 | |
|
Kend dit underliv
Som kvinder har vi stor glæde af vores underliv, når vi
dyrker dejlig sex og laver skønne børn. Men vi kan også opleve mange problemer
med vores underliv. Vi har spurgt professor dr. med. Bent Ottesen om, hvilke
underlivssygdomme vi skal være opmærksomme på og professor dr. med. Susanne
Krüger Kjær om, hvad vi selv kan gøre for at forebygge
kræft.
|
De mest almindelige underlivsproblemer:
Menstruation
Smerter: Man regner med, at cirka 75 procent af alle unge
kvinder oplever
menstruationssmerter,
uden at det er et problem, mens 15 procent har svære gener og er nødt til at
tage medicin, typisk i form af hovedpinetabletter eller i svære tilfælde
gigtmedicin. Smerterne skyldes sammentrækninger i livmodermusklen, der mærkes i
maven og kan stråle ud i ryggen samt ned i benene.
Gode råd: Hvil dig på ryggen med benene oppe og få rygmassage.
Det kan også hjælpe at gå en tur, løbe eller lave gymnastik. Ved
tilbagevendende kraftige smerter kan man overveje p-piller, som kan mindske
blødningsmængden og de stoffer, som giver smerter i livmoderen.
Vær opmærksom på: Hvis smerterne forværres eller ændrer sig,
bør du gå til lægen. Muskelknuder kan give smerter, ligesom sygdommen
Endometriose, hvor
slimhinden, der normalt er i livmoderhulen, i stedet befinder sig i bughulen,
på oversiden af livmoderen eller andre organer. Gå til en gynækolog og bliv
ultralydsskannet.
Blødningsforstyrrelser: Blødningerne ændrer sig, udebliver,
bliver kraftigere, eller der går kort eller lang tid mellem de enkelte
menstruationer. Hvis blødningsmønstret pludselig ændrer sig, og man for
eksempel holder op med et menstruere i en periode, kan det skyldes hormonelle
forandringer på grund af stressfaktorer som for eksempel eksamen, problemer på
arbejdet, store udenlandsrejser, flytning, dødsfald i familien, eller det kan
skyldes, at man er begyndt at motionere kraftigt. Glem dog heller ikke
muligheden for graviditet. Blødningsforstyrrelser kan også skyldes forandringer
i kønsorganerne, eksempelvis muskel- og bindevævsknuder, polypper eller
slimhindeforandringer på grund af hormonmangel.
Gode råd: Hvis man får blodmangel af kraftige blødninger, skal
man først og fremmest spise jernholdig kost eller supplere med jernbehandling.
Kraftig blødning kan skyldes muskel- og bindevævsknuder, der kan behandles
kirurgisk. En gestagenspiral, som også forebygger graviditet, er en anden måde
at reducere kraftig menstruationsblødning. Overvej, om du kan ændre på nogle af
de nævnte stressfaktorer, og lad ikke din vægt svinge op og ned på grund af
hyppige slankekure, for det kan også give uregelmæssige menstruationer.
Vær opmærksom på: Kræft kan give blødningsforstyrrelser, hvis
man for eksempel som ældre er holdt op med at bløde og begynder at bløde igen.
Blødninger under samleje kan skyldes celleforandringer eller
underlivsbetændelse. Medicin kan også påvirke dit blødningsmønster.
 |
|
Vil du vide mere?
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
PMS
Cirka 40 procent oplever forskellige symptomer i forbindelse
med menstruationscyklus – man føler sig oppustet, tung, har brystspændinger,
hovedpine, er træt, føler sig trist, rastløs, har øget appetit og er
følelsesmæssig ustabil. Mellem 2 og 10 procent har
PMS i så alvorlig en grad, at det
påvirker deres hverdag, og nogle må sygemelde sig eller tage medicin.
Gode råd: Sørg for sunde kostvaner, og vær i god fysisk form.
Organiser dit liv, og gør dine arbejdsbetingelser bedre. Ved kraftig
væskeophobning kan vanddrivende midler bruges, hos andre kan hovedpinepiller
være en god behandling. P-piller ser også ud til at kunne have en gunstig
effekt på flere af symptomerne. I svære tilfælde skal man under alle
omstændigheder søge læge. Behandling med calcium og D-vitamin synes at kunne
forebygge gener ved PMS, viser et omfattende amerikansk studie*. I særligt
alvorlige tilfælde kan det være en god idé med antidepressiva.
Underlivsbetændelse
Underlivsbetændelse
viser sig ved blødningsforstyrrelser, smerter ved menstruation og samleje, samt
udflåd, kvalme og måske også feber og opkastninger. Underlivsbetændelse
forårsaget af Klamydia er blandt de hyppigste.
Gode råd: Brug kondom for at forebygge
Klamydia. Hvis du har
fået konstateret underlivsbetændelse, vil du hos lægen få en antibiotikum-kur,
som du skal følge for at blive rask. Bliv efterfølgende kontrolleret hos din
læge, og sørg for også at få din seksualpartner undersøgt. Undgå desuden
afkøling.
