 | |
Af Anders
Nyboe Andersen, Overlæge, klinisk professor,
dr.med. Klinikchef Rigshospitalets Fertilitetsklinik
|
Når et par ophører med at anvende svangerskabsforebyggelse har
de normalt en forventning om, at kvinden hurtigt bliver gravid. Nogle bliver
også omgående gravide, da de er meget frugtbare, mens andre må vente længere
tid.
Et ungt par, hvor kvinden er 25 år, vil have 25-30% chance for
at opnå den ønskede graviditet hver måned, de er sammen. Når kvinden bliver 35
år, er chancen allerede halveret til omkring 15% per måned, og i 40-45 års
alderen vil den være 2-5%. Jo ældre kvinden er desto vanskeligere er det altså
at opnå en levedygtig graviditet.
Blandt normale raske og normalt frugtbare par i 25 – 35 års
alderen vil 85% have opnået den ønskede graviditet indenfor 12 måneder og godt
90% indenfor 24 måneder. Et par betragtes derfor først som havende
infertilitet (ufrivillig barnløshed), hvis parret
forgæves har forsøgt at opnå graviditet i 1 - 2 år.
Selv efter at graviditet er opnået, er der en risiko for, at
kvinden aborterer. 20% af alle opståede graviditeter ender i en spontan abort.
Risikoen for
spontan abort er lav hos kvinder i
tyverne, omkring 25% i 35 års alderen og stiger til 50% hos kvinder i 40-45 års
alderen. Abort er således en hyppig tilstand, og en del kvinder oplever mere
end 1 spontan abort.
Kun hvis et par har haft 3 eller flere aborter bør de undersøges
nærmere. Den hyppigste årsag til abort er fejl på fostret.
I Danmark fødes der hvert år omkring 60-65.000 børn, og hver
kvinde får i gennemsnit 1,8 barn.
|
Hvordan opstår graviditet?
Midt i en kvindens
menstruationscyklus, det vil sige
omkring 14 dage efter 1. menstruationsdag, sker ægløsningen. Kvinder med en
kort menstruationscyklus på 25-26 dage har tidlig ægløsning fx på 10-12 dag,
mens andre med en lang cyklus på 32-34 dage typisk først får ægløsning omkring
18 - 20 dag.
Ægløsning
Ægløsningen reguleres ved et samspil mellem æggestokkene og
hypofysen. I løbet af første halvdel af menstruationscyklus vokser en ægblære
(follikel) til ca. 2 cm i diameter. Når blæren er moden sender hypofysen et
signal (LH-hormonet), som aktiverer ægløsningen ved at:
-
a) Den bristede blære begynder at danne et hormon
(progesteron), der skal gøre livmoderslimhinden i stand til at modtage et
befrugtet æg.
-
Ægget modes, så det bliver befrugtningsklart
-
Ægblæren brister, således at ægget frigøres
Når ægget er frigjort fra ægblæren, fanges det i den yderste
del af det ca.10 centimeter lange tynde rør (æggelederen), der forbinder
æggestokken med livmoderen.
Mange kvinder kan mærke deres ægløsning. Dels har en del
”ægløsningssmerter”, hvilket er stikkende fornemmelser i underlivet. Disse er
mest udtalte lige før selve ægløsning, hvorfor de kan anvendes til at markere,
at nu er det tid til samleje, hvis man gerne vil være gravid. Et andet tegn på,
at ægløsningen er nært forestående, er, at kvinden får rigeligt tyndt elastisk
slim fra skeden.
Kvinden kan også selv undersøge sin morgenurin for, hvornår
hun frigør ægløsningshormonet LH. Køb et sæt på apoteket, og undersøg din urin
hver morgen midt i cyklus. Når test for LH-hormonet er positiv, skal I være
sammen.
Sædcellerne
Sædcellerne findes i sædvæsken, og efter at de ved samleje er
udtømt i toppen af skeden, vil godt svømmende sædceller kunne trænge op gennem
slimet i livmoderhalsen, gennem selve livmoderhulheden og ud gennem
æggelederne.
For hver 1.000 sædceller, der udtømmes i skeden, vil kun
enkelte nå de 15 cm op til et æg. Sædceller kan leve flere dage i de kirtler og
gangsystemer, der er i livmoderhalskanalen. Dette betyder, at samleje selv
flere dage før selv ægløsningen kan give graviditet. Det ser ud som om, at det
optimale tidspunkt at have samleje på er dagen før eller selve dagen, hvor
ægløsningen finder sted.
Selve befrugtningen
Selve befrugtningen sker i den yderste del af æggelederne, ved
at mange sædceller binder sig til den tynde skal (zona pellucida), der omgiver
ægget. Når det lykkes for en sædcelle at trænge ind i selve ægget, hærder
skallen omgående, hvilket forhindrer at flere sædceller trænger ind i ægget.
Når sædcellen er trængt ind i selve ægget, forbindes
kromosomerne fra ægget og sædcellen, og det nye og unikke individ (fosteranlæg)
opstår.
Det netop befrugtede æg befinder sig nu yderst i æggelederen,
og i de følgende dage transporteres ægget 10 centimeter ned gennem lederen,
indtil det når livmoderhulheden. Dette tager to til tre dage.
Mens ægget transporteres deler det sig dagligt til flere og
flere celler og danner et såkaldt embryon (spiren til et foster).
Når det befrugtede og delte æg når livmoderhulheden, skal det
efter en dag eller to ”klækkes”. Der går da hul i æggeskallen og selve
fosteranlægget og anlægget til moderkagen udstødes, hvorefter det kommer i
direkte kontakt med livmoderslimhinden, hvor det sætter sig fast.
Hvis kvinden har haft ægløsning på 14. dag i sin cyklus, vil
et befrugtet og udviklet æg typisk sætte sig fast i livmoderslimhinden på 21.
cyklusdag. Kvinden kan som nævnt mærke sin ægløsning, men hun kan ikke mærke,
at ægget sætter sig fast i slimhinden.
Fosterets udvikling i maven
Fostrets udvikling i livmoderen sker efter, at der dannes en
moderkage til ernæring af fostret og nogle fosterhinder til at omslutte det.
Hvis alt går normalt, føder kvinden typisk 40 uger efter, at hun har haft sin
sidste menstruation.
|
Graviditet
Man ved, at man er gravid, når menstruationen udebliver og
graviditetsprøven er positiv to uger
efter ægløsningen. På den dag, hvor kvinden forventer sin menstruation, kan hun
altså allerede teste for graviditet. Graviditetsprøven måler
graviditetshormonet hCG, som kan måles i en urin- eller blodprøve. Du kan teste
dig selv ved at købe en test på apoteket. Det er bedst at lave en
graviditetsprøve på morgenurin.
Herefter begynder de forskellige
graviditetsgener at opstå. Mange
kvinder kan mærke en ændring i kroppen allerede omkring tidspunktet for
udebleven menstruation. I de kommende uger oplever nogle graviditetskvalme,
brystspænding og træthed. Nogle er meget generet af disse ændringer, mens andre
mærker meget lidt til graviditeten.
Normalt er der ingen blødning i graviditeten, men det kan
udmærket ske, uden at det behøver at medføre abort. Hvis man går til læge med
sin graviditet er det værd at vide, at man ved
ultralydsskanning gennem skeden
allerede 3 uger efter en positiv graviditetstest kan se, om der er et levende
foster, hvor hjertet slår.
Herefter er det bare at vente tålmodigt de næste otte måneder
på, at det færdige barn kommer til verden.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 03.12.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
