Annonce
Nyrer og urinveje
Undersøgelse af de nedre urinveje (Urodynamisk undersøgelse)
Af Carl J. Brandt, læge og Tommy Lundtoft Grundsøe, stud.med., projektkoordinator

Hvad er en urodynamisk undersøgelse?

En urodynamisk undersøgelse er en undersøgelse af de nedre urinveje - blæren og urinrøret, hvor man måler tryk og gennemstrømning.

Undersøgelsen begynder med, at der skrives en journal, hvor især maven og underlivet undersøges. Formålet med det er at finde mulige årsager til urinvejsproblemerne.

Den person, der undersøges, får et registreringsskema, hvor der skal holdes regnskab med, hvor ofte og hvornår han eller hun går på toilettet de næste tre dage, og hvor meget væske der drikkes og hvornår. Lægen kan så bruge skemaet til at bedømme blærekapaciteten. Lægen kan også bedømme om den, der undersøges, drikker for meget eller for lidt væske i løbet af dagen.

Desuden tages der en urinprøve tages for at udelukke urinvejsinfektion.

En 'ble-test' kan især bruges til kvinder, der lider af inkontinens. Her kan lægen bedømme, hvor alvorlig inkontinensen er ved at kvinden drikker 500 milli-liter vand, går med en ble nogle timer, hvorefter bleen vejes. Har kvinden ufrivilligt tisset mere end én milli-liter per time, lider hun af inkontinens.

Hvilke sygdomme kan undersøgelsen opdage?

Urin produceret i nyrerne transporteres til blæren gennem rytmiske sammentrækninger i urinlederne. Med jævne mellemrum tømmes blæren via urinrøret ved at muskulatures i blærens væg trækker sig sammen.

Funktionen af muskulaturen i blærens væg kan sommetider blive ustabil, sådan at man kan få problemer med pludselig og hyppig vandladningstrang. En del kan også være generet af at skulle på toilettet flere gange i løbet af natten. En ustabil blærevægsmuskulatur kan også trække sig sammen mellem toiletbesøg, hvilket kan give problemer med lækage, altså at man går og 'småtisser'.

Hos mænd kan mange af symptomerne være forårsaget af forstørret prostata. En urodynamisk undersøgelse kan i det tilfælde afgøre, om der er tale om blæremuskulaturproblemer eller prostataproblemer.

Er der tale om vandladningsbesvær (især set hos mænd) er en urodynamisk undersøgelse den bedste metode til at finde årsagen.

Er der tale om inkontinens, er det mere kompliceret at fnde årsagen. Der skælnes normalt mellem to typer inkontinens:

  • Stress-inkontinens som er forårsaget af dårlig lukkefunktion i blæren. Denne tilstand er karakteriseret ved at man går og "småtisser" og altså konstant har svært ved at holde på vandet .

  • Urge-inkontinens som er forårsaget af forhøjet aktivitet af blæren. Denne forhøjede aktivitet kan undersøges via cystometri.

    Fyldningscystometri

    Blærens tryk måles i denne undersøgelse ved at blæren fyldes med en saltopløsning, mens man ligger ned. Et kateter indføres gennem urinrøret. Katetret indeholder to kanaler. Den ene bruges til at fylde blæren med saltvand og den anden bruges til at måle trykket i blæren. En volumen mod tryk graf, et såkaldt 'cystometrogram' udføres.

    Cystometrogrammet laves for at undersøge blærens kompliance og stabiliteten af blæremuskulatures. 85 procent af inkontinensen findes hos kvinder og tre fjerdedel af dem lider af stress-inkontinens.

    Kompliance er elasticiteten af blæremuskulaturen. En vurdering af kompliancen er en vurdering af blærens evne til at strække sig uden at trykket stiger nævneværdigt.

    Stabilitet vurderes ved at at observere aktiviteten af blærevæggens muskulatur, mens den fyldes til normal størrelse. Undersøgelsen kan bruges til at finde ud af, om der er overaktivitet i blærevæggens muskulatur.

    Blærens tryk, det vesicale tryk, er trykket målt inde i blæren med et kateter, som er specialdesignet til at undersøge urinvejene. Trykket i blæren udgøres af en kombination af tryk for andre organer i bughulen, vægten af den urin, blæren indeholder, og hvor stort et tryk blærevæggens muskulatur udøver. Trykket i en tom blære kaldes for hviletrykket.

    Trykket i bughulen, det abdominale tryk, måles ved at indføre et kateter i enten endetarmen eller skeden. Det abdominale tryk er vigtigt at måle, fordi blæren ligger i bunden af bughulen. Man skal altså trække bughulens tryk fra trykket målt i blæren for at få trykket i blæren isoleret.

    Når en blære ligger rigtigt i bughulen, ligger hele blæren over musklerne i bækkenbunden. Når kvinder bliver ældre eller har født kan bækkenbundens muskulatur blive slap, således at blæren synker ned.

    For at undgå lækage skal trykket i uirinrøret være højere end trykket i blæren.

    Flow/tryk-undersøgelser

    Denne undersøgelse udføres normalt lige efter fyldningscystometrien. Katetret er smalt nok til, at blæreindholdet kan komme forbi det. Undersøgelsens formål er at finde trykket som blæremuskulaturen udøver ved maksimalt flow.

    Med denne metode kan man skelne mellem blokreing af udløbet fra blæren (ofte forårsaget af forstørret prostata hos mænd) og slap blærevægsmuskulatur.

    Mange kvinder tisser ved at slappe af i ringmusklen omkring urinrøret uden at spænde muskulaturen i blærens væg. Dette kan gøre det svært at tolke resultaterne fra denne undersøgelse, derfor vil lægen også ofte måle blæreindholdet, efter at kvinden har tisset.

    Videocystografi

    I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at kombinere Flow/trykundersøgelser med brug af røntgenudstyr for at finde ud af mere om blærens og urinrørets beliggenhed.

Hvem har brug for undersøgelsen?

Ikke alle, der undersøges for sygdomme i de nedre urinveje, har brug for en fuld urodynamisk undersøgelse. Undersøgelsen bruges mest, når anden behandling ikke har hjulpet. Urodynamisk undersøgelse er påkrævet inden operation for blæresammenfald.


Kilder

Sidst opdateret: 01.12.2001










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Nyheder fra Videnskab.dk

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

NetdoktorMedia :: C/O Berlingske Media :: Pilestræde 34 :: DK-1147 København K
Tlf. 33 17 92 50 :: CVR: 28 68 61 37 :: Ophavsret :: Generelle handelsbetingelser
© Copyright 1998-2014 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark