 | |
|
Er det rigtigt, at man kan blive afhængig af sukker? Nyt
& Sundt har spurgt Birgit Hageneier, der arrangerer kurser for
sukkerafhængige, og ernæringsekspert Per Brændgaard Mikkelsen – og vi fik to
forskellige svar.
Meningerne er nemlig delte - også når det gælder, hvordan man
kan tackle sit store sukkerforbrug. Ifølge Birgit Hageneier er løsningen for
sukkerafhængige en afgiftningskur med nul sukker. Per Brændgaard Mikkelsen
anbefaler i stedet, at man accepterer trangen til sødt som noget naturligt, og
at man lærer kun spise sødt, når man virkelig har lyst og ikke af andre
årsager.
Synet af et dejligt stykke chokoladekage kan få tænderne til at
løbe i vand. De fleste af os elsker at mæske os i søde sager – også selvom vi
godt ved, at det ikke er sundt for os. Rent fysiologisk har kroppen ikke brug
for raffineret sukker. Men hvorfor er det så dejligt at spise sukker, at man
kan føle en stærk trang til det? Kan man ligefrem blive afhængig af sukker? Nyt
& Sundt har stillet disse spørgsmål til alkoholrådgiver Birgit Hageneier,
der er afdelingsleder af Multihuset Tjele, og som afholder kurser i, hvordan
man skærer ned på sit sukkerforbrug. Vi har også spurgt Per Brændgaard
Mikkelsen, der er cand.scient. i human ernæring. Han arbejder som selvstændig
ernæringsvejleder og holder foredrag om kost.
|
 |
|
Vil du vide mere?
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den
indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i
samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de
tidligere numre og tilmelde dig på
Sygeforsikringen danmarks hjemmeside. Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage
nyhedsbrevet.
|
|
|
Sukkerafhængighed er som alkoholisme
Man kan godt blive afhængig af sukker, mener Birgit Hageneier.
Hun henviser til en ny undersøgelse, som forskere har gennemført ved
Universitet i Bordeaux, hvor forsøg med mus har vist, at sukker er mere
vanedannende end kokain. I forsøget fik man musene til at vælge mellem
sukkervand og kokain, og valget faldt på sukkervandet.
- Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor nogle af os bliver
afhængige af sukker. Først nu er man gået i gang med at undersøge det. Men vi
ved, at sukker sætter gang i belønningsstofferne i hjernen, som får os til at
føle os godt tilpas. Det første vi får, når vi bliver født, er den søde
modermælk, så vi har tidligt lært at forbinde sukker med trøst, omsorg og
kærlighed, siger Birgit Hageneier.
- Hjernen indlærer forskellige mønstre, og mange mennesker føler
sig trøstet og healet efter sukkerindtag, når de er bange eller kede af det.
Jeg vil dog gerne understrege, at vi mennesker reagerer vidt forskelligt på
sukker – ligesom vi gør på hash og alkohol. Så nogle mennesker kan uden
problemer spise sukker, mens andre hurtigt bliver afhængige. Birgit Hageneier
sammenligner sukkerafhængighed med alkoholisme.
- Afhængighed betyder, at der er fysiske, psykiske og sociale
konsekvenser af misbruget – man lyver om sit forbrug og har små hemmelige
slikdepoter overalt. Man bagatelliserer sit sukkerforbrug og har følelsen af
ikke at have kontrol over det, siger Birgit Hageneier, der på sine kurser for
sukkerafhængige har oplevet, at folk planlægger deres dag efter, hvordan de kan
få sukker hele tiden.
- Min erfaring er, at der også er en sammenhæng mellem
alkoholisme og sukkerafhængighed. Mange alkoholikere havde et enormt forbrug af
sukker som børn, og mange børn af alkoholikere er sukkerafhængige. Der er
sandsynligvis en form for genetisk forklaring, som vi bare ikke har fundet
endnu, siger hun.
|
Stort sukkerforbrug er en dårlig vane
Ernæringsekspert Per Brændgaard Mikkelsen er ikke enig i, at man
kan blive afhængig af sukker, som man kan af alkohol.
- Jeg mener ikke, at man kan tale om afhængighed, hvis man har
et meget stort forbrug af raffineret sukker. Den undersøgelse, der viser, at
mus valgte kokain frem for sukkervand, mener jeg heller ikke uden videre kan
overføres til mennesker. Handler det om afhængighed, eller om at et dyr er
fornuftigt nok til at prioritere mad, der giver noget næring i forhold til
noget, der ikke gør? Har man et overdrevet forbrug af kager, slik, sodavand
eller chokolade, er der snarere tale om, at man har dårlige vaner eller i svære
tilfælde en spiseforstyrrelse, siger han.
