Annonce

Skru ned for solen – mellem kl. 12 - 15

Skru ned for solen – mellem kl. 12 - 15

Det er dejligt at være ude, når solen skinner. Man kommer i godt humør og får opbygget den nødvendige D-vitamin. Men det er også vigtigt, at du beskytter dig mod solens ultraviolette (UV) stråling. For megen UV-stråling fra solen kan nemlig give rynker og kræft i huden. Pas derfor på din hud, når solen står højt og der er få skyer på himlen, især fra kl. 12-15, hvor UV-strålingen er størst. Se dagens UV-index på www.skrunedforsolen.dk . Beskyt dig, når UV-indexet er tre eller mere. Og undgå helt den stærke UV-stråling i solariet.

Kræft i huden fordoblet på 20 år

Kræft i huden er blevet den hyppigste kræftform i Danmark. 1 ud af 12 danskere udvikler enten modermærke– eller almindelig hudkræft i løbet af deres liv, og tallet stiger hele tiden. Det skyldes, at vi får for mange solskoldninger og igennem vores liv får for megen UV-stråling fra sol og solarier. Du kan let forebygge kræft i huden og samtidig opbygge D-vitamin ved at beskytte dig i sommersolen med de fire S´er:

  • Siesta: Giv solen en frokostpause – undgå at sole mellem kl. 12 & 15.

  • Solhat: Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud til med tøj og hat, når solen står højest.

  • Solcreme: Husk altid rigeligt med faktor 15. Og husk, at lige meget hvor meget du smører på, må du aldrig ligge og stege.

  • Sluk solariet: De kunstige stråler øger markant risikoen for hudkræft. Og jo yngre du er – desto mere udsat er du.

Hvilken hudtype har jeg?

Mennesker kan inddeles i 'hudtyper' efter deres reaktion på solen. Hvis du vil kende din hudtype, skal du vælge det af de nedenstående udsagn, som passer bedst på dig:

  • Hudtype 1. Jeg bliver altid solskoldet og bliver aldrig brun.

  • Hudtype 2. Jeg har en øm solskoldning efter et døgn, når jeg har fået en times sol første gang om foråret. Jeg er let brun efter syv dage.

  • Hudtype 3. Jeg har en let øm solskoldning efter et døgn, når jeg har fået en times sol første gang om foråret. Jeg er moderat brun efter syv dage.

  • Hudtype 4. Jeg bliver aldrig solskoldet af en enkelt times sol, og jeg er godt eller meget brun efter syv dage.

  • Hudtype 5. Jeg har en mørke brun hud og bliver aldrig solskoldet og altid brun.

  • Hudtype 6. Jeg har sort hud og bliver aldrig skoldet.

Hvordan undgår jeg at blive solskoldet?

  • Hvis du har hudtype 1 er valget klart: Undgå helt solen og solariet, dæk din hud med tøj, og solcreme med mellem beskyttelse (faktor 15-25). Du kan ikke blive brun og pådrager dig kun skader i huden, som senere i livet kan udvikle sig til kræft i huden. Glæd dig i stedet over din fine hud, som ikke bliver for tidligt rynket og ældet.

  • Hvis du er hudtype 2 , skal du passe meget på og bør egentlig ikke forsøge at blive brun hverken i solen eller solariet. Du risikerer at pådrage dig hudskader, der kan udvikle sig til kræft senere i livet. Hvis du ikke kan lade være at gå i solen, skal du dække din hud med tøj og bruge rigeligt med solcreme med ”mellem beskyttelse” (faktor 15-25) der, hvor tøjet ikke dækker det meste af sæsonen.

  • Hvis din hudtype er som hudtype 3 : Du bør bruge en høj solfaktor i en til to ugers tid og derefter vælge en lavere faktor, dog mindst faktor otte. Du risikerer at udvikle hudkræft, hvis du ikke soler dig med omtanke.

  • Har du hudtype 4-6 skal du stadig have omtanke i solen. Din risiko for at udvikle kræft i huden er mindre end for hudtype 1-3, men du udvikler lige så mange af de øvrige skader og rynker, som folk med andre hudtyper.

