 | |
| Den gynækologiske undersøgelse (underlivsundersøgelse) |
|
|
Af Erik Fangel Poulsen, speciallæge i kvindesygdomme og fødsler
|
Tanker inden en gynækologisk undersøgelse
Stort set alle kvinder oplever på et eller andet tidspunkt i
livet at skulle til underlivsundersøgelse. De færreste vænner sig til at skulle
blotte underlivet – og specielt første gang kan det være grænseoverskridende,
selv om du har tillid til og er fortrolig med lægen. Dertil kommer, at du måske
føler dig usikker ved tanken om, hvad der skal ske – hvordan det føles og om
det gør ondt
Derfor er det vigtigt at du er velforberedt. Jo mere, du ved om,
hvad der skal ske, og hvad undersøgelsen går ud på, desto lettere vil det hele
gå.
|
Hvordan foregår den gynækologiske undersøgelse?
En underlivsundersøgelse går - som navnet siger - ud på at
vurdere underlivet. Det vil sige de ydre kønsorganer set fra skridtet - og de
indre, som omfatter livmoder, æggeledere og æggestokke. Desuden underlivet som
helhed frem mod urinblæren og bagud mod endetarmen.
Vær forberedt på at du inden undersøgelsen skal tage bukser og
trusser af. Det er også en god idé at gå på toilettet først. Men du kan beholde
tøjet på overkroppen. En lang skjorte, en T-shirt eller en kjole,der kan
trækkes op om livet, er god. Du undgår på den måde at føle dig mere nøgen end
nødvendigt.
Spørg eventuelt lægen, om du må have din mor eller en veninde
med, hvis du føler, at du har brug hende til at berolige dig. Men det er ikke
nødvendigt – og lægen har da ofte en assistent, som i givet fald kan være din
side med en trøstehånd.
Inden undersøgelsen kan du regne med at tale med din læge, som
vil beskrive, hvad undersøgelsen kommer til at gå ud på, og vil vise dig de
instrumenter, der skal bruges.
Den almindelige underlivsundersøgelse består af to dele:
-
Lægen kigger op i skeden ved hjælp af et såkaldt spekel.
-
Lægen føler med to fingre op i skeden.
Først ser og føler lægen udvendig for at bemærke, om der er
forandringer omkring kønslæberne og de tre åbninger; urinrørsåbningen,
skedeåbningen og endetarmen. Det varer et kort øjeblik.
|
Lægen kikker op i skeden ved hjælp af speklet
Speklerne kan have lidt forskelligt udseende. Nogle er af metal
og andre er af plastik. Mange læger bruger spekler, som kaldes andenæb efter
deres form.
Lægen fører forsigtigt speklet ind i skeden. Det er netop så
stort, at det kan komme ind uden at gøre ondt. Lægen har spekler i flere
størrelser og vælger dét, der passer bedst til dig.
Når speklet er på plads, kan det åbnes lidt, så lægen kan se op
til livmodermunden. Samtidig kan der tages slim- og celleprøver ved behov.
Du kan mærke, at der sker noget, men det gør ikke ondt.
Også denne del af undersøgelsen varer kun ganske kort - et halvt
minut måske. Så tager lægen speklet ud igen.
|
Lægen føler med to fingre op i skeden
Derefter føler lægen efter indvendigt med to fingre i skeden og
med den anden hånd fladt på din mave. Er skeden snæver eller indgangen trang,
nøjes lægen med at bruge én finger.
Lægen kan føle livmoderen, dens størrelse og lejring. Og lægen
kan som regel også føle æggestokkene. Samtidig vurderer lægen, om der er
forandringer i underlivet.
Lægen spørger dig samtidig, om du kan mærke noget, om det gør
ondt, eller på anden måde er ubehageligt. Du kan selv sige til. Som regel
mærker du ikke noget.
Også denne del af undersøgelsen varer kun et kort øjeblik.
Så er du klar til at komme op og sidde igen. Det hele er
overstået, og du kan hoppe glad og lettet ned af briksen igen.
|
Hvem får foretaget en gynækologisk undersøgelse?
-
Unge kvinder oplever måske deres første underlivsundersøgelse i
forbindelse med rådgivning om
prævention.
-
Hvis du har blødningsforstyrrelser, svie, kløe eller andre
problemer.
-
Ved smerter eller mistanke om svulst.
-
Ved celleprøvetagning.
-
Hvis der skal laves podninger for bakterier i livmoderhalsen
(klamydia for
eksempel).
Ellers kan undersøgelsen foregå som en rutineundersøgelse for at
se, om ”alt er i orden”.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 06.11.2009
|
| |
|
Anoraksi? 
