 |  |
De tre største syndere – sukker, salt og fedt |
 |
 |
Af Per
Brændgaard, cand.scient. i human ernæring,
SmaaSkridt.dk
|
Vi ved det godt. Mange får alt for meget sukker, fedt og salt.
Men hvorfor er det egentlig så skadeligt, og hvad gør det ved vores
krop?
|
Så meget synder vi
Rigtig mange børn og voksne i Danmark spiser og drikker for
meget sukker, salt og mættet fedt. Det øger risikoen for blandt andet overvægt,
forhøjede triglycerider, forhøjet blodtryk og forhøjet LDL-kolesterol.
Sukker
Højst 10 procent af kalorierne bør komme fra tilsat sukker. 6
ud af 10 børn og 1 ud af 3 voksne får mere end det.
Salt
Danske kvinder spiser i gennemsnit 7-8 gram og mænd 10-11 gram
salt om dagen. Det anbefalede niveau er højst 6 gram per dag for kvinder og
højst 7 gram per dag for mænd. Det sundeste for voksne er at sænke saltindtaget
endnu mere – til højst 5-6 gram salt per dag. Kroppen har egentlig kun brug for
1,5 g salt per dag. Børn spiser også for meget salt.
Fedt
Fedt er ikke bare fedt. Det er det mættede fedt, der er
syndigt, blandt andet fordi det øger kolesteroltallet. Umættet (især
flerumættet) fedt sænker derimod kolesteroltallet. Dansk gennemsnitskost
indeholder 50 procent mere mættet fedt end det anbefalede niveau på 10 procent
af det samlede kalorieindhold. 75 procent af det mættede fedt i den danske kost
kommer fra mælkefedt, det vil sige smør, fløde, ost og andre fedtholdige
mejeriprodukter. Mættet fedt findes også i store mængder i blandt andet kødfedt
og kokosfedt. Det afgørende for kolesteroltallet (og dermed risikoen for
hjertekarsygdom) er ikke mængden af mættet fedt, men forholdet mellem mættet og
flerumættet fedt.
|
Sådan påvirker sukker, salt og mættet fedt din krop
Sukker, salt og mættet fedt er ikke gift, og sund kost skal
faktisk indeholde en moderat mængde salt og mættet fedt, ligesom sukker er
uskadeligt i moderate mængder. Men hvis man gennem længere tid konsekvent
spiser mere sukker, salt og mættet fedt end anbefalet, kan det gå ud over
sundheden.
Nedsæt indtaget, og forebyg sygdom
Det er meget individuelt, hvor meget man kan tåle, før kroppen
reagerer. Hvis man for eksempel har fået konstateret forhøjet triglycerid,
blodtryk eller kolesterol hos sin læge, så kan der være ekstra grund til at
sænke indtagelsen af henholdsvis sukker, salt eller mættet fedt som led i den
samlede behandling. Hvis man generelt holder indtagelsen af sukker, salt og
mættet fedt på et sundt niveau, så hjælper det til at forebygge blandt andet
forhøjet triglycerid, blodtryk og kolesterol. Og det er som bekendt bedre at
forebygge end at helbrede.
Risiko for at tage på og chance for at tabe sig
Hvis man derimod spiser for meget sukker og mættet fedt,
risikerer man at tage på. Omvendt kan man tabe sig på en effektiv og sund måde
ved målrettet at skære ned på sukkeret og det mættede fedt.
Det er især sukker i flydende form, for eksempel sodavand og
saftevand, der virker fedende. Det er, fordi kalorier i flydende form i det
hele taget mætter dårligt per kalorie. Mættet fedt virker særligt fedende, dels
fordi det (ligesom umættet fedt) er det næringsstof med flest kalorier per
gram, og dels fordi mættet fedt sammenlignet med umættet fedt stimulerer
stofskiftet mindre, giver mindre mæthed og har lettere ved at gå direkte i
kroppens fedtdepoter.
For meget sukker er heller ikke godt for blodfedtstofferne.
Det kan i særlig grad føre til forøgelse af triglyceriderne. Skurken ser ud til
at være fructose-delen i almindeligt sukker, som under fordøjelsen bliver
nedbrudt til fructose og glucose. Forøgelse i både triglycerider og kolesterol
(LDL-kolesterol) giver større risiko for at få åreforsnævring og
hjerte-kar-sygdom.
Med andre ord hjælper kost med lavere indhold af sukker i
særlig grad til at sænke forøgede triglycerider, mens kost med mindre mættet
fedt i særlig grad sænker LDL-kolesterol.
Tilsat sukker og tomme kalorier
Tilsat sukker findes ofte i mad- og drikkevarer, der har et
meget lavt indhold af sundhedsfremmende næringsstoffer (såsom kostfibre,
vitaminer og mineraler). Det kan for eksempel være slik, sodavand og kager.
Derfor kalder man ofte sukker for tomme kalorier, selvom alle kalorier strengt
taget er tomme. Problemet er, at slik kan tage pladsen for frugt, og at
sodavand kan tage pladsen for mælk, hvorved kosten kommer til at indeholde
færre af de vigtige næringsstoffer. Samtidig øger sukker i sig selv behovet for
B1-vitamin (thiamin).
Sukker er ikke den eneste form for tomme kulhydrater i kosten.
Stivelse fra raffinerede kornprodukter (for eksempel franskbrød, almindelig
pasta og ris) er heller ikke godt. Ny forskning har vist, at når mættet fedt
bliver erstattet af tomme kulhydrater (uanset om det er sukker eller stivelse),
så falder risikoen for hjertekarsygdom ikke. Risikoen for hjertekarsygdom
falder kun, når mættet fedt erstattes med umættet fedt, især flerumættet fedt.
Nogen af de bedste kilder til flerumættet fedt er tidselolie, vindruekerneolie,
solsikkeolie, sojaolie og majsolie).
For meget salt får blodtrykket til at stige
For meget salt er usundt, da det kan få blodtrykket til at
stige. Almindeligt salt består af natriumchlorid, og det er natrium-delen, der
får blodtrykket til at stige. Forhøjet blodtryk øger risikoen for blandet andet
åreforsnævring, blodprop i hjertet og hjerneblødning. Det er meget individuelt,
hvor følsomt blodtrykket er for salt i kosten, ligesom blodtrykket også
påvirkes af en række andre kost- og livsstilsfaktorer.
Du kan nedsætte forbruget af salt ved dels selv at bruge
mindre salt i maden (under madlavning og ved bordet) og dels at spise mindre af
fødevarer med højt saltindhold (blandt andet kødpålæg, fiskepålæg, pølser, ost,
chips og ketchup).
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 06.04.2010
|
|  |
|