Annonce

Hvem har ret om sukker?

Er det rigtigt, at man kan blive afhængig af sukker? Nyt & Sundt har spurgt Birgit Hageneier, der arrangerer kurser for sukkerafhængige, og ernæringsekspert Per Brændgaard Mikkelsen – og vi fik to forskellige svar.

Meningerne er nemlig delte - også når det gælder, hvordan man kan tackle sit store sukkerforbrug. Ifølge Birgit Hageneier er løsningen for sukkerafhængige en afgiftningskur med nul sukker. Per Brændgaard Mikkelsen anbefaler i stedet, at man accepterer trangen til sødt som noget naturligt, og at man lærer kun spise sødt, når man virkelig har lyst og ikke af andre årsager.

Synet af et dejligt stykke chokoladekage kan få tænderne til at løbe i vand. De fleste af os elsker at mæske os i søde sager – også selvom vi godt ved, at det ikke er sundt for os. Rent fysiologisk har kroppen ikke brug for raffineret sukker. Men hvorfor er det så dejligt at spise sukker, at man kan føle en stærk trang til det? Kan man ligefrem blive afhængig af sukker? Nyt & Sundt har stillet disse spørgsmål til alkoholrådgiver Birgit Hageneier, der er afdelingsleder af Multihuset Tjele, og som afholder kurser i, hvordan man skærer ned på sit sukkerforbrug. Vi har også spurgt Per Brændgaard Mikkelsen, der er cand.scient. i human ernæring. Han arbejder som selvstændig ernæringsvejleder og holder foredrag om kost.

Nyt & Sundt nyhedsbrev
- Ny viden om din sundhed -
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark". Den indgår i nyhedsbrevet Nyt & Sundt, som produceres i samarbejde med Netdoktor.

Nyhedsbrevet er gratis og udkommer hvert kvartal til medlemmer af "danmark",
hvis du er tilmeldt.

Du kan tilmelde dig på
dit-danmark.dk.

Sukkerafhængighed er som alkoholisme

Man kan godt blive afhængig af sukker, mener Birgit Hageneier. Hun henviser til en ny undersøgelse, som forskere har gennemført ved Universitet i Bordeaux, hvor forsøg med mus har vist, at sukker er mere vanedannende end kokain. I forsøget fik man musene til at vælge mellