undersøgelsen.

Hvorfor får man foretaget et arbejds-EKG?

Der er flere formål med et arbejds EKG:

  • Giver information om, hvor meget man kan præstere under fysisk arbejde, hvordan konditionen er og om der er behov for genoptræning.

  • Kan vise om der er tegn på iltmangel under fysisk arbejde (hvilket tyder på kranspulspåreforsnævring).

  • Der kan ses om der kommer hjerterytmeforstyrrelser under arbejdet.

  • forhøjet blodtryk blodpropper i hjertet

Hvordan forbereder man sig på undersøgelsen?

Et arbejds EKG kræver ikke særlige forberedelser. Man bør dog undgå at tage nitroglycerin før undersøgelsen, som man ellers normalt tager for hjertekramper . Hvis man får smerter i brystet, skal man naturligvis tage en nitroglycerin tablet, men man kan måske prøve at undgå belastninger eller handlinger, som man af erfaring ved plejer at udløse brystsmerter, forud for undersøgelsen.

I nogen tilfælde skal man undlade visse former for medicin før et arbejds-EKG. Men det skal man aftale med den afdeling hvor man skal undersøges.

Hvem får udført et arbejds EKG

Arbejds EKG kan udføres hos de allerfleste. Det er dog i reglen ikke nogen god idé ved akut sygdom – men der er det heller ikke nødvendigt, for der kender man jo årsagen til symptomerne.

Efter indførelsen af obligatorisk tilbud om rehabilitering/ genoptræning til hjertepatienter, vil en række patienter blive tilbudt arbejds EKG til vurdering af deres arbejdskapacitet:

Hvordan foregår undersøgelsen?

Inden undersøgelsen optages EKG i hvile og blodtrykket måles.

I Danmark foregår undersøgelsen næsten altid på en motionscykel. Men specielt i for eksempel USA hvor mange mennesker aldrig har cyklet, anvender man oftest løbebånd.

Man starter med at cykle med en meget lille modstand og hvert andet minut øges modstanden, det vil sige belastningen, mens man cykler med et konstant tempo. Undervejs holder lægen eller sygeplejersken øje med hjerterytmen på EKGet og mindst hvert andet minut bliver EKGet optaget og blodtrykket målt. Undersøgelsen fortsætter indtil træthed, åndenød, brystsmerter eller andre forhold som beskrevet nedenfor, stopper undersøgelsen.

I de første 2- 10 minutter fortsætter man med at tage EKG og blodtryk. Undersøgelsen afbrydes i reglen hvis der kommer symptomer som omtalt nedenfor – eller når man når sin maksimale arbejdskapacitet.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Der kan være flere årsager til at undersøgelsen standses:

  • udmattelse eller træthed

  • åndenød, bleghed, svimmelhed

  • hjertekrampe, brystsmerter, angina pectoris

  • nye EKG-forandringer eller hjerterytmeforstyrrelser •

  • hvis blodtrykket stiger for meget

  • manglende blodtryksstigning under belastningen eller hvis bldotrykket falder

Hvilke komplikationer kan der opstå?

I nogle tilfælde kan der opstå hjerterytmeforstyrrelse – det er som regel bare ekstra hjerteslag, men i enkelte tilfælde kan der også fremkaldes forkammerflimren eller i meget sjældne tilfælde, langt under 1 promille, ventrikelflimren, det vil sige hjertestop. Risikoen for komplikationer er kun hos personer, som har hjertesygdom, aldrig hos raske.

Hvilke alternative undersøgelsesmetoder findes der?

Der er ingen alternativer til et arbejds-EKG, hvis det udføres med henblik på at vurdere arbejdskapaciteten før rehabilitering, altså genoptræning.

Hvis man planlægger et arbejds-EKG for at finde ud af, om der er kranspulsåreforkalkning, vil man i dag som regel vælge en hjerte-CT. Det er en røntgen undersøgelse etmed avanceret røntgenudstyr hvor man kan fremstille billeder af kranspulsårerne ved at sprøjte kontrastvæske i en blodåre.

Et andet alternativ er en myokardiescintigrafi med anvendelse af radioaktivt lægemiddel.

Arbejdsbelastning med samtidig ultralydsundersøgelse (ekkokardiografi) , er egnet hvis man skal vurdere betydning af forkalkning på aortaklappen, det vil sige hjerteklappen mellem hjertekammer og legemspulsåren aorta.

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons