 | |
| Dagligdagens kemikalier – er de farlige? |
|
|
|
Allergologer rapporterer om en fordobling af allergikere
i løbet af 30 år, antallet af kvinder med brystkræft stiger, og danske mænds
sædkvalitet udråbes til at være blandt verdens dårligste. Nogle eksperter
siger, at det skyldes skadelige stoffer i vores omgivelser. Andre mener, at det
kun er en lille del af de kemiske stoffer, som er farlige. Læs her, hvad man
kan gøre for at passe på sig selv og for at hitte rede i de mange informationer
om miljø og sundhed.
 |
|
Nyt & Sundt - gratis
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Blødgørende phtalater i legetøj og køkkensager. Pesticidrester i
frugt og grønt. Hormonforstyrrende parabener i shampoo og kosmetik. Dioxiner og
tungmetaller i spisefisk. De senere år er vi blevet fyldt med informationer om,
at meget af det, vi omgiver os med eller putter i munden, er farligt. Mange
mennesker bliver derfor usikre og ængstelige, for hvordan undgår man de farlige
stoffer? Og hvordan finder man ud af, hvor meget hold der i det hele taget er i
disse informationer?
"Det er heller ikke nemt. Vores perspektiv her i
Informationscenter for Miljø og Sundhed er forbrugerne. Vi hjælper dem til at
håndtere deres bekymring med meget konkrete råd om for eksempel kun at købe
autoriserede miljømærkede produkter som Svanen og Blomsten, for det er mærker,
der både garanterer for helbred og miljø. Det økologiske Ø-mærke er en garanti
for dyrevelfærd og for, at der ikke er pesticidrester i maden – eller i den
mad, dyrene har spist. Miljømærkerne omfatter efterhånden mange produkter lige
fra tøj, elektronik og toiletpapir til rengøringsmidler og vaskepulver", siger
Linette Mainz Jensen, kommunikationsmedarbejder i Informationscenter for Miljø
og Sundhed (IMS).
IMS udarbejder løbende undersøgelser og indsamler også analyser
fra andre professionelle kilder. På den baggrund opstiller de blandt andet
såkaldte 0-lister over produkter uden farlige stoffer.
"For eksempel kan man i vores 0-liste se, at visse elektroniske
producenter ikke længere udvikler varer med de skadelige bromerede
flammehæmmere (kemikalier der forhindrer selvantændelse for eksempel i
fjernsyn, red.). De benytter nu et alternativ, der ikke er så risikabelt. Man
kan også se, at flammehæmmerne er fjernet fra flere typer madrasser og dyner på
foranledning af nogle kendte forhandlere herhjemme", siger Linette Mainz
Jensen.
|
Kemikalier har en funktion
Men hvad er grunden til, at vi tilsyneladende har et så
skødesløst forhold til kemikalier, hvis de er så skadelig, som nogle eksperter
siger, at de er?
"Man skal huske på, at ikke alle kemikalier er farlige, og at
mange af dem er med til at gøre livet nemmere for os. Diskussionen om miljø og
sundhed har i medierne været meget ensidig med en tilbøjelighed til at udmale
skrækscenarier. Husk på, at mange af disse stoffer har en række materiale-
eller funktionsforbedrende egenskaber, som vi er interesserede i at gøre brug
af", siger direktør for Astma- og Allergiforbundet, Thorkil Kjær.
Han minder også om, at mange af de udskældte kemikalier – for
eksempel parabener, der er et konserveringsmiddel - er meget velundersøgte og
nødvendige i en lang række produkter.
"Uden parabener ville cremer hurtigt blive en værre gang
bakteriefyldt råddenskab, der ville være langt mere skadelig at smøre på huden.