Vær opmærksom på: Underlivsbetændelse kan være en alvorlig
sygdom, der i mild form optræder med lette underlivssmerter og i de værste
tilfælde kan være livstruende. Så det gælder om at få behandling hurtigst
muligt, da underlivsbetændelse i værste fald kan resultere i, at man bliver
ufrivillig barnløs. Specielt Klamydia kan ødelægge slimhinden i æggelederne, og
derved risikerer man, at der sker en aflukning af æggelerne med barnløshed til
følge.
Udflåd
Normalt udflåd kan være mælkehvidt eller gulligt og variere i
mængden. Hvis din normale udflåd ændrer karakter, begynder at lugte, og du
eventuelt får feber, bør du gå til lægen. Nogle af de hyppigste sygdomme er
infektion med Candida-svamp og Bakteriel Vaginose.
Bakteriel Vaginose: Miljøet i skeden har ændret sig, så
bakterier er trængt ind. Behandlingen med antibiotika er en endagsbehandling.
Candida-svamp: Kløe, rødme og ildelugtende udflåd, som
behandles med stikpiller, creme lokalt eller tabletter.
Gode råd ved alle typer udflåd: Et godt immunforsvar mod alle
typer af betændelse sikres gennem sunde levevaner. En del typer af udflåd
skyldes overfølsomhed for sæbe eller parfume. Man skal derfor være
tilbageholdende med brug af disse midler – det gælder også intimsæbe. Bedst er
det formentlig at bruge rent vand.
|
*Note: Læs om undersøgelsen i juniudgaven af Archives of
Internal Medicine.
|
| De mest almindelige former for
kræft: |
| . |
| Æggestokkræft:
|
| Symptomer er vage, så de kan være svære at opdage.
Gå til lægen, hvis du har hyppig vandladning, blærebetændelse og besvær med at
holde på vandet, tendens til træg mave i mere end en måned, opspilet mave og
uforklarlig vægtstigning, smerter nedadtil i maven og/eller ryggen, træthed,
utilpashed eller manglende appetit.
|
| . |
| Kræft i livmoderen:
|
| Symptomerne er typisk uregelmæssige blødninger og
pletblødning efter overgangsalderen samt blodigt udflåd fra skeden. Sygdommen
giver sjældent smerter.
|
| . |
| Livmoderhalskræft:
|
| Livmoderhalskræft giver ikke altid symptomer, men de
mest almindelige symptomer er (plet)blødning og øget udflåd fra skeden. Smerter
forekommer oftest kun, hvis kræften har bredt sig uden for livmoderhalsen til
nerverne, blæren eller tarmen. |
| . |
| Kilde:
www.cancer.dk
|
| . |
| Hvad kan man selv
gøre? |
| . |
| Svar fra Professor, overlæge,
dr. med. Susanne Krüger Kjær: |
| . |
| - Vær
opmærksom på forandringer, blødninger uden for menstruation, øget udflåd,
smerter i underlivet generelt og ved samleje. Gå til egen læge eller gynækolog.
Gå til screening mod livmoderhalskræft hos din læge hvert tredje år.
Livmoderhalskræft forårsages af en virus, kaldet human
papilomavirus (HPV), som er seksuelt
overført. Denne virus kan man nu vaccinere mod, og vaccinen er 100 procent
effektiv mod to undertyper af HPV, som er skyld i cirka 70 procent af alle
tilfælde af livmoderhalskræft. Vaccinen forhindrer også kønsvorter, såkaldte
kondylomer, der også skyldes HPV. |
| . |
| Alle, der
har et seksualliv, kan blive smittet med HPV. Infektionen er så udbredt, at man
populært kan kalde den en slags ’seksuel forkølelse’. Da vaccination mod HPV på
nuværende tidspunkt forebygger cirka 70 procent af alle
livmoderhalskræfttilfælde, skal man stadig lade sig screene hvert tredje år,
selv om man bliver vaccineret. Vaccination gives ideelt set før seksuel debut,
men er foreløbig godkendt til kvinder op til 26 års
alderen. |
| . |
|
| Kvinders underliv i
tal |
| Cirka 300.000 kvinder henvender sig til deres
praktiserende læge hvert år på grund af
blødningsproblemer. |
| Det formodes, at mere end 10.000 danske
kvinder smittes med Klamydia hvert år. Hyppigst optræder sygdommen hos kvinder
i 15-25 års alderen i modsætning til tidligere, hvor gonoré var mest
udbredt. |
| Hver tredje kvinde har Bakteriel
Vaginose. |
| Kræft i æggestokkene
udgør 3,7 procent af kræfttilfælde hos kvinder. 22 kvinder ud af 100.000 får
konstateret kræft i æggestokkene på et år. |
| Kræft i
livmoderhalsen udgør 2,3 procent af kræfttilfælde hos kvinder. 14 kvinder ud af
100.000 får konstateret kræft i livmoderhalsen i løbet af et år. Hvert år
bliver mere end 5.000 danske kvinder opereret med keglesnit for de svære
forstadier til livmoderhalskræft. |
| Kræft i livmoderen
udgør 3,6 procent af kræfttilfælde hos kvinder. 21 kvinder ud af 100.000 får
konstateret kræft i livmoderen i løbet af et år. |
| Kilde: Bent
Ottesen, Susanne Krüger Kjær og www.cancer.dk |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 10.3.2008
|
| |
|
Knude på ryggen 
