Annonce

Allergiundersøgelse (Hudpriktest)

Hvad er en hudpriktest?

En hudpriktest er en af hjørnestenene i undersøgelsesprogrammet, når der er mistanke om type 1 allergi (allergi med straks-reaktioner), sammen med sygehistorien, og eventuelt suppleret med såkaldt RAST test (måling af allergiantistoffer såkaldte IgE antistoffer - rettet mod specifikke allergifremkaldende stoffer for eksempel pollen, dyr eller husstøvmider). Hvis der er mistanke om astma måles lungefunktionen eventuelt også.

Typiske type 1 allergier er:

Hvilke symptomer tyder på type 1 allergi?

Der er en række symptomer, der kan tyde på type 1 allergi. Nedenfor nævnes de mest typiske:

  • Kløende, røde og irriterede øjne

  • Næse- eller hudkløe

  • Serie-nys

  • Løbenæse

  • Anfaldsvis vejrtrækningsbesvær og hoste (kan være tegn på astma)

Hvornår anvender man en hudpriktest?

Man anvender en hudpriktest, når der er mistanke om type 1 allergi. Ud fra sygehistorien udvælges det spektrum af allergi-fremkaldende stoffer (såkaldte allergener), som lægen anvender til undersøgelsen. Det kan dreje sig om allergener, der er luftbårne, for eksempel pollen, pelsdyrallergener, husstøvmideallergener, skimmelsvampe eller det kan dreje sig om fødevarer.

Hvilke forberedelser gør man før en hudpriktest?

Hvis man skal have foretaget en hudpriktest, er det vigtigt at forberede sig korrekt, så testen giver det mest korrekte resultat. Derfor skal man være opmærksom på:

  • Man må ikke tage antihistamintabletter i tre dage før hudpriktesten, da hudreaktionerne under testen kan hæmmes af denne medicintype.

  • Man kan tage steroid (binyrebarkhormon) som næsespray eller som inhalation (astma medicin) uden problemer op til testen, men anvender man creme eller salve på huden skal man holde en pause på 14 dage før testen, da dette ligeledes kan hæmme hudreaktionerne under testen.

I tvivlstilfælde kan man spørge sin læge til råds. Husk dog, at hudcreme, lotion, parfumer ikke må anvendes på underarmene på selve undersøgelsesdagen.

Hvordan udføres en hudpriktest?

  • Der placeres et stykke tape med nummer/afstandsmarkering på indersiden af underarmen.

  • Der pådryppes en eller flere dråber med test-ekstrakt og positiv (histamin) og negativ (saltvand) kontrol på huden langs tapen.

  • Hver dråbe gennemprikkes derefter med en speciel såkaldt lancet nål, der laver et stik på 1 mm i huden.

  • Overskydende væske aftørres med serviet.

  • Efter 10-15 minutter aflæses resultatet af hudpriktesten

Hvordan tolkes en hudpriktest?

En reaktion på over tre mm (hævelse) med omgivende rødme anses for positiv. En positiv priktest viser, at allergicellerne (såkaldte MAST celler) i huden genkender/reagerer med allergenet, og frigiver histamin. En positiv priktest påviser kun allergi, hvis sygehistorien ”passer”, det vil sige, at udsættelse for det pågældende allergen giver symptomer.

Hvor land tid tager en hudpriktest?

Undersøgelse og aflæsning tager samlet maks 30 minutter.

Hvilke komplikationer kan en hudpriktest give?

Komplikationer til hudpriktest er yderst sjældne. Hvis der sker komplikationer ses det som store generende lokalreaktioner på huden, hvor behandling med antihistamin kan være påkrævet. Egentlige allergiske reaktioner er ekstremt sjældne, men alle læger eller laboratorier, der udfører hudpriktest, har altid et fuldt behandlingsberedskab parat til brug.

Hvilke andre allergitestmetoder findes der?

Intracutantest er en anden metode til hudtest, hvor allergenet sprøjtes lidt dybere ind i huden. Metoden anvendes nu om dage kun yderst sjældent og kun af speciallæger.

Blodprøve for allergen specifikt antistof (IgE såkaldt RAST test) måler allergiantistoffer i blodet.

Histamin Release test (HR test) kan anvendes som supplement/erstatning for RAST test. Ved HR testen måles frigivelsen af histamin fra de hvide blodlegemer.

Allergen provokationstest : I visse (sjældne) tilfælde vælger speciallægen eller hospitalet at udføre en allergen provokationstest .

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om allergi, henviser vi til Astma-Allergi Danmarks hjemmeside .

Læs mere om ALLERGI

Sidst opdateret: 07.10.2013