Parabener har været brugt siden 20’erne, og man har stor viden om dem. Det er
rigtigt, at parabener tidligere blev brugt på en måde, der var
allergifremkaldende. Men vi har ikke kendskab til, at den måde parabener
anvendes på i dag i almindelighed giver anledning til allergi", siger Thorkil
Kjær. Heller ikke den udbredte opfattelse af, at alle parabener er
hormonforstyrrende, er korrekt.
|
Kemikalie-cocktail
Selvom parabenerne således er blevet udsat for urimelig hetz, er
der god grund til at prøve at begrænse brugen af kemikalier og benytte de
mindst skadelig. Forskerne retter i stigende omfang fokus på den såkaldte
toxikologiske (giftige, red.) cocktail-effekt. Sagen er nemlig den, at
videnskaben og industrien slet ikke har overblik over effekterne af, at
mennesker udsættes for mange forskellige kemiske påvirkninger samtidig. Og
kombinationsmulighederne er uendelige.
"Vi kender problemstillingen fra indlægssedler i medicin, hvor
der altid er et afsnit, der beskriver, om medicinen er farlig at indtage sammen
med andre typer medicin. Det er det samme, der optager os i vores forskning om
hormonforstyrrende stoffer", fortæller Ulla Hass fra Fødevareinstituttet, DTU.
Vi studerer i øjeblikket de såkaldte antiandrogener, der blandet
andet er i visse bekæmpelsesmidler og phthalater. De mistænkes for at kunne
forårsage en øget forekomst af testikelkræft, forringet sædkvalitet og medfødte
skader på drenges kønsorganer. Vores resultater viser, at ved lave doser er der
ingen eller kun begrænset effekt, når vi tester antiandrogenerne enkeltvis på
rotter. Men når de mikses, er der en meget klar og tydelig effekt, siger
seniorforsker Ulla Hass fra Fødevareinstituttet, DTU.
Derfor mener hun og hendes kolleger, at der er grund til at
antage, at problemstillingen også gælder for mange andre hormonforstyrrende
kemikalier i krydskombinationer. En vigtig del af forskningen er derfor at få
undersøgt kemikaliernes virkninger, og derefter få en computer til at beregne
de giftige krydseffekter.
|
Får vi kræft af det?
Hvorvidt vi får kræft af forurening og skadelig
kemikaliepåvirkning i enkelte eller kombinerede doser, er ikke noget, man kan
svare overordnet på, forklarer ph.d. og cand.techn.soc. Ole Raaschou-Nielsen
fra Kræftens Bekæmpelse. Man må se på de enkelte kræftsygdomme og de mange
andre forhold, der spiller ind i årsagerne til kræft. Ligeledes må man studere
kemikalierne enkeltvis for at få kortlagt rækkevidden af deres giftige
effekter. Men for at tage et eksempel tyder forskning på, at trafikforurening
kan være kræftfremkaldende:
"Nu er trafikforurening jo ikke en entydig størrelse. For
eksempel er mængden af kuldioxid faldet, mens mængden af ultrafine partikler er
steget. Men der er flere danske erhvervsundersøgelser, der viser, at hvis man
dagligt udsættes for dieselforuening, øger man sin risiko for at få lungekræft
med cirka 30 procent. En amerikansk undersøgelser har haft næsten samme
resultater, og den er udført blandt en gruppe ikke-rygere", siger
forskningsleder, ph.d. og cand.techn.soc. Ole Raaschou-Nielsen fra Kræftens
Bekæmpelse.
Han fortæller også, at der er flere andre undersøgelser, der
tyder på, at dieselforurening er kræftfremkaldende – for eksempel et studie af
luftforurening tæt ved bopæl. Den viste også en 20-30 procent øget forekomst af
lungekræft.
"Så ja, de her undersøgelser tyder meget på, at dieselforurening
er kræftfremkaldende, og det tror jeg også. Resultaterne er jo også helt i
overensstemmelse med den øvrige viden, man har om dieselpartikler og
trafikforurening", siger Ole Raaschou-Nielsen.
|
Hjælp dig selv – søg viden fra saglige kilder
At være en del af et moderne samfund betyder, at man uundgåeligt
er udsat for kemiske påvirkninger dagligt. Derfor gælder det om, at man
udsættes for dem i begrænsede mængder, og der kan man selv gøre meget.