Skru ned for solen mellem 12 &15

UV-index

UV-indexet er et mål for styrken af solens ultraviolette stråling. I tallet er der taget højde for solhøjden, skydækket, ozonlagets tykkelse, partikler i luften, sted og tid osv. I Danmark kommer UV-indexet højest op på 7, mens det i lande længere sydpå ofte kan være 8-10 eller mere. Se dagens eller feriemålets UV-index på www.skrunedforsolen.dk , hvor du også kan bestille det som gratis sms- eller email-service.

Næsten halvdelen af solens UV-stråling falder i Danmark mellem klokken 12 og 15, og man bør derfor være ekstra påpasselig i dette tidsrum. Pas også specielt på børn i solen . Børn under 1 år bør aldrig sættes i direkte sol. Vær opmærksom på, at selv når det er skyet, kan UV-strålerne slippe igennem skyerne og give skader. Og når det blæser eller er køligt, glemmer man tit at være opmærksom på, at huden er ved at tage skade.

Skader fra for megen UV-stråling og solskoldninger heler tilsyneladende her og nu, men kan senere udvikle sig som almindelig hudkræft eller som modermærkekræft.

Medicin og parfume

Visse typer medicin kan medvirke til, at man udvikler overfølsomhed over for sol. Dette medfører, at man får svære udslæt ved solbadning eller ophold i solen. Hvis du får medicin og skal opholde dig i solen, skal du spørge din læge eller på Apoteket, om du kan tåle det.

Det samme kan ses ved enkelte parfumer og cremer.

Hvad du bør vide om sol (faktor) creme

Brug altid skygge og tøj som primær beskyttelse. Brug masser af solcreme, hvor tøjet ikke dækker. Cremen skal have tid til at virke, så smør dig, før du går ud. En god huskeregel er: ”Én krop – én håndfuld”. En voksen skal bruge ca 40 ml til en hel krop, mens et barn skal bruge 20 ml. Smører du mindre, falder faktor-tallet og dermed beskyttelsen. Husk, at en solcreme aldrig må bruges til at forlænge opholdstiden i solen. En solcreme hjælper dig til at tåle den sol, der er, i et begrænset tidsrum.

Når du skal vælge solcreme, skal den:

  • Beskytte både mod solens UVA- og UVB-stråler.

  • Være minimum faktor 15 (det vil sige mærket ”mellem beskyttelse”)

  • Ikke indeholde stoffet 4MBC (gælder for børn og gravide. Stoffet findes ikke i solcremer solgt i Danmark)

  • Bruges igen, hvis du har svedt eller badet i længere tid. En vandfast creme er mere sej og holder derfor længere.

Solbeskyttelse og D-vitamin

Du kan godt være solbeskyttet og samtidig opbygge D-vitamin. Selv med solcreme på og i skyggen producerer kroppen D-vitamin i sommermånederne. Som tommelfingerregel skal du altid sørge for at solbeskytte dig, hvis du skal være ude i længere tid midt på dagen. Har du kun kort tid til rådighed i solen (ca 15 min), behøver du som regel ikke solbeskyttelse.

Hvad gør man, hvis solskoldningen er indtruffet?

En solskoldning er en forbrænding fremkaldt af solen. Som regel er der tale om forbrændinger af første grad, enkelte gange om forbrændinger af anden grad.

  • For at lindre, kan man køle området med kuldslået (cirka 25 grader) vand i en halv til en hel time. Vær forsigtig med børn, som kan blive meget afkølede.

  • Du kan bruge en smertestillende gelé. Hvis du er blevet meget rød, kan du bruge hydrokortisoncreme 1 procent. Begge dele fås i håndkøb på apoteket.

    Kontakt lægen:

  • Hvis huden bliver voldsomt rød, og der er stærke smerter, kvalme eller opkastninger.

  • Hvis der dannes blærer.

  • Hvis spædbørn eller mindre børn bliver forbrændte af solen.

Links

Ønsker man yderligere oplysninger, henvises til TrygFondens og Kræftens Bekæmpelses hjemmeside www.skrunedforsolen.dk , hvor man kan finde gode råd om solbeskyttelse .

Læs mere om SOL

Sidst opdateret: 27.01.2010