En del af forklaringen på denne form for spiseforstyrrelse, hvor
man spiser alt for meget sukker på en tvangspræget måde, er ifølge Per
Brændgaard Mikkelsen, at man forbyder sig selv bestemte madvarer, der
indeholder sukker, fordi man igennem lang tid har sagt til sig selv eller har
fået at vide fra bøger om slankning eller ”sukkerafhængighed”, at sukker er den
rene gift, og at det feder.
- Jo mere man tror på, at sukker er farligt, og jo mere man
nægter sig selv at spise sukker, desto mere får man lyst til sukker. Det er som
at tage en elastik og spænde den længere og længere ud – til sidst springer
elastikken, og man kan ikke kontrollere den mere, og så ender det i et ædeflip
i søde sager. Jeg frygter derfor, at tidens snak om sukkerafhængighed reelt gør
det sværere for folk at spise mindre sukker, fordi de bliver gjort syge i
stedet for normale.
- Efter min mening skyldes spiseforstyrrelsen, der i sin mest
ekstreme udgave betegnes Binge Eating Disorder (BED eller tvangspræget
overspisning), ofte en manglende forståelse og accept af, at vi mennesker har
en helt naturlig trang til søde sager. Det at spise noget, der giver intens
vellyst, er en del af en naturlig balance. Man kan derfor godt komme til at
føle sig afhængig, selvom der reelt er tale om ganske normale impulser, som man
prøver at undertrykke, og jo mere massivt man forsøger, desto værre kommer de
tilbage. Når man har haft et ædeflip, får man bagefter dårlig samvittighed og
vil tage sig sammen, men det gør bare, at man næste gang overspiser endnu mere.
Det bliver en ond cirkel, som er svær at komme ud af, siger Per Brændgaard
Mikkelsen.
|
Løsningen er nul sukker
Ifølge Birgit Hageneier er vejen ud af sukkerafhængighed at få
nogle alternativer, for det er ikke nok at sige, at man ikke må spise sukker.
- Vi arbejder på flere planer, blandt andet med en kostplan helt
uden sukker og kunstige sødemidler, som opfylder behovet for at spise godt.
Vores kursister lærer at danne deres egne belønningsstoffer, for eksempel ved
at meditere og dyrke motion. Vi snakker også om, hvorfor man spiser sukker og
prøver at gøre kursisterne bevidste om, hvornår de får lyst til sukker. Er det
fordi, de føler sig ensomme, så lærer vi dem at mestre at være alene. Vi spiser
sukker af mange grunde, og der er derfor ikke kun én løsning, som passer til
alle, siger Birgit Hageneier.
Når det gælder kosten, er det hendes erfaring, at der ofte er en
sammenhæng mellem trangen til sukker og hurtigt fordøjelige kulhydrater som for
eksempel hvidt mel, hvidt brød, pasta og hvide ris. Sukkerafhængige er mere
tilbøjelige til at mæske sig i pizza og pasta og omvendt. Derfor hjælper det at
omlægge kosten.
- Man kan godt kalde dét, kursisterne oplever hos os, for en
afgiftningskur, for man får jo abstinenser, når man dropper raffineret sukker.
Det er almindeligt at få stærke humørsvingninger, migræne, hovedpine, blive
træt og rastløs og få søvnforstyrrelser, siger Birgit Hageneier.
|
Løsningen er accept
9 ud af 10 af de kvinder, der søger slankevejledning hos Per
Brændgaard Mikkelsen, oplever sig selv som sukkerafhængige.
- Jeg prøver at tale dem ud af den måde at opfatte deres forhold
til sukker på og i stedet få dem til at forstå, hvad det giver dem af positive
ting at spise sukker. Ved at forstå og acceptere, at vores trang til sødt er
medfødt, og at det er naturligt, begynder man at blive mere opmærksom på,
hvordan man har det efter at have spist sukker. Man opdager, at man kortvarigt
føler sig bedre tilpas, og at sukker lægger en dæmper på det indre følelseshav.