Man skal dog være opmærksom på, at der desværre er
organisationer og virksomheder, der forsøger at slå plat og mønt af miljøsagen.
Derfor er det bedste råd at søge viden fra saglige kilder - det vil sige
miljøinstitutioner under staten - og undgå at blive grebet af panik på baggrund
af løsrevne rygter og følelsesladede dommedagsprofetier.
Læs her de ti tips til et sundere liv blandt
dagliglivets kemikalier…
| Hvad er farligt – og
hvorfor? |
| Kemiske stoffer er ikke altid farlige. Men
der er nogle, som det er vigtigt at være særligt opmærksom på. Det er stoffer
som PVC og phtalater, dioxin, bly, hormonforstyrrende stoffer, stoffer som
nedbryder ozonlaget og bromerede flammehæmmere. Stofferne er blandt andet
mistænkt for at påvirke hormonsystemet (med risiko for at menneskers evne til
at få børn forringes eller at fosterets udvikling påvirkes), for at være
kræftfremkaldende, nedbryde ozonlaget og for at blive ophobet i fødekæden eller
i naturen. De mest omtalte stoffer i miljødebatten er beskrevet i denne
artikels faktabokse. |
| PHTALATER (udtales
’talater’) |
| Hvad er det? En
plastblødgører og et konserveringsmiddel. Der findes mange forskellige
phtalater, som varierer i struktur, størrelse og i anvendelse.
|
| Hvad bruges de til? Phtalater findes bl.a. i
bløde og fleksible plastikprodukter som køkkensager, emballage, vinyl, legetøj
og medicinalprodukter. Man finder dem også i kosmetik, fødevarer,
byggematerialer, tøj og møbler. Derfor kan man både komme til at spise dem,
indånde dem og indoptage dem via huden. Dog nedbrydes og udskilles de hurtigt
fra kroppen. |
| Hvorfor er det farligt? Det er
dokumenteret, at phtalater tilhører gruppen af såkaldte hormonforstyrrende
stoffer, der kan forårsage misdannelser og forplantningsproblemer. Ifølge det
internationale kræftforskningsinstitut IARC er ingen phtalater dog mistænkt for
at forårsage kræft hos mennesker. |
| Hvad kan man gøre
for at undgå dem? De er svære at undslippe, da de indgår i mange af
vores produkter. Men man kan vælge legetøj til børn af træ og andre ”naturlige”
materialer, købe køkkentøj af stål og glas samt miljømærkede produkter og
økologiske fødevarer. |
| PARABENER |
| Hvad
er det? Parabener er konserveringsmidler, som blandt andet findes i
fødevarer, medicinske præparater og kosmetiske produkter. Anvendelsen af dem er
meget udbredt. |
| Hvad bruges de til? Parabener
bruges til at dræbe eller hæmme et bredt spektrum af bakterier, gær- og
mugsvampe. Som regel tilsættes produkterne en blanding af flere forskellige
typer parabener for at konservere så effektivt som muligt. Her nævnes de meste
brugte parabener: Methylparaben, Ethylparaben, Propylparaben, Isopropylparaben,
Sodium methylparaben, Butylparaben, Isobutylparaben.
