Vi får alle forskellige grader af symptomer, når vi er stressede. Nogle får fysiske symptomer som ondt i maven eller bliver anspændte og får hovedpine, andre får mere psykiske symptomer og bliver triste. Atter andre for mere adfærdsmæssige symptomer som for eksempel søvnløshed. Pointen er, at vi hver især har vores egne stresssymptomer, som er signaler fra kroppen på, at der er noget galt og at vi bør gøre noget.

Nedenfor er nævnt nogle af de hyppigste stresssymptomer:

Fysiske symptomer


• Indre uro
  
  
• Hovedpine
  
  
• Hjertebanken
  
  
• Mavesmerter
  
  
• Nedsat potens
  
  
• Vægttab
  
  
• Hyppige infektioner
  
  
• Forværring af kronisk sygdom
  
  

Psykiske symptomer


• Ulyst
  
  
• Træthed
  
  
• Irritabilitet
  
  
• Hukommelsesbesvær
  
  
• Koncentrationsbesvær
  
  
• Angst
  
  
• Nedsat humoristisk sans
  
  
• Depression
  
  

Adfærdsmæssige symptomer


• Søvnløshed
  
  
• Uengagerethed
  
  
• Hyperventilation
  
  
• Aggressivitet
  
  
• Nedsat præstationsevne
  
  
• Ubeslutsomhed
  
  
• Øget brug af stimulanser
  
  
• Øget sygefravær
  
  

Lyt til signalerne

Nogle af symptomerne betyder mere end andre. Indre uro, irritabilitet og ubeslutsomhed kender vi alle til, når vi bliver presset i hverdagen. Sådanne symptomer svinder hurtigt, når vi føler, at det kører for os igen. Vi skal blot stoppe op og se at få ændret på de ting, der stresser os lige nu. Får man imidlertid mere vedvarende sværere symptomer, er det et signal om, at der virkelig må gøres noget. Længerevarende stressbetinget hovedpine eller vægttab vil jo også nedsætte vores evne til at komme oven på igen, ligesom hukommelsesbesvær, angst og depression vil nedsætte vores evne til at fungere i det daglige og derved stresse os yderligere.

Årsagen kan være en anden

Bortset fra søvnløshed er der imidlertid ingen af de omtalte stresssymptomer, der ikke kunne have en anden årsag. Derfor er det vigtigt, at man ved symptomer, der varer mere end en uges tid bliver undersøgt hos lægen. Men søvnløshed er til gengæld et godt symptom at måle sin stress med. Det er ikke bare nogle få nætter op til en større begivenhed, vi taler om. Men indsovningsbesvær eller at vågne op med tankemylder mit om natten og bruge en time eller to til af falde i søvn igen.

Stress påvirker sygdom

Mange af de sygdomme vi går og døjer med i dagligdagen giver flere og sværere symptomer, når vi er stressede. Har man sukkersyge stiger behovet for insulin, psoriasisen blomstrer og patienten med åresforkalkningssygdom i hjertet får hyppigere hjertesmerter. Hos andre bliver allergiske symptomer mere udtalte for eksempel øges risikoen for astmaanfald. Samtidig øges risikoen for at udvikle sygdomme som sukkersyge, forhøjet blodtryk og depression ved længerevarende stresstilstande.

Et folkesundhedsproblem

Mindst hver tiende erhvervsaktive dansker er så stresset i sin dagligdag, at det går ud over evnen til at arbejde og fungere normalt i det hele taget. Der findes ikke pålidelige tal for konsekvenserne heraf, men flere hundrede tusinde mennesker har genererende stresssymptomer og har derved øget risiko for især depression, hjertekarsygdom og for at få forværring af en i forvejen bestående sygdom.

Hvad skal man gøre?

Det vigtigste er at finde ud af om symptomerne skyldes stress eller ej. Hvis de er stressbetingede, må man få identificeret årsagerne. Er det problemer på arbejdet eller derhjemme? Er der for meget at se til, så prioriter det, du kan nå og glem resten. Tal med de nærmeste om det.

Lægen kan hjælpe her ved at sætte symptomerne i rette perspektiv og rådgive om det mest hensigtsmæssige i situationen. Lægen kan også vejlede om, hvordan symptomerne bedst håndteres og hvordan man får en bedre nattesøvn. Er der tale om en længerevarende belastning eller er den meget voldsom, kan samtaler hos en psykolog komme på tale. Det vigtigste er dog at få ændret på det, der belaster en.

Du kan læse mere om forebyggelse af stress her.

Udsigt for fremtiden

Selvom man er kommet ind i en langvarig stresstilstand med mange symptomer og vanskelighed ved at klare det daglige, er fremtidsudsigterne lyse. Det er vigtigt at slå fast, at stress ikke er en kronisk tilstand. Får man ændret sin situation, så belastningerne mindskes, svinder symptomerne og de fleste bliver faktisk klogere på sig selv og de faktorer, der medfører stress under et sådant forløb.

Nogle synes faktisk, de kommer styrket ud af en sådan kriselignende tilstand, og mange bliver i stand til meget hurtigere at reagere på belastninger, så de ikke får så alvorlige konsekvenser. De lærer at bruge stresssymptomer som advarselssignaler og bliver heller ikke så alarmerede, når symptomerne opstår.

Vil du vide mere

Stresshåndtering. Bo Netterstrøm Hans Reitzels forlag 2007. En grundig indføring med eksempler på hvordan man kommer ud af sin stresstilstand.

Stress på Arbejdspladsen. Bo Netterstrøm Hans Reitzels forlag 2002. Om hvordan stress skal håndteres på arbejdet.