Annonce
Undersøgelser
Thorakoskopi (Thoracoscopi)
Af Carl J. Brandt, læge

Hvad er en Thorakoskopi?

  • Brysthulen hedder på latin Thorax og skopi betyder "at spejde" omkring - deraf navnet Thorakoskopi.

  • Ved Thorakoskopi kigger man med en tynd kikkert ind på hinden mellem brystvæggen og selve lungen.

  • Den mest anvendte kikkertundersøgelse til lungerne hedder en bronkoskopi, hvor lungerne undersøges indefra gennem de små luftrør – bronkierne.

Hvad skal jeg gøre før undersøgelsen?

  • Dagen før undersøgelsen skal du vaske dig med en special antibakteriel sæbe, der fjerner bakterier på huden.

  • Du må ikke ryge i de sidste 12 timer før undersøgelsen.

  • Du må ikke spise før undersøgelsen - du må dog gerne drikke.

  • Du må ikke drikke de sidste to timer før undersøgelsen.

Hvad sker ved selve undersøgelsen?

  • Ved undersøgelsen føres kikkerten ind mellem to ribben. Derfor vil du før undersøgelsen få barberet eventuel hårvækst af, der hvor kikkerten skal føres ind.

  • Du vil eventuelt blive tilbudt en tablet med beroligende medicin og du vil få lagt en tynd platicslange i armen, hvor bedøvelsen senere kan lukkes ind.

  • Efter bedøvelsen er begyndt at virke efterser lægen brysthulen med kikkerten. Kikkerten er forsynet med instrumenter til at udtage vævsprøver til mikroskopi.

  • Herefter anlægges et dræn, der skal fjerne overskydende væske fra brysthulen, så lungen ikke klapper sammen. Drænet fjernes efter få dage.

Hvad kan en Thorakoskopi bruges til?

Begge lunger er omgivet af hver sin dobbeltlagede hinde. Der må under normale omstændigheder ikke være luft eller væske imellem hindens to lag. Hvis det er tilfældet, bliver lungens rumfang mindre - man siger at "lungen klapper sammen".

  • Undersøgelsen kan bruges f.eks. hvis lungen af uforklarlige årsager er klappet sammen.

  • Ved mistanke om kræft i lungen eller forandringer i lungehinderne.

  • Forandringer i rummet mellem lungerne, der hvor hjertet ligger.

Skal man indlægges på sygehuset?

Ja, du skal naturligvis indlægges på sygehuset. Et par timer efter kikkertundersøgelsen vågner du op fra bedøvelsen. Normalt vil du kunne tage hjem to dage efter undersøgelsen.

Hvornår får jeg svaret?

Hvis lægen har udtaget en prøve ved kikkertundersøgelsen, er den blevet sendt til mikroskopi for for eksempel kræft eller infektion. Som regel går der ikke mere end en uge, før du får svaret på undersøgelsen.






Tip en ven

Annonce

Annonce

Sidst opdateret: 01.11.2000

Annonce

Køb din medicin her

Annonce


Annonce
Annonce
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors fortrolighedspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2010 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark