 |  |
Kul på konditionen kvinder |
 |
 |
Af Karin Kaas, journalist
|
 |
|
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i det første nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt,
som er produceret i samarbejde med Netdoktor.
Det første nummer af Nyt & Sundt udsendes den 11. januar
2007, men kan også ses på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside.
|
|
 |
Motion skal være sjovt, og det skal ikke gøre ondt. Lidt
er bedre end ingenting, men pulsen skal altså helst op flere gange om ugen. Og
så skal vi huske at bevæge os mere i dagligdagen.
Tre timer om ugen plus hverdagsaktiviteterne, der helst skal
fylde mindst en halv time. Det skal der til, hvis kvinder – og mænd for den
sags skyld – skal motionere tilstrækkeligt til at holde vægten på plads og
livsstilssygdommene væk.
Ikke så lidt endda i en i øvrigt travl hverdag, men de fleste
kan godt finde den tid, hvis de ellers prioriterer motion på linje med andre
aktiviteter. Og det gør især kvinder ikke, siger kost- og træningskonsulent
Martin Kreutzer fra Institut for Human Ernæring. ”Kvinder har så let ved at
sætte sig i offerrollen og påtage sig alt det derhjemme. En grad af egoisme
skal der altså til”, siger han.
Så bud nummer et fra ham er, at kvinder skal finde frirummet.
Dernæst skal de finde ud af, hvad de egentlig har lyst til. Det er lysten, der
driver værket, og alt for mange kvinder beslutter sig for at løbe kiloene eller
livsstilssygdommene væk, selvom de i øvrigt synes, det er enormt kedeligt at
løbe. Og så bliver de gode fortsætter bare en parentes. Bud nummer to er
derfor, at det skal være sjovt.
|
 |
|
Sådan kommer du i gang
1: Vær aktiv i hverdagen. Tag trappen, lad bilen stå, gå hen til
kollegaen, rejs dig fra sofaen.
2: Afsæt tid. Tid til motion skal ind i kalenderen på lige fod
med de mange andre aktiviteter, der fylder ugen.
3: Find ud af, hvad du har lyst til. Motion skal være sjovt,
ellers bliver det ikke til noget.
4: Lav aftaler. Dyrk motion sammen med familie eller veninder.
Det er sværere at springe fra, hvis andre regner med, at man er der.
5: Start langsomt. Kroppen skal have tid til at vænne sig til
belastningen. I begyndelsen kan man næsten ikke motionere for lidt, men meget
let for hårdt. Når kroppen så har vænnet sig, skal tempoet sættes op eller
motionstiden øges.
6: Fordel motionen. Det er selve træningen, der forebygger
livsstilssygdomme, ikke den forbedrede kondition. Så lad være med at samle
ugens motion til en enkelt dag.
7: Bliv ved. Hold fast i, at du vil røre dig, også selvom du
bliver træt efter løbeturen. Jo bedre form desto mere energi får du.
|
|
 |
Tag den med ro
Og så skal det altså ikke gøre ondt, før det gør godt. Især ikke
hvis man er begynder.
”En begynder kan ikke motionere for lidt, men meget let komme
til at motionere for hårdt. Kroppen skal have tid til at vænne sig til
belastningen”, siger Martin Kreutzer.
De første tre-seks måneder behøver man således ikke bekymre sig
om, hvorvidt man træner intensivt nok. Ifølge Martin Kreutzer er en stor del af
hemmeligheden ved at få en god motionsoplevelse, at tage det med ro. Omsat til
handling vil det sige, at benene ikke skal syre til, og at vejrtrækningen ikke
skal blive så anstrengt, at man ikke kan kommunikere i kortere sætninger.
Men kroppen bliver bedre og bedre til at klare det, den udsættes
for. Når formen først er kommet op på et vist niveau, bliver både den
sygdomsforebyggende og den konditionsopbyggende effekt af motionen mindre. Man
skal altså op i gear – enten ved at motionere i længere tid eller ved at øge
intensiteten. Og da de fleste har svært nok ved at finde de mindst tre
ugentlige timer, der skal til, er det ofte den bedste løsning at sætte farten
op og presse kroppen igen, siger Martin Kreutzer.
|
Motion skal fordeles
Han understreger også det vigtige i at fordele motionen over
hele ugen. Den sygdomsforebyggende effekt kommer af selve træningspåvirkningen,
ikke af den forbedrede kondition, og derfor er det en dårlig idé for eksempel
at samle ugens motion søndag eftermiddag.
Men hvornår er det for meget, og hvornår er det for lidt? Ifølge
idrætsfysiolog og forsker Morten Zacho, Center for Muskelforskning på
Rigshospitalet og indehaver at motionssitet motion-online.dk, stiger gruppen af
især yngre kvinder, der nærmest er besat at træning. De tilsidesætter alt andet
– også sociale relationer – for træningens skyld.
|
 |
|
Motion virker mod 27 sygdomme
En ny håndbog til læger af de to professorer, Bente Klarlund
Pedersen og Bengt Soltin fra Rigshospitalet, giver klar doku-mentation for, at
motion er godt og kan behandle og forebygge 27 forskellige sygdomme og
lidelser, herunder:
Forhøjet blodtryk
Forhøjet kolesterol
Sukkersyge
Hjerte/karsygdomme
Depression
Brystkræft
Knogleskørhed
Leddegigt
|
|
 |
For lidt og for meget
”Der bør lyse en rød lampe, hvis man synes, man skal motionere
intensivt mindst en time om dagen. Også hvis man træner så meget, at man
oplever en udtalt træthed efter motionen. Det er et symptom på overtræning,
hvis træningen kun giver energi, mens den står på”, siger han.
Andre symptomer er hyppige infektioner for eksempel forkølelser,
som er tegn på, at immunforsvaret ikke kan følge med. På det psykologiske plan
er det et advarselstegn, hvis man føler sig desperat, hvis noget forhindrer en
i at komme til den daglige træning. Og endelig skal man tænke sig alvorligt om,
hvis fedtprocenten bliver meget lav. Kvinder skal helst have en vis fedtprocent
og naturlige fedtdepoter.
På samme måde giver kroppen besked, hvis man får for lidt
motion. Her er tegnene blandt andet fordøjelses- og søvnproblemer, at der
sniger sig et par kilo på hvert år, at man føler sig voldsomt forpustet ved at
tage trappen tre til fire etager, og hvis det gør ondt i hele kroppen i to dage
efter, at man har gravet haven.
 |
|
Fedmeepidemi skyldes inaktivitet
En nyere amerikansk undersøgelse viser, at fedmeepidemien især
skyldes, at vi har skåret voldsomt ned på de små daglige aktiviteter, som at gå
hen til kollegaen i stedet for at maile eller ringe. Danskernes overvægt kan
ikke forklares ved, at vi går mindre til sport eller foreningsidræt end for 20
år siden, eller at vi spiser mere fedt. Vi har simpelthen automatiseres os til
et stillesiddende liv.
|
|
 |
Og der er altså langt flere kroppe, der giver den besked end
kroppe, der reagerer på overtræning. Vi rører os simpelthen for lidt, siger
Morten Zacho. Vi bruger fjernbetjeningen i stedet for at rejse os og skifte
program, vi mailer til kollegaen i stedet for at gå hen til hende, og vi kører
langt mere i bil. Også selvom vi bare skal hen til bageren søndag
morgen.
Så vi skal altså røre os mere i det daglige og sørge for mindst
et par gange om ugen at gøre noget, der svarer til træning. Vi skal have gang i
kredsløbet, men også styrke musklerne. Det sidste er ikke mindst vigtigt i takt
med stigende alder. Styrke-træningen kan fås i et fitnesscenter, men den kan
altså også fås ved for eksempel aktivt havearbejde, siger Morten Zacho. Så hvis
ikke man er til håndvægte og fitnessmaskiner, var det måske en idé at gribe
haveredskaberne og begynde at lægge haven radikalt om.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 12.01.2007
|
|  |
|