 | |
Af Bjarne Nielsen, Cand.
pæd.psyk.
|
Når man læser avisen, får man let det indtryk, at der er mange
elever i folkeskolen, der klarer sig dårligt. PISA-undersøgelser fortæller, at
der er 20% af eleverne i folkeskolen, der er svage læsere. Der er samtidig
mange urolige børn i skolen. Men hvad kan man gøre, når ens barn har
vanskeligheder, og hvem har ansvaret?
|
Hvem har ansvaret?
Ansvaret for at sikre, at alle børn får den bedste undervisning,
må deles af de voksne. Skolen må sikres de bedste muligheder for at løse sin
opgave med dygtige lærere og gode undervisningsforhold. Samtidig må både
forældre og skole samarbejde tillidsfuldt og konstruktivt med
hinanden.
|
Hvornår går det galt?
Der kan være mange grunde til, at børn får vanskeligheder i
skolen. Nogle årsager kan findes i skolen:
-
Undervisningen er måske ikke tilstrækkeligt målrettet den
enkelte elev.
-
Læreren kan have problemer med at sikre struktur og ledelse i
klasseværelset.
-
Lærer og elev har det dårligt sammen.
-
Eleverne i klassen har et dårligt forhold til
hinanden.
-
Samarbejdet mellem det enkelte forældrepar og lærerne kan være
negativt.
I alle disse tilfælde må det være skolens ansvar at rette op på
disse forhold.
Andre årsager kan have baggrund i hjemlige forhold:
-
Det enkelte barns opvækst har været præget af utryghed og
usikkerhed.
-
Der har været for lidt kærlighed, omsorg og tid fra
forældre.
-
Hverdagen er præget af travlhed og stress
-
Forældrenes engagement og interesse for skolen er meget
lille.
Særlige vanskeligheder
I særlige tilfælde kan årsagerne bl.a. skyldes medfødte
forhold hos det enkelte barn. Når der er tale om omfattende læsevanskeligheder,
vil årsagerne kunne blive beskrevet i form af en diagnose, f.eks. ordblindhed
eller dysleksi. Et mindre antal børn vil få svært ved at lære at læse og stave
svarende til alderen.
Nogle børn er hyperaktive og har store
koncentrationsvanskeligheder, og de vil klare sig dårligt socialt. Diagnosen
hedder ADHD. Tidligere brugte man betegnelsen DAMP.
Andre børn trækker sig ind i sig selv på forskellig vis, og de
lever mere eller mindre i deres egen verden. Nogle af disse kan vise sær eller
aparte adfærd. Her bruges bl.a. diagnoserne Autisme, Aspergers syndrom og
Tourettes syndrom.
|
Hvordan kan forældre få hjælp?
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har til opgave at
medvirke til at sikre, at alle børn får den fornødne hjælp i skolen. Alle
kommuner har et PPR. Her er bl.a. psykologer, talehørelærere og læsekonsulent.
Både forældre og barn har lov til at kontakte skolens psykolog direkte for at
drøfte usikkerhed og problemer.
Skole, forældre og PPR kan i fællesskab aftale særlig hjælp til
børn med store skolevanskeligheder. Det kan være i form af specialundervisning.
I særlige tilfælde kan der aftales overgang til undervisning i specialklasse
eller på specialskole.
|
Hvordan finder vi ud af, om vores barn har problemer i
skolen?
Hvis børn har problemer i skolen, vil det i næsten alle tilfælde
blive opdaget af skolen, der vil kontakte forældrene. Der kan dog være
situationer, hvor børn hjemme giver udtryk for, at de er kede af forhold i
skolen, og hvor skolen intet har bemærket. I disse tilfælde må forældrene
drøfte sagen med klasselærer eller med PPR.
Hjælp inden skolestart
Nogle børn vil have så store vanskeligheder, at der allerede
er aftalt hjælp i børnehaven og børnehaveklassen. Nogle af disse børn har det
svært socialt i forhold til andre børn og voksne. Andre børn får især problemer
med at leve op til skolens faglige krav. Heldigvis vil der i disse tilfælde
være aftalt et samarbejde om hjælp i skolen mellem forældre, PPR og skolen,
inden barnet starter i skolen.
Specialundervisning
Der vil herudover være en del børn, hvor forældre af skolen
får at vide, at man er bekymret for deres faglige udbytte. Det vil kunne
forekomme for op til 20 % af børnene i løbet af deres skoletid.
Nogle problemer vil være af lettere art, og de vil kun kræve
særlig hjælp i kortere tid i form af specialundervisning. Det kan være med
særlig lærer i klassen eller uden for undervisningstiden.
Hvis det drejer sig om mere konkrete vanskeligheder med at
lære at læse og stave, vil der skulle tilrettelægges målrettet specialindsats i
forhold til det enkelte barns særlige problematik. Det vil kræve faglig
vurdering fra PPR af de specifikke vanskeligheder, og skolen skal i disse
tilfælde anvende særligt kvalificerede lærere til at undervise barnet.
|
Samarbejde mellem forældre og skole
Det er vigtigt at huske, at vanskeligheder i skolen for det
enkelte barn altid har sammenhæng med flere faktorer. De kan derfor også kun
løses, hvis der sikres et godt samarbejde mellem lærere og forældre. Ofte vil
der være behov for, at begge parter i fællesskab må lægge en god plan for,
hvorledes de ændrer på deres måder at være på i forhold til det enkelte
barn.
|
Positiv opmærksomhed
Når børn har skolevanskeligheder, kan det stille forældrene på
en hård prøve. Alle forældre vil gerne have, at det går deres barn godt i
skolen. Dette ønske deles af skolen.
Såfremt det kan være svært for barnet at leve op til disse
forventninger, kan både forældre og skole risikere at presse for hårdt på for
at forvente hurtige fremskridt. Hvis barnet ikke kan leve op til dette, vil det
føle sig presset og utryg. Det går ud over motivation og engagement, og det kan
sætte en ond cirkel i gang.
Barnet har brug for vedvarende positiv opmærksomhed fra
forældrenes side. Jo sværere det er for barnet, jo mere opmuntring og tryghed
har det brug for. Forældre skal aftale deres roller med skolen.
|
Gode råd til forældre
-
Hold jer løbende orienteret om jeres barns skolegang på en
positiv og interesseret måde
-
Skab tryghed for barnet, og sørg for barnet ved at forældrene
altid er indstillet på at hjælpe på en god måde
-
Hold øje med, om barnet trives i skolen
-
Hav rimelige krav og forventninger til barnets
indsats
-
Indgå et positivt samarbejde med skolen
-
Lyt til skolens – og PPRs anbefalinger
-
Sørg for, at barnet har en sund levevis med mad, motion og
tilstrækkelig søvn
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 29.09.2008
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
