 | |
|
Hvad er mikroskopi og dyrkning?
For at afsløre årsagen til en infektion kan der være behov for
at dyrke væske og vævsprøver i laboratoriet. Dette gøres for at få vækst af
bakterier og svampe, og for at identificere og teste for bakterier og svampe.
Ved mikroskopi er der mulighed for at finde og identificere mikroorganismer og
analysere sygdomstegn i vævsprøver.
|
Hvad bruges mikroskopi og dyrkning til?
-
Sygdomsfremkaldende mikroorganismer (patogener) inddeles i
flere forskellige grupper afhængigt af art og type. De vigtigste er
vira, bakterier og klamydia. Andre
grupper er æg og larver fra forskellige snylteorme og encellede parasitter
(protozoer).
-
Standardmetoden til identifikation af bakterier er dyrkning.
Herved oprenses en ikkeforurenet gruppe, der kan identificeres.
-
Svampe kan også dyrkes og oprenses ligesom bakterier, om end
dette foretages i mindre omfang.
-
Det er mere vanskeligt at analysere virus og klamydia, hvilket
kræver mere omfattende laboratorieundersøgelser. Nogle vira og andre
mikroorganismer er så vanskelige at dyrke, at man må undersøge personens blod
(serum) for tilstedeværelse af antistoffer mod mikroorganismen.
-
Orme, larver, æg og protozoer er tydelige under mikroskop og
kan umiddelbart identificeres af den trænede mikrobiolog uden yderligere
undersøgelser.
|
Bakteriedyrkning
Alle kroppens overflader, både udvendige (hud og hår) og
indvendige (slimhinder i næse-svælg, tarme, mavesæk og kønsorganer) indeholder
mange bakterier. Disse bakterier er under normale omstændigheder ikke
skadelige. Mange af dem indgår derimod i den naturlige flora og er med til at
opretholde et naturligt miljø og holde skadelige bakterier væk.
-
Hvis din læge mener, at du er inficeret af en bakterie, kan der
tages en prøve fra det sted, man mener, er inficeret. Hvis det eksempelvis er i
tarmen, kan man tage en afføringsprøve, og hvis det er i urinblæren eller
nyrerne, kan man tage en urinprøve. Denne prøve sendes sammen med oplysninger
om patienten til dyrkning hos mikrobiologerne.
-
Mulighederne for dyrkning er mange, og det er således også
muligt at tage prøver fra blod, spyt, urinrørs- eller skedeudflåd. Ydermere kan
man
pode fra mund, hud, ydre øregang,
svælg, sår og andre områder.
|
Hvordan foregår dyrkningen?
-
Når blod- eller urinprøven ankommer på laboratoriet, stryges
den ud på en speciel gel i en plasticskål, som overdækkes med et låg. Der er
mulighed for at tilsætte blod eller kødekstrakt til gelen for at gøre den mere
næringsrig. Hvis der er mistanke om en bestemt bakterie, kan gelen sammensættes
på en sådan måde, at den fremmer væksten af denne bakterie og hæmmer væksten af
andre.
-
Efter udstrygningen placeres prøven i et varmeskab (inkubator)
ved 37 graders varme, hvilket er den temperatur, som sygdomsfremkaldene
bakterier trives bedst ved. Der vil ofte være vækst af flere forskellige
bakterier på pladen, men den sygdomsfremkaldende (patogene) bakterie vil ofte
dominere over de raske (ikke-patogene) bakterier.
|
Hvordan foregår bakteriemikroskopi?
-
Bakterierne udtages og spredes på et objektglas (en lille
glasplade der kan sættes under mikroskopi) og tørres. Herefter er det muligt at
farve bakterierne. Ofte anvendes en såkaldt gram-farvning, der inddeler
bakterierne i to store grupper: gram positive eller gram negative.
-
Det bør understreges, at nedenstående liste ikke omfatter alle
gram positive og gram negative bakterier, ligesom kun de hyppigste
sygdomspræsentationer er beskrevet på overskriftsform.
Gram positive bakterier
-
Stafylokokker kan give
lungebetændelse, tampon-syge,
sårinfektioner og bumser.
-
Streptokokker kan give blodforgiftning,
halsbetændelse og betændelse af
hjertets inderside.
-
Anthrax (miltbrand) Bacillen og Clostridium kan give
stivkrampe og koldbrand (gas-gangræn).
Gram negative bakterier
-
Salmonella, Shigella og Campylobakter kan blandt andet
inficere mave-tarmkanalen.
-
Legionella Pneumophilia kan give legionæssyge.
-
Meningokokker kan give
hjernehindebetændelse
(meningit).
-
Neiseria meningitidis giver
meningitis.
-
Neiseria gonorea giver gonore. Mange gram negative bakterier
giver desuden
urinvejsinfektioner og
blodforgiftning hos kronisk syge mennesker.
|
Hvordan foregår svampe og protozomikroskopi?
Mikroorganismer, som blot er lidt større end bakterier og
adskiller sig fra hinanden med hensyn til udseende kan identificeres ved
mikroskopi.
-
Trøskesvamp (candida albicans) kan identificeres ved
podning fra mund eller
kønsorganer.
-
Protozoerne der kan give amøbedysenteri (en tarminfektion),
malaria eller trichomonas (en seksuelt overført lidelse, der giver
skedeudflåd) kan isoleres fra
henholdsvis afføring, blodprøve og udflåd.
-
Parasitter som rundorm og hageorm kan ofte identificeres via
æg eller orm i afføringen.
Børneorm er også en sådan
parasit.
-
Mikroorganismer, der er mindre end bakterier såsom klamydia,
rickettsier og vira identificeres via blodprøver (immunologisk undersøgelse).
Blodprøven analyseres for antistoffer mod den pågældende
mikroorganisme.
|
Hvordan foregår celle og vævsundersøgelse?
En anden meget vigtig anvendelse af mikroskopet er studie af
vævsopbygningen (histopatologi) og studie af celler med unormalt udseende
(cytopatologi). Disse metoder til diagnosticering af sygdomme i celler og væv
er meget sikre. Det er eksempelvis muligt at diagnosticere
kræft, idet kræftceller oftest har meget store
cellekerner og danner uregelmæssige mønstre, der invaderer omkringliggende væv
og blodkar.
-
Når patologen får en vævsprøve (biopsi) til undersøgelse, deles
den op i små stykker, der dyppes i formalin eller et andet fikseringsmiddel.
Det fikserede væv bliver så indlejret i parafin. Herefter snittes
parafinblokken i ganske tynde stykker, som kan placeres på et objektglas.
Parafinen fjernes og vævet farves herefter med specielle farver, der kan
forstærke de mikroskopiske detaljer. Herefter er præparatet klar til
mikroskopi. Hvis der er mistanke om at finde en bestemt type celler, kan prøven
farves specifikt for denne type celler.
-
Det kan desværre tage op til en uge, før der er svar fra en
vævsprøve. Det vil tage særligt lang tid, hvis der skal foretages yderligere
specialfarvninger af prøven. Ved hastesager kan svaret gives i løbet af en halv
time, idet vævet hurtigt fryses og herefter snittes i tynde skiver. Dette kan
være nødvendigt under en operation, hvor patologisvaret får konsekvenser for
operationens forløb.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 01.11.2000
|
| |
|
Jeg vil være med - igen 
