 | |
Af Karin Kaas, journalist
|
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Mænd gider ikke salat. De vil have kød, og skal det være
grønt, skal det fylde noget. Det er helt fint. Salattallerkenen til frokost er
en misforståelse – den bliver ingen mæt af.
Kaninkost er ikke noget for mænd. Salaten får lov at blive i
salatskålen – den overlader de til kvinderne. Mændene vil have kød i rigelige
mængder, og skal de endelig have grøntsager, skal de være kogte og fylde noget.
Og det gør de helt ret i. Der er ingen, der bliver mætte af en
tallerken salat til frokost, og for resten indeholder salaten heller ikke
nævneværdigt at de fibre, der er så vigtige for at forebygge
fordøjelsesproblemer. Så de mænd, der insisterer på, at der skal være brød til
frokost, og at man skal føle sig ordentligt mæt efter aftensmaden, gør det
rigtige. Hvis altså de vælger fedtfattigt kød, supplerer med grønt og også
snupper en gulerod og et æble som mellemmåltid.
Det siger klinisk diætist Lisa Bolting Hansen, der udover at
drive sin egen praksis også har været med til at skabe slankedoktor.dk og har
en brevkasse i ugebladet Hjemmet. Hun siger også, at vi godt kan begrave myten
om, at mænd ikke lever lige så sundt som kvinder. Det gør de generelt set, når
de kommer i den alder, hvor de stifter familie. ”Når de kommer ud af
drukalderen”, som hun udtrykker det.
|
Mænd vil gerne
"Der er ikke nær så megen modstand i mænd som kvinder, når jeg
underviser i kostomlægning. Mænd er jo rimeligt firkantede, så når de får at
vide, at det og det virker, så gør de det. Kvinder derimod er altid fulde af
undskyldninger for, at det ikke lige er lykkedes dem", siger Lisa Bolting
Hansen.
Efter hendes erfaring vil den moderne mand, og han kan sagtens
være både 50 og 70 år, gerne leve sundt. Man kan sagtens få dem til at gnave
gulerødder. Og hun mener altså ligesom de fleste mænd, at den der med
salattallerkenen er en misforståelse. Det grønne skal ikke være et par
salatblade overdrysset med lidt kerner. Vi skal have grove grøntsager.
"Og hvorfor skulle de også det. Der er ikke noget usundt ved
kød, hvis man vælger det fedtfattige og husker at skifte mellem svine- og
oksekødet, fjerkræ og fisk. Så jeg synes ikke, der er noget alarmerende i, at
mændene spiser mere kød end kvinder", siger hun.
Hun understreger, at kødet naturligvis ikke må fylde så meget,
at der ikke bliver plads til de øvrige ting i kostkompasset, som for eksempel
de 600 gram frugt og grønt, Sundhedsstyrelsen anbefaler os alle sammen at spise
hver dag. ”Men der findes ingen dokumentation for, at et større kødindtag er
usundt for vores ernæringstilstand. Så hvis man kan spise nok af det hele, ser
jeg ikke noget problem i kødet,” siger hun.
|
Hver anden er for tyk
Selvom mænd ifølge Lisa Bolting Hansen er blevet bedre til at
spise sundt, er det altså ikke alle, der skærer fedtet fra. Ifølge tal fra
Hjerteforeningen og Statens Institut for Folkesundhed er hver anden mand
overvægtig, mens det samme ”kun” gælder for hver tredje kvinde. Når det gælder
svær overvægt er tallet ens for de to
køn – nemlig 10 procent. Og overvægtige mænd har generelt en større risiko for
at få livsstilssygdomme som hjerte/karsygdomme,
forhøjet blodtryk og
type 2 diabetes,
fordi det er karakteristisk, at mænds overvægt samler sig på maven. Og netop et
fedtdepot her skaber sygdommene.
Den overvægt skyldes ikke alene, at mænd – og mange kvinder for
den sags skyld – spiser forkert. Årsagen er, at de ikke tilpasser
kalorieindtaget efter, at energiforbruget falder med alderen, siger Lisa
Bolting Hansen.
"Allerede ved 30-års alderen skal vi omlægge kosten, hvis vi vil
undgå, at der sniger sig et kilo på om året alene, fordi vi bruger mindre
energi. Det giver altså 20 ekstra kilo at bære rundt på, når man runder de 50",
siger hun.
|
Overvægt giver diabetes
En af de helt alvorlige bivirkninger af overvægten er type 2
diabetes, hvor antallet af tilfælde er steget voldsomt de sidste 20 år. I dag
har hver fjerde kvinde og hver tredje mand på 60 enten diabetes eller
forstadier til sygdommen. I alt har mellem 250.000 og 300.000 danskere type 2
diabetes, og derudover regner eksperterne med, at andre 100.000-150.000 lider
af sygdommen, uden at de ved det. Og der er en tydelig sammenhæng mellem
diabetes og livsstilen. Mellem 80 og 90 procent af type 2 diabetikerne er
således overvægtige.
Så ind med grøntsagerne og ud med fedtet. Man er, hvad man
spiser – og fordøjer.
|
Dårlig fordøjelse
Det sidste er der rigtig mange, der har problemer med. Langt de
fleste er kvinder – for hver fire-fem kvinder, der har
fordøjelsesproblemer
gælder det én mand, fortæller overlæge, dr.med. Dennis Raahave, der er
speciallæge i kirurgi og mave-tarmsygdomme.
"Problemerne skyldes, at vi spiser for fin og for raffineret
kost, der ikke får tarmen til at arbejde. Den kost giver hård mave, da maden
bevæger sig for langsomt gennem systemet, siger han. Desuden spiser vi for
fedt, og fedtet er svært at fordøje. Endelig er der for mange, der spiser alt
for få måltider i løbet af dagen, hvilket er nødvendigt for at stimulere
tarmen."
Vi skal spise ligesom urmennesket, siger han. De spiste
plantefibre, rodfrugter og så lidt kød indimellem. Og så rørte de sig langt
mere, end vi gør i dag, og ikke mindst, de forrettede deres nødtørft, når de
skulle. Det er en af de helt store syndere i forhold til fordøjelsesproblemer,
at vi holder os.
Så konklusionen er klar. Mænd er godt på vej med de grove
grøntsager – for der skal fiberrig, fedtfattig kost og motion til. Og for
fordøjelsens skyld – så skal man, når man skal.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 12.04.2007
|
| |
|
Catapresan mod hedeture? 