|
| Hvorfor er de farlige? De komplekse
parabener med lange og sammensatte molekylestrukturer menes at være
hormonforstyrrende. Hormonforstyrrende stoffer kan påvirke mennesker og miljø
ved at de efterligner, øger eller hæmmer effekten af hormoner hos dyr og
mennesker. Det kan medføre forringet sædkvalitet, testikelkræft hos mænd og
skader på fostre. De mistænkes også for at medvirke til, at stadig flere børn
går unaturligt tidligt i pubertet. |
| Hvad kan man
gøre? Undgå så vidt muligt de mest problematiske varianter som
propylparaben, butylparaben og isobutylparaben. Der findes et begrænset udvalg
af produkter, der bruger andre konserveringsmidler blandt andet apotekets
Decubal-serie. Men som virksomheden Natusan skriver på sin hjemmeside om
alternative konserveringsmilder: ”De alternative konserveringsmidler, som
findes i dag, har ikke været anvendt lige så længe som parabener, og de er ikke
lige så grundigt undersøgt. Vi vil ikke udskifte sikre ingredienser med nogle,
hvor vi ikke ved, hvilke effekter de kan have på børn og
voksne”. |
| EU siger i
øvrigt... |
| EU’s videnskabelige komite for
forbrugerprodukter, SCCP, har den 28. januar 2005 svaret på spørgsmål om
forbrugerrisikoen ved anvendelsen af parabener som konserveringsmidler i
kosmetik. |
| For så vidt angår methylparaben og ethylparaben,
vurderer SCCP, at der ikke er nogen risiko ved at anvende disse to parabener i
kosmetik i den tilladte maksimumskoncentration. |
| For tre andre
parabener, propylparaben, butylparaben og isobutylparaben, vurderer SCCP, at
det ikke er muligt med den nuværende viden at svare endegyldigt på, om der kan
være en risiko for forbrugerne ved at anvende produkter med de maksimal
tilladte koncentrationer af disse tre. |
| BROMEREDE FLAMMEHÆMMERE
|
| Hvad er det? Efter en række forfærdelige brandulykker, hvor
mennesker brændte inde, fordi blandt andet fjernsyn og computere kan være
selvantændelige, valgte industrien at producere elektronik med kemikalier, der
kunne forhindre selvantændelse i at opstå. Kemikalierne var de såkaldte
bromerede flammehæmmere, der som navnet angiver, er baseret på
bromforbindelser. |
| Hvor findes det? I fjernsyn, radio,
pc-diverse, videoapparater, bilinventar, køkkenmaskiner, dyner, senge/madrasser
og møbler. |
| Hvorfor er det farligt? Når apparater bliver varme
eller efterlades slukkede men med spænding på, kan de afgive bromdampe, der er
kræftfremkaldende og kan forringe mænds sædkvalitet. De menes også at kunne
forårsage fosterskader. |
| Hvad kan man gøre? Elektroniske
apparater skal ikke efterlades med spænding på, så sørg for at slukke helt for
strømmen ved for eksempel at tage stikket ud. Vælg produkter, der er
deklarerede uden bromerede flammehæmmere og/eller produkter fra 0-listen hos
IMS. Fjern elektronik fra sove- og børneværelser.
|
| Kilde: Miljøstyrelsen, Aktive Forbrugere,
Informationscenter for Sundhed og Miljø, thalater.dk og Natusan.dk
|
| REACH – ny miljølov i EU
|
| EU-myndighederne har for få måneder siden vedtaget
en ny miljølov, som kaldes REACH (Registration, Evaluation & Assessment of
CHemicals, red. ). Den træder i kraft 1. juni 2007 og erstatter 40 eksisterende
EU-miljødirektiver og forordninger. Som noget helt centralt vender denne lov
bevisbyrden fra myndighederne til industrien. Det betyder, at det er
industrien, der skal bevise, at de stoffer, de anvender, ikke er skadelige.
Tidligere har det været sådan, at det var myndighederne, der skulle bevise, at
stoffer var farlige, før de kunne forbyde dem. Samtidig er der i loven en række
nye og skærpede krav til undersøgelse og løbende evaluering af
produktkemikalier, før de kan indgå eller fortsætte i en produktion.
|
| Kilde: Miljøstyrelsen
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 24.03.2007
|
| |
|
Lægeerklæring - Sygemelding...
