Annonce

Kikkertundersøgelse af bughulen (Laparoskopi)

Hvad er laparoskopi ?

Laparoskopi er en undersøgelse med en særlig kikkert (laparaskop), som føres ind gennem et eller flere små huller i bugvæggen.

Laparoskopi foregår i fuld narkose, så du mærker intet til proceduren. Undersøgelsen går ud på at se nærmere på bughulens organer, herunder leveren og tarmene og hos kvinden også underlivsorganerne for sygdom.

Hvad er bughulen?

  • Bughulen (eller abdomen) er det hulrum i kroppen, der befinder sig mellem brystkassen (thorax) og bækkenet. Bughulen indeholder et stort antal af kroppens organer, herunder alle fordøjelsesorganer samt nyrer, binyrer og milt. Derudover passerer mange vigtige blodkar igennem bughulen, for eksempel hovedpulsåren (aorta) og den store kropsvene (vena cava).

Det er også muligt at foretage egentlige operationer igennem et laparoskop, for eksempel at fjerne blindtarmen eller galdeblæren.

Hvorfor foretages laparoskopi?

Laparaskopi foretages for at se efter sygdomsforandringer i bughulen eller dets organer for finde årsagen til symptomer hos en patient. Dette kaldes også diagnostisk laparaskopi. Oftest foretages laparoskopi når der er tale om smerter hos patienten. Derudover bruger man også laparaskopi i cancerudredning og stadieinddeling af cancer i forhold til hvor udtalt og udbredt sygdommen er.

Styrken ved diagnostisk laparaskopi er, at den giver et godt overblik over hele bughulen og dets indhold. Selv om røntgen og ultralydsundersøgelser kan give svar på mange skjulte forhold i bughulen, så har disse udvendige undersøgelser visse begrænsninger. Det siger sig selv, at det giver et meget klarere billede af forholdene, hvis man kan kigge rigtigt ind, hvilket man gør ved en laparoskopi.

Før i tiden var man altid nødt til at operere rigtigt, hvis man ville se, hvad der gemte sig inde i maven. I dag kan man i mange tilfælde klare sig ved hjælp af laparoskopi. Laparoskopien kan ikke erstatte den egentlige operation. Men i de mange tilfælde, hvor man kan nøjes med at kigge ind, skal du kun være på sygehuset en enkelt dag eller to. Skal du derimod opereres rigtigt, må du regne med at være indlagt en uge. Også efterforløbet er lettere efter laparoskopi. Du er frisk og helt oppe på mærkerne igen efter få dage.

Hvilke diagnoser kan man stille ved laparoskopi?

Ved laparaskopi kan man stille diagnoser som for eksempel:

Hvilke forberedelser er der inden laparoskopi?

Du vil modtage nærmere information omkring hvilke forberedelsere der er inden laparaskopien fra sygehuset. Det er vigtigt at du følger disse instruktioner nøje for at undgå at undersøgelsen må udsættes.

Man skal vare fastende forud for laparaksopi. Det vil sige du ikke må indtage fast føde eller drikkes mælkeprodukter 6 timer inden at du skal bedøves. Du må drikke vand eller saft op til 2 timer inden bedøvelsen. Dette gøres for at mindske risikoen for opkastninger under bedøvelsen. Aftenen før eller om morgenen skal du gå i bad og vaske dig med sæbe over hele kroppen, især omkring og i navlen.

Det er vigtigt at du fortæller lægen hvilken medicin du tager, da du kan være nødt til at holde pause med din medicin i forbindelse med laparaskopien. Det gælder specielt, hvis du tager smertestillende medicin, gigtmedicin eller blodfortyndende medicin

Hvordan foregår laparoskopi?

Laparaskopi foregår mens du ligger på ryggen og er i fuld bedøvelse. Du sover således under hele proceduren. Før indgrebet får du tømt din blæremed et tyndt plastikrør (kateter). Undersøgelsen foregår gennem et fingertykt metalrør forsynet med lys og optik, der indføres gennem et ganske lille snit, der som regel laves ved navlen. Herefter kan der laves yderligere 1-3 små huller til andre instrumenter, hvis det er nødvendigt. Der blæses kuldioxid ind i bughulen således at det bliver muligt at se de indre organer via kikkerten på en tv-skærm. Når laparaskopien er færdig tømmes luften så vidt muligt igen og de små huller sys sammen med enten selvopløselige tråde eller en nylontråd, som skal fjernes efter en uge. Sårene dækkes desuden med et plaster, som kan fjernes næste morgen. Du må gå i bad næste morgen. Såret vaskes forsigtigt med vand og sæbe og duppes tørt.

Du skal som regel forblive på sygehuset 1-2 timer efterfølgende på et opvågningsafsnit. Om og hvornår du kan komme hjem efter proceduren, afhænger af grunden til laparaskopien og hvad man finder ved undersøgelsen.

Kan der opstå komplikationer efter laparoskopien?

Efter laparaksopikan der optræde lette smerter i maven og skuldrene på grund af den luft (kuldioxid), der er blevet blæst ind i bughulen. Disse smerter vil dog som regel aftage i løbet af en uge. Der kan opstå blodansamling eller infektion i sårene, som kan nødvendiggøre at sårene skal åbnes med en skalpel, samt føleforstyrrelser i huden omkring sårene. I meget sjældne tilfælde kan der opstå skade på organer, som for eksempel tarmene, urinlederen eller urinblæren.

Hvad kan laparoskopi bruges til?

Hvis der ved undersøgelsen findes forandringer, som kræver operation, kan operationen udføres i umiddelbar fortsættelse af laparoskopien.

I andre tilfælde finder man ud af, at egentlig operation ikke er nødvendig, fordi laparoskopien giver tilstrækkelig besked. Så spares du for at blive opereret.

I nogle tilfælde kan det lade sig gøre at foretage et nødvendigt indgreb igennem selve laparoskopet. For eksempel foregår sterilisation i dag næsten udelukkende gennem laparoskop. Vandsvulster på æggestokke kan punkteres og åbnes og sammenvoksninger kan løsnes.

Sidst opdateret: 15.01.2016