Når man kan iagttage sin impulsive lyst til at hente chokolade i køkkenet og
erkende den som en trang – og ikke som noget, man er nødt til at gøre – kan man
begynde at spørge sig selv: Hvad kan jeg gøre i stedet for, der giver mig det
samme? For mange mennesker mindsker sukker uro og fjerner kedsomhed. Ofte
spiser man søde sager om aftenen af lutter kedsomhed, fordi man endelig er
færdig med dagens mange gøremål, og der ikke er andet at lave.
- Måske hjælper motion eller at se noget virkelig interessant i
tv i stedet for bare at zappe rundt på kanalerne. Hvis tv i sig selv fremkalder
trangen, kan man overveje at gøre noget andet. Uanset hvad man finder på,
gælder det om at tage små skridt og få positive erfaringer. Det nytter ikke
noget med forbud og for mange ændringer på én gang, for det bliver for svært at
leve efter.
Per Brændgaard Mikkelsen tror heller ikke på afgiftningskure,
der kun fokuserer på total sukkerafholdenhed.
- De har ikke de påståede virkninger, men virker derimod som
gift for hjernen, og den måde vi tænker på i forhold til mad. Ved i stedet at
acceptere trangen til sødt, begynder motivationen at komme indefra, og så
spiser man kun sødt, når man virkelig har lyst og ikke af andre årsager. Målet
er at spise, når man er sulten, og på samme måde bruge nydelsesmidler når man
har trang til nydelse, siger Per Brændgaard Mikkelsen .
Birgit Hageneier og Per Brændgaard Mikkelsen er altså enige om,
at man skal lære at se på, hvorfor man har lyst til sukker, når man har et
overdrevent forbrug, så man kan finde andre alternativer end at tilfredsstille
den søde tand. Per Brændgaard Mikkelsen tror bare ikke på, at et totalt forbud
mod sukker er vejen frem.
|
| For meget
sukker |
Danskerne spiser og drikker i gennemsnit 20 kg
sukker om året. 4 ud af 5 børn og unge spiser mere sukker end anbefalet. Børn
får mest sukker gennem sodavand og saftevand (42 %) samt slik, chokolade og
kage (40 %).
Kilde: Fødevarestyrelsen.
|
|
| Så meget må vi
få: |
Ernæringseksperter og Fødevarestyrelsen
anbefaler, at sukker maksimalt udgør 10 % af madens samlede energi. Det
betyder, at vi højst bør indtage følgende mængde sukker per
dag:
• 70 gram for mænd – svarer til 33 sukkerknalder
• 55 gram for kvinder – svarer til 26 sukkerknalder
•
30 gram for 2-5 årige – svarer til 14 sukkerknalder
• 45 gram for
6-9 årige – svarer til 21 sukkerknalder
• 55 gram for 10-13 årige –
svarer til 26 sukkerknalder
• 65 gram for 14-17 årige – svarer til
31 sukkerknalder
Kilde: Fødevarestyrelsen
|
|
| Det meste sukker kommer fra…
|
Drikkevarer, slik, chokolade og kager. Her kan du
se, hvor meget der omtrent er i nogle typiske produkter: (Sukkerindhold gram
pr. 100 gram )
SLIK
Lakrids 40-50
Chokolade 50-60
Bolcher 80
Karameller 50
Vingummi 40
DRIKKE
Sodavand og
saftevand 10
KAGER OG IS
Kager 15-30
Is 20
Kilde: Fødevarestyrelsen
|
|
| Har kunstige sødemidler samme
virkning som raffineret sukker? |
- Det er et
omdiskuteret emne, hvor man ikke kan give noget klart svar, der gælder alle
mennesker. Fakta er, at man skelner mellem intense sødestoffer, som f.eks.
aspartam i light sodavand, og sukkeralkoholer i sukkerfri slik og pastiller,
der samtidig giver fylde. Intense sødestoffer øger ikke blodsukkeret og giver
ingen kalorier. Sukkeralkoholer øger blodsukkeret og giver kalorier, men i
mindre grad end almindeligt sukker og uden at øge risikoen for huller i
tænderne. Sukkeralkoholer giver ondt i maven og diarré, hvis man spiser for
meget.
Kilde: Per Brændgaard Mikkelsen
|
|
Læs mere om sukker…
-
’Hvorfor sukker er farligt’ af Kathleen DesMaison, Aschehoug
-
Se også
http://gl.foedevarestyrelsen.dk/FDir/Publications/2004212/Rapport.htm
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidst opdateret: 08.08.2008
|
| |
|
Alt uændret m.h.t. delekærv... 
