 | |
| Allergiundersøgelse (Priktest) |
|
|
|
Hvad er en priktest?
Priktesten er et vigtigt redskab, der primært bruges til at
påvise type I-allergi (straks reaktion). Type I-allergi er en
overfølsomhedsreaktion, der udløses ved kontakt gennem hud eller slimhinder med
bestemte stoffer (allergener) såsom pollen. Symptomerne, der typisk udvikles
inden for sekunder til minutter, omfatter:
-
kløe
-
nyseanfald
-
rindende næse
-
øjenkløe
-
kvadler (flade blege hævelser omgivet
af rødme, der kan variere i størrelse fra et knappenålshoved til en
desserttallerken)
|
Hvornår anvendes en priktest?
Priktesten tilbydes ved sygdomme, der kan skyldes
allergi (såsom høfeber, astma,
fødevarereaktioner, lægemiddelreaktioner og reaktioner på insektstik). Inden
der testes, vil lægen gennem en grundig samtale forsøge at afdække, hvilke
allergener det vil være mest relevant at teste med. De almindeligste allergener
kan inddeles i de følgende grupper:
-
pollen (for eksempel fra birk, hassel, græs og
gråbynke)
-
husstøvmider
-
skimmelsvampe
-
dyrehår og -skæl (for eksempel fra hund, kat og
hest)
-
fødevarer (såsom mælk, æg og fisk, bælgfrugter og
frugt)
|
Hvad skal man sikre sig før undersøgelsen?
Antihistaminer kan bevirke, at man ikke reagerer på et allergen,
selvom man er allergisk overfor det. Det er derfor vigtigt - efter aftale med
ens læge - at stoppe med at bruge disse midler i god tid, det vil sige mindst
fire dage før priktesten og fire uger for astemizol.
Binyrebarkhormon (corticosteroid) til inhalation eller
indsprøjtning i anti-astmadoser, har ingen effekt på en priktest. Men
corticosteroider i hudmidler, såsom cremer, kan bevirke en kraftigt nedsat
reaktivitet overfor allergener.
|
Hvad sker der ved selve undersøgelsen?
Et allergen er et stof, der fremkalder en allergisk reaktion hos
nogle, men ikke hos andre. Lægen, der skal undersøge dig, har et stort udvalg
af allergener, som du skal udsættes for i ganske små mængder ved
undersøgelsen.
Lægen anbringer en lille dråbe af hvert af disse stoffer på din
underarm og laver dernæst et lille smertefrit prik i det øverste af huden, der
hvor dråben ligger.
Hvis du er allergisk overfor det pågældende stof, vil der efter
cirka 5 til 60 minutter (oftest indenfor det første kvarter) komme rødme,
hævelse og kløe i huden, der hvor dråben blev lagt. Området skal være mindst
tre millimeter i diameter, før man taler om en positiv reaktion.
Fordi nogle mennesker kan udvikle en reaktion bare ved at blive
prikkede vil du også blive testet med en negativ kontrol - den skal du altså
normalt ikke reagere på. For at være sikker på at du kan reagere, vil du også
blive testet med en positiv kontrol (histamin), som du normalt skal reagere
på.
En positiv reaktion betyder ikke nødvendigvis, at du er
allergisk overfor det pågældende stof. Din beskrivelse af, hvad der udløser
reaktioner hos dig, skal passe sammen med priktesten.
|
Tager undersøgelsen lang tid?
Undersøgelsen tager højest et par timer. Herefter kan du tage
hjem.
|
Hvilke komplikationer kan der ses ved priktest?
Der kan i sjældne tilfælde opstå åndenød, svimmelhed, opkast,
blodtryksfald og i ekstreme tilfælde allergisk shock (anafylaktisk shock), der
kan kræve behandling. Det er blandt andet for at vurdere risikoen for forekomst
af sådanne reaktioner, at lægen inden priktesten vil bede dig beskrive dine
symptomer.
|
Hvilke alternative undersøgelsesmetoder findes der?
En anden hudtest er den såkaldte intrakutan-test. Da der her
indsprøjtes en større mængde allergen dybere i huden, er testen mere følsom end
priktesten, men risikoen for komplikationer er også større. Derfor bruges denne
test kun sjældent og kun af speciallæge.
Ved RAST-testen (Radio-Allergo-Sorbent-Test) undersøges om der i
blodet findes antistoffer (IgE) overfor bestemte allergener. RAST bruges som
regel til at bekræfte en positiv priktest, når lægen er i tvivl om betydningen
af den. Ved histamin-releasetesten undersøges om der findes specifikke
IgE-antistoffer bundet til hvide blodlegemer i blodet.
I visse tilfælde - for eksempel ved mistanke om lægemiddel-
eller fødevareallergi - vælger lægen at lave en provokationstest. Ved
provovkationstest udsætter man
organsystemet, der har givet problemer for det formodede allergen. Ved for
eksempel øjensymptomer kan lægen vælge at dryppe en smule allkergen i
øjenkrogen for at vurdere, om der er sammenhæng mellem hud- og
øjenreaktion.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 18.09.2006
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
