AfAnders Nyboe
Andersen, klinikchef, professor dr.med., speciallæge i gynækologi
og obstetrik
Befrugtning
Når et par holder op med at beskytte sig mod graviditet, har de
normalt en forventning om, at kvinden hurtigt bliver gravid. Nogle bliver også
omgående gravide, da de er meget frugtbare. Men andre venter i længere tid,
typisk hvis der er manglende ægløsning eller hvis mandens sædkvalitet er lav.
Du kan her læse om, hvordan en befrugtning finder sted.
Et ungt par, hvor kvinden er 25 år, vil have 25-30 procent
chance for at opnå den ønskede graviditet hver måned, de er sammen. Når kvinden
bliver 35 år, er chancen allerede halveret til omkring 15 procent per måned, og
i 40-45 års alderen vil den være 2-5 procent. Jo ældre kvinden er desto
vanskeligere er det altså at opnå en levedygtig graviditet.
Blandt normale raske og normalt frugtbare par i 25-35 års
alderen vil 85 procent have opnået den ønskede graviditet indenfor 12 måneder
og godt 90 procent indenfor 24 måneder. Et par betragtes derfor først som
havende
infertilitet (ufrivillig
barnløshed), hvis parret forgæves har forsøgt at opnå graviditet i 1-2
år.
Selv efter at graviditet er opnået, er der en risiko for, at
kvinden aborterer. 20 procent af alle opståede graviditeter ender i en spontan
abort. Risikoen for
spontan
abort er lav hos kvinder i tyverne, omkring 25 procent i 35 års alderen
og stiger til 50 procent hos kvinder i 40-45 års alderen. Abort er således en
hyppig tilstand, og en del kvinder oplever mere end 1 spontan
abort.
Kun hvis et par har haft 3 eller flere aborter bør de undersøges
nærmere. Den hyppigste årsag til abort er fejl på fostret.
I Danmark fødes der hvert år omkring 60-65.000 børn, og hver
kvinde får i gennemsnit 1,8 barn.
Hvordan opstår graviditet?
Midt i en kvindens
menstruationscyklus,
det vil sige omkring 14 dage efter 1. menstruationsdag, sker ægløsningen.
Kvinder med en kort menstruationscyklus på 25-26 dage har tidlig ægløsning for
eksempel på 10-12 dag, mens andre med en lang cyklus på 32-34 dage typisk først
får ægløsning omkring 18-20 dag.
Ægløsning
Ægløsningen reguleres ved et samspil mellem æggestokkene og
hypofysen. I løbet af første halvdel af menstruationscyklus vokser en ægblære
(follikel) til cirka to centimeter i diameter. Når blæren er moden sender
hypofysen et signal (LH-hormonet), som aktiverer ægløsningen ved
at:
Den bristede blære begynder at danne et hormon (progesteron),
der skal gøre livmoderslimhinden i stand til at modtage et befrugtet
æg.
Ægget modes, så det bliver befrugtningsklart
Ægblæren brister, således at ægget frigøres
Når ægget er frigjort fra ægblæren, fanges det i den yderste del
af det ca.10 centimeter lange tynde rør (æggelederen), der forbinder
æggestokken med livmoderen.
Mange kvinder kan mærke deres ægløsning. Dels har en del
”ægløsningssmerter”, hvilket er stikkende fornemmelser i underlivet. Disse er
mest udtalte lige før selve ægløsning, hvorfor de kan anvendes til at markere,
at nu er det tid til samleje, hvis man gerne vil være gravid. Et andet tegn på,
at ægløsningen er nært forestående, er, at kvinden får rigeligt tyndt elastisk
slim fra skeden.
Kvinden kan også selv undersøge sin morgenurin for, hvornår hun
frigør ægløsningshormonet LH. Køb et sæt på apoteket, og undersøg din urin hver
morgen midt i cyklus. Når test for LH-hormonet er positiv, skal I være
sammen.
Sædcellerne
Sædcellerne findes i sædvæsken, og efter at de ved samleje er
udtømt i toppen af skeden, vil godt svømmende sædceller kunne trænge op gennem
slimet i livmoderhalsen, gennem selve livmoderhulheden og ud gennem
æggelederne.
For hver 1.000 sædceller, der udtømmes i skeden, vil kun enkelte
nå de 15 cm op til et æg. Sædceller kan leve flere dage i de kirtler og
gangsystemer, der er i livmoderhalskanalen. Dette betyder, at samleje selv
flere dage før selv ægløsningen kan give graviditet. Det ser ud som om, at det
optimale tidspunkt at have samleje på er dagen før eller selve dagen, hvor
ægløsningen finder sted.
Selve befrugtningen
Selve befrugtningen sker i den yderste del af æggelederne, ved
at mange sædceller binder sig til den tynde skal (zona pellucida), der omgiver
ægget. Når det lykkes for en sædcelle at trænge ind i selve ægget, hærder
skallen omgående, hvilket forhindrer at flere sædceller trænger ind i
ægget.
Når sædcellen er trængt ind i selve ægget, forbindes
kromosomerne fra ægget og sædcellen, og det nye og unikke individ (fosteranlæg)
opstår.
Det netop befrugtede æg befinder sig nu yderst i æggelederen, og
i de følgende dage transporteres ægget 10 centimeter ned gennem lederen, indtil
det når livmoderhulheden. Dette tager to til tre dage.
Mens ægget transporteres deler det sig dagligt til flere og
flere celler og danner et såkaldt embryon (spiren til et foster).
Når det befrugtede og delte æg når livmoderhulheden, skal det
efter en dag eller to ”klækkes”. Der går da hul i æggeskallen og selve
fosteranlægget og anlægget til moderkagen udstødes, hvorefter det kommer i
direkte kontakt med livmoderslimhinden, hvor det sætter sig fast.
Hvis kvinden har haft ægløsning på 14. dag i sin cyklus, vil et
befrugtet og udviklet æg typisk sætte sig fast i livmoderslimhinden på 21.
cyklusdag. Kvinden kan som nævnt mærke sin ægløsning, men hun kan ikke mærke,
at ægget sætter sig fast i slimhinden.
Fosterets udvikling i maven
Fostrets udvikling i livmoderen sker efter, at der dannes en
moderkage til ernæring af fostret og nogle fosterhinder til at omslutte det.
Hvis alt går normalt, føder kvinden typisk 40 uger efter, at hun har haft sin
sidste menstruation.
Graviditet
Man ved, at man er gravid, når menstruationen udebliver og
graviditetsprøven er positiv to uger efter ægløsningen. På den dag, hvor
kvinden forventer sin menstruation, kan hun altså allerede teste for
graviditet. Graviditetsprøven måler graviditetshormonet hCG, som kan måles i en
urin- eller blodprøve. Du kan teste dig selv ved at købe en test på apoteket.
Det er bedst at lave en graviditetsprøve på morgenurin.
Herefter begynder de forskellige graviditetsgener at opstå.
Mange kvinder kan mærke en ændring i kroppen allerede omkring tidspunktet for
udebleven menstruation. I de kommende uger oplever nogle graviditetskvalme,
brystspænding og træthed. Nogle er meget generet af disse ændringer, mens andre
mærker meget lidt til graviditeten.
Normalt er der ingen blødning i graviditeten, men det kan
udmærket ske, uden at det behøver at medføre abort. Hvis man går til læge med
sin graviditet er det værd at vide, at man ved ultralydsskanning gennem skeden
allerede 3 uger efter en positiv graviditetstest kan se, om der er et levende
foster, hvor hjertet slår.
Herefter er det bare at vente tålmodigt de næste otte måneder
på, at det færdige barn kommer til verden.
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer
- Læs også NetDoktors privatlivspolitik.
The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment.
Click here - Conditions for use - Important legal information.
defekt lukkeklap ved testikel...