 | |
Af Karin Kaas, journalist
|
Hormontilskud
Det er for at slippe for det, at mange kvinder tager det daglige
hormontilskud, der effektivt sætter en stopper for mange af generne. Andre tør
ikke, fordi avisoverskrifter om sammenhængen mellem brystkræft og hormoner har
skræmt dem.
Og at der er en sammenhæng, lader sig heller ikke bortforklare.
En stor engelsk undersøgelse fra 2003 om hormonforbruget hos en million kvinder
viser, at fem års hormonbehandling af kombinationstypen (østrogen og
progesteron) øger risikoen for at få brystkræft med 0,7 tilfælde blandt 100
kvinder, mens 10 års brug giver to ekstra tilfælde af brystkræft. Det er lidt
flere, end de 0,3 ekstra tilfælde efter fem års hormonbrug, man tidligere
regnede med.
 |
|
Vil du vide mere?
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Det var denne undersøgelse, der sandsynligvis var årsagen til,
at antallet af kvinder på hormontilskud tog et markant dyk fra 2002 til i dag –
i 2002 tog hver femte kvinde et hormonstilskud mod hver tiende i dag.
Undersøgelsen blev nemlig fejlfortolket i pressen, hvor overskrifterne lød på,
at hormoner fordobler risikoen for brystkræft (fra 0,3 til 0,7 tilfælde). Men
så forenklet kan man altså ikke se på tallene.
For at illustrere risikoen ved hormontilskud kan man tage 100
kvinder på 50 år. Statistisk vil to allerede have haft brystkræft, mens der
kommer to ekstra tilfælde, inden de bliver 60 år, selvom de ikke tager
hormontilskud. Tager man 100 lignende kvinder på 50 år, som får hormontilskud i
fem år, vil der statistisk være to en halv kvinde, der får brystkræft inden de
bliver 60 år. Risikoen for at få brystkræft stiger således ikke særlig meget,
fordi man tager hormontilskud i et par år omkring overgangsalderen.
Dertil kommer, at hormontilskud har gavnlig indflydelse på for
eksempel tyktarmskræft – den tredje hyppigste kræftform hos kvinder. Faktisk
viser tallene, at den samlede dødelighed hos 1000 kvinder, der bruger hormoner
i 10 år, er den samme som hos 1000 kvinder, der ikke tager hormoner.
|
Fordele opvejer risiko
”Fordelene ved hormoner opvejer altså risiciene, når man måler i
antal dødsfald”, siger professor Øjvind Lidegaard, Rigshospitalet. Men han
understreger samtidig, at brug Hormoner har en gavnlig indflydelse på
afkalkning af knoglerne. Men kun hvis man bliver ved med at tage dem. Tilskud
et par år, mens kvinden er i halvtredserne, hjælper ikke. Her anbefales i
stedet motion og sund kost. eller ikke brug af hormoner skal vurderes i hvert
enkelt tilfælde. Risikoen for brystkræft afhænger af flere faktorer, nemlig om
kvinden er arveligt disponeret for sygdommen, af den dosis man tager, og
endelig er det afgørende, hvor længe kvinden får hormontilskud.
Efter Øjvind Lidegaards opfattelse har mange kvinder så store
gener, at de burde overveje hormoner. Han understreger, at kortvarig behandling
for udtalte gener både er velindikeret og afbalanceret, når man ser på den
samlede fordel og ulempe af behandlinger. Og for mange kvinder er det
tilstrækkeligt med behandling i kortere tid.
Så for ham er der ingen tvivl. Hvis kvindens livskvalitet
påvirkes væsentligt i negativ retning af overgangsalderen, er det helt rimeligt
at sige ja til hormoner i en vis periode.
Og de kvinder, der vælger hormoner, kan – lige som alle andre
kvinder i øvrigt – nedsætte risikoen for brystkræft, hvis de motionerer. En
kvinde, der motionerer bare en halv time om dagen, halverer risikoen for at få
brystkræft sammenlignet med den kvinde, der slet ikke motioner.
Motion har desuden en gavnlig indflydelse på en række af de
andre gener, som følger med, når kvinden ikke længere producerer kønshormon.
Knoglerne styrkes, risikoen for kræft i det hele taget falder, kredsløbet
forbedres og både det fysiske og psykiske velvære stiger.
”Motion er helt uden sammenligning det, der giver mest på
bundlinjen. I forhold til manglende motion, alkohol og overvægt spiller
hormonbehandling en meget lille rolle for forekomsten af kræft generelt, og ved
brug i kort tid også for brystkræft. Derfor er det også beskæmmende, i hvor
ringe udstrækning befolkningen motionerer”, siger Øjvind Lidegaard.
| Skal - skal
ikke? |
| Skal – skal ikke. Hormoner er et effektivt
middel mod overgangsalderens gener, men angsten for brystkræft afholder mange
kvinder fra at tage dem. Til sammenligning spiller mangel på motion, for meget
alkohol og overvægt en langt større rolle, når det gælder udvikling af
brystkræft. |
| Hedestigninger, svedeture, tørre slimhinder og
humørsving-ninger. Langt de fleste kvinder oplever den slags gener i
forbindelse med overgangsalderen. Og selv de kvinder, der undgår dem, vil for
en stor dels vedkommende alligevel mærke følgerne af, at kroppen holder op med
at producere kønshormon. Bare på lidt længere sigt. Det er nemlig den manglende
produktion af kønshormoner, der er en af årsagerne til de skøre knogler, som
koster brækkede hofter og forstuvninger hos mange ældre
kvinder. |
| Man kan naturligvis vælge at leve med generne. De
forsvinder igen – overgangsalderen er en overgang. Det er bare en ringe trøst,
når sengetøjet igen, igen er gennemblødt og varmen for tredje gang i løbet af
dagen breder sig i hele kroppen, eller når de tørre slimhinder betyder, at sex
gør ondt. |
| De mest almindelige gener i
forbindelse med overgangsalderen er: |
| 1.
Blødningsforstyrrelser |
| 2. Hedestigninger |
| 3.
Natlige svedeture |
| 4. Humørsvingninger |
| 5.
Slimhindeforandringer |
| 6. Vægtændringer |
| 7.
Hovedpine |
| 8. Træthed |
| 9. Svigtende
sexlyst |
| Gavnlig effekt på
afkalkning |
| Hormoner har en gavnlig indflydelse på
afkalkning af knoglerne. Men kun hvis man bliver ved med at tage dem. Tilskud
et par år, mens kvinden er i halvtredserne, hjælper ikke. Her anbefales i
stedet motion og sund kost. |
| Hænger depression og
overgangsalder sammen? |
| Mange kvinder føler sig
deprimerede, når de kommer i overgangsalderen. Men der kan ikke påvises nogen
direkte sammenhæng mellem overgangsalder og depression. Til gengæld er en
stigende del af befolkningen på lykkepiller, og for både kvinder og mænds
vedkommende stiger antallet af deprimerede med alderen. Men kurven hopper altså
ikke specielt i forbindelse med kvinders overgangsalder. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 12.01.2007
|
| |
Netdoktor Babyklub
Er du gravid eller nybagt forælder? Læs om graviditet, fødsel,
amning, søvn, sund kost, modermælkserstatning, børnesygdomme og meget mere i
Netdoktor Babyklub.
Deltag også i en mødregruppe og i debatterne, hvor du kan
udveksle erfaringer med andre gravide og nybagte forældre.
Gå til
Babyklubben
|
|
