Annonce

Ultralydsundersøgelse af hjertet via spiserøret (Transoesofagal ekkokardiografi)

Hvad er transoesofagal ekkokardiografi?

Trans betyder 'gennem', oesofagus betyder spiserør, og ekkokardiografi er en ultralydsundersøgelse af hjertet. En transoesofagal ekkokadiografi er altså en ultralydsundersøgelse af hjertet og de store blodårer gennem spiserøret. Den bruges i særlige tilfælde som supplement til den ”almindelige” ekkokardiografi hvor man ultralydsscanner gennem brystkassen.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Lægen fører en bøjelig slange (sonde) ned gennem spiserøret. For enden af slangen sidder et såkaldt ultralydshoved, der både sender og modtager ultralydsbølger. Undersøgelsen minder principielt om en kikkertundersøgelse af maven (gastroskopi). Forud for undersøgelsen kan eventuelt gives svælgbedøvelse, der mindsker opkastrefleksen i forbindelse med, at sonden føres gennem munden. Når først sonden er kommet ned i spiserøret, oplever de fleste ikke andet ubehag end fornemmelsen af, at der er ”noget som ikke plejer at være der”.

Teknikken bag ultralydsundersøgelsen :

Ultralydshovedet udsender ultralydsbølger, der har så højt et svingningstal, at det menneskelige øre ikke kan høre dem. Ultralydshovedet modtager de lydbølger, der bliver kastet tilbage, og omsætter dem grafisk til et billede, som kan ses på en skærm.

Omdannelsen af lydbølger til et skærmbillede kan foregå på forskellige måder. Det mest almindelige er, at man modtager et todimensionalt billede af hjertestrukturen. Det svarer fuldstændig til en ultralydsundersøgelse af maven, eller de undersøgelser, som gravide får foretaget.

Hvad er formålet med undersøgelsen?

Med denne undersøgelsesmetode ligger ultralydshovedet direkte ved siden af hjertet, og derfor er det muligt at frembringe ultralydbilleder af hjertet og hovedpulsåren (aorta) uden forstyrrende signaler fra for eksempel lungevæv og ribben. Først og fremmest giver undersøgelsen gode billeder af hjerteklapper og hjerteforkamre. Undersøgelsen kan bruges til en række formål, men de mest almindelige er undersøgelse af hjertes forkamre og undersøgelse af hjerteklapper .

  • Undersøgelse af forkamrene: Bruges især til at vurdere, om der er størknet blod i de ”blinde vinkler”, som ikke kan ses med almindelig ekkokardiografi, i det område af hjertet som kaldes ”øret” (auriklen). Det er især væsentligt ved atrieflimren, som man vil forsøge at kurere med elektrisk stød (DC-konvertering), idet der er risiko for at dette størknede blod kan løsrive sig og ende et sted i kroppen som en blodprop. Ved patienter med apopleksi (blodprop i hjernen) vil det i nogle tilfælde være relevant at undersøge, om blodproppen eventuelt stammer fra dette område i hjertet.

  • Vurdering af hjerteklapperne: Kan bruges til at vurdere forsnævringer og forkalkninger på hjerteklapperne, og vurdere funktionen af en kunstig hjerteklap. Er særligt god til undersøgelse af mitralklappen, som er den klap, der ligger mellem venstre forkammer og hjertekammer. Undersøgelsen bruges i det hele taget også i situationer, hvor almindelig ekkokardiografi har vist sig utilstrækkelig.

Hvordan forbereder man sig på undersøgelsen?

For at undersøgelsen kan gennemføres, er det nødvendigt, at man faster. Man må derfor hverken spise eller drikke i seks timer, inden undersøgelsen skal begynde. Grunden til dette er, at der er risiko for opkastning, og når der ligger et sådant rør i spiserøret, kan opkastet ende i lungerne og give lungebetændelse.

Hvordan foregår undersøgelsen?

Inden undersøgelsen kan lægen give en beroligende lokalbedøvelse af halsen, hvis man ønsker det eller har behov for det. Når bedøvelsen virker, fører lægen den bøjelige ultralydssonde ind i munden og ned gennem spiserøret til mavemunden. Ultralydhovedet ligger nu direkte ved siden af hjertet.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

Hvis man er blevet bedøvet inden undersøgelsen, må man hverken spise eller drikke i to timer efter undersøgelsen er afsluttet. Hvis man har fået en beroligende sprøjte eller et smertestillende middel, må man heller ikke selv køre bil, før der er gået 24 timer.

Ultralydsundersøgelsen af hjertet gennem spiserøret er et forholdsvis ufarligt indgreb. Kun sjældent kan følgende komplikationer optræde: Beskadigelser af spiserør, strubehoved eller luftrør. Det optræder først og fremmest, hvis der allerede inden undersøgelsen har været beskadigelser. Hjerterytmeforstyrrelser og åndedrætsforstyrrelser optræder primært efter brug af beroligende bedøvelsesmidler.

Hvilke alternative undersøgelsesmetoder findes der?

Man kan også undersøge hjertets indvendige strukturer ved at lægge ultralydshovedet direkte oven på brystkassen. Metoden kaldes transtorakal ekkokardiografi (”almindelig” ekkokardiografi). Denne undersøgelsesform er almindelig, når man tester for hjertekarsygdomme.

Desuden kan man også undersøge hjertet ved hjælp af en kateterundersøgelse, KAG (Koronar Angio Grafi). Der er tale om en røntgenundersøgelse . Undersøgelsen foregår på den måde, at lægen fører et plastickateter ind gennem en blodåre, en arterie, i lysken og derfra op til hjertet. Ved hjælp af kontrastvæske bliver hjertekamre og hjertets kranspulsårer synlige. Med denne undersøgelsesform har lægen desuden mulighed for at danne sig et indtryk af blodgennemstrømningen i hjertet og foretage mindre indgreb. Lægen måler den blodmængde, der pumpes fra venstre hjertekammer til hovedpulsåren (aorta) hvert minut. Fordelen ved denne undersøgelse er at det er muligt at udføre behandlinger, eksempelvis ballonudvidelse .

Den nyeste teknologi kan også bruges til at give et billede af hjertestrukturen og til at registrere hjertefunktionerne. Man kan enten foretage en CT-scanning (computertomografi) eller MR-scanning (magnetisk resonnanstomografi). Disse nye metoder får stadig større betydning for hjerteundersøgelserne, efterhånden som teknikkerne bliver videreudviklet.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

Sidst opdateret: 04.12.2009