 | |
| Ultralydsundersøgelse af hjertet via spiserøret (Transoesofagal ekkokardiografi) |
|
|
Opdateret af Morten Svenning, praktiserende
læge
|
Hvad er transoesofagal ekkokardiografi?
Trans betyder 'gennem', oesofagus betyder spiserør, og
ekkokardiografi er en ultralydsundersøgelse af hjertet. En transoesofagal
ekkokadiografi er altså en ultralydsundersøgelse af hjertet og de store
blodårer gennem spiserøret. Den bruges i særlige tilfælde som supplement til
den ”almindelige” ekkokardiografi hvor man ultralydsscanner gennem
brystkassen.
|
Hvordan foregår undersøgelsen?
Lægen fører en bøjelig slange (sonde) ned gennem spiserøret. For
enden af slangen sidder et såkaldt ultralydshoved, der både sender og modtager
ultralydsbølger. Undersøgelsen minder principielt om en kikkertundersøgelse af
maven (gastroskopi). Forud for undersøgelsen kan eventuelt gives
svælgbedøvelse, der mindsker opkastrefleksen i forbindelse med, at sonden føres
gennem munden. Når først sonden er kommet ned i spiserøret, oplever de fleste
ikke andet ubehag end fornemmelsen af, at der er ”noget som ikke plejer at være
der”.
Teknikken bag
ultralydsundersøgelsen:
Ultralydshovedet udsender ultralydsbølger, der har så højt et
svingningstal, at det menneskelige øre ikke kan høre dem. Ultralydshovedet
modtager de lydbølger, der bliver kastet tilbage, og omsætter dem grafisk til
et billede, som kan ses på en skærm.
Omdannelsen af lydbølger til et skærmbillede kan foregå på
forskellige måder. Det mest almindelige er, at man modtager et todimensionalt
billede af hjertestrukturen. Det svarer fuldstændig til en
ultralydsundersøgelse af maven, eller de undersøgelser, som gravide får
foretaget.
|
Hvad er formålet med undersøgelsen?
Med denne undersøgelsesmetode ligger ultralydshovedet direkte
ved siden af hjertet, og derfor er det muligt at frembringe ultralydbilleder af
hjertet og hovedpulsåren (aorta) uden forstyrrende signaler fra for eksempel
lungevæv og ribben. Først og fremmest giver undersøgelsen gode billeder af
hjerteklapper og hjerteforkamre. Undersøgelsen kan bruges til en række formål,
men de mest almindelige er undersøgelse af hjertes
forkamre og
undersøgelse af
hjerteklapper.
-
Undersøgelse af forkamrene: Bruges især til at
vurdere, om der er størknet blod i de ”blinde vinkler”, som ikke kan ses med
almindelig ekkokardiografi, i det område af hjertet som kaldes ”øret”
(auriklen). Det er især væsentligt ved atrieflimren, som man vil forsøge at
kurere med elektrisk stød (DC-konvertering), idet der er risiko for at dette
størknede blod kan løsrive sig og ende et sted i kroppen som en blodprop. Ved
patienter med apopleksi (blodprop i hjernen) vil det i nogle tilfælde være
relevant at undersøge, om blodproppen eventuelt stammer fra dette område i
hjertet.
-
Vurdering af hjerteklapperne: Kan bruges til
at vurdere forsnævringer og forkalkninger på hjerteklapperne, og vurdere
funktionen af en kunstig hjerteklap. Er særligt god til undersøgelse af
mitralklappen, som er den klap, der ligger mellem venstre forkammer og
hjertekammer. Undersøgelsen bruges i det hele taget også i situationer, hvor
almindelig ekkokardiografi har vist sig utilstrækkelig.
|
Hvordan forbereder man sig på undersøgelsen?
For at undersøgelsen kan gennemføres, er det nødvendigt, at man
faster. Man må derfor hverken spise eller drikke i seks timer, inden
undersøgelsen skal begynde. Grunden til dette er, at der er risiko for
opkastning, og når der ligger et sådant rør i spiserøret, kan opkastet ende i
lungerne og give lungebetændelse.
|
Hvordan foregår undersøgelsen?
Inden undersøgelsen kan lægen give en beroligende
lokalbedøvelse af halsen, hvis man ønsker det eller har behov for det. Når
bedøvelsen virker, fører lægen den bøjelige ultralydssonde ind i munden og ned
gennem spiserøret til mavemunden. Ultralydhovedet ligger nu direkte ved siden
af hjertet.
|
Hvilke komplikationer kan der opstå?
Hvis man er blevet bedøvet inden undersøgelsen, må man hverken
spise eller drikke i to timer efter undersøgelsen er afsluttet. Hvis man har
fået en beroligende sprøjte eller et smertestillende middel, må man heller ikke
selv køre bil, før der er gået 24 timer.
Ultralydsundersøgelsen af hjertet gennem spiserøret er et
forholdsvis ufarligt indgreb. Kun sjældent kan følgende komplikationer optræde:
Beskadigelser af spiserør, strubehoved eller luftrør. Det optræder først og
fremmest, hvis der allerede inden undersøgelsen har været beskadigelser.
Hjerterytmeforstyrrelser og åndedrætsforstyrrelser optræder primært efter brug
af beroligende bedøvelsesmidler.
|
Hvilke alternative undersøgelsesmetoder findes der?
Man kan også undersøge hjertets indvendige strukturer ved at
lægge ultralydshovedet direkte oven på brystkassen. Metoden kaldes transtorakal
ekkokardiografi (”almindelig” ekkokardiografi). Denne undersøgelsesform er
almindelig, når man tester for hjertekarsygdomme.
Desuden kan man også undersøge hjertet ved hjælp af en
kateterundersøgelse, KAG (Koronar Angio Grafi). Der er tale om en
røntgenundersøgelse. Undersøgelsen
foregår på den måde, at lægen fører et plastickateter ind gennem en blodåre, en
arterie, i lysken og derfra op til hjertet. Ved hjælp af kontrastvæske bliver
hjertekamre og hjertets kranspulsårer synlige. Med denne undersøgelsesform har
lægen desuden mulighed for at danne sig et indtryk af blodgennemstrømningen i
hjertet og foretage mindre indgreb. Lægen måler den blodmængde, der pumpes fra
venstre hjertekammer til hovedpulsåren (aorta) hvert minut. Fordelen ved denne
undersøgelse er at det er muligt at udføre behandlinger, eksempelvis
ballonudvidelse.
Den nyeste teknologi kan også bruges til at give et billede af
hjertestrukturen og til at registrere hjertefunktionerne. Man kan enten
foretage en
CT-scanning (computertomografi) eller
MR-scanning (magnetisk
resonnanstomografi). Disse nye metoder får stadig større betydning for
hjerteundersøgelserne, efterhånden som teknikkerne bliver
videreudviklet.
|
|
|
|
|
|
|
|
Original tekst af Bearbejdet af læge Carl Brandt efter forlæg
af Markus Kirchgeorg, dr.med.
|
Sidst opdateret: 04.12.2009
|
| |
|
For lavt stofskifte?? 
