Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Undersøgelser | Infektioner

Lumbalpunktur

Man laver en lumbalpunktur for at udtage lidt af den væske, der omgiver hjernen og rygmarven og undersøge den for tegn på for eksempel hjerneblødning eller hjernehindebetændelse.

Opdateret: 1. Februar 2000

Hvad er en Lumbalpunktur?

En lumbalpunktur er en undersøgelse, der udtager lidt af den væske, der omgiver hjernen og rygmarven for at undersøge, om der er tegn på for eksempel hjerneblødning eller hjernehindebetændelse. Lægen stikker en kanyle ind mellem to ryghvirvler i lænden og kan på den måde udtage rygmarvsvæske.

Ofte tages prøven for at få bekræftet en mistanke, man har i forvejen.

Hvad sker ved selve undersøgelsen?

  • Som regel skal du ligge på siden med knæene bøjet og trukket op mod brystkassen. Herved bliver lænden rund, og det bliver lettere at få kanylen ind mellem lændehvirvlerne.

  • Huden over det område der skal stikkes i renses med alkohol, da det kan være farligt at slippe bakterier med ind til rygmarvsvæsken.

  • Du kan få anlagt lokalbedøvelse, der hvor nålen skal føren ind til rygmarven.

  • Lidt af rygmarvsvæsken får lov at sive ud. Prøven anbringes i et sterilt glas og sendes til mikroskopi .

Hvad kan lægen se ved undersøgelsen?

Undersøgelsen af rygmarvsvæsken kan afsløre flere forskellige sygdomme i hjernen og rygmarven for eksempel hjernebetændelse , hjernehindebetændelse og hjerneblødning i rummet mellem hjernen og den kraftige ydre hjernehinde.

Umiddelbart kan lægen se, om der er synligt blod i væsken eller om den er plumret som ved en bakterieinfektion.

Spinalvæsken sendes til laboratoriet, hvor den centrifugeres og undersøges for hvide blodceller i mikroskopet. Desuden farves der for eventuelle bakterier, som også kan ses i mikroskopet.

Er der en risiko forbundet med undersøgelsen?

Det gør sjældent mere ondt end at få taget en almindelig blodprøve. Normalt forløber undersøgelsen uden problemer, men man kan have hovedpine i et par dage efter undersøgelsen.

Desuden skal lægen være påpasselig med ikke at slippe bakterier med ind til rygmarvsvæsken.

Skal man indlægges på sygehuset?

Det er ikke nødvendigt at blive indlagt på hospitalet for at få taget en en lumbalpunktur. Som regel er man dog indlagt, når lægen vælger at tage en lumbalpunktur.

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .

Kommentér denne artikel

Der er endnu ingen kommentarer på denne side


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.

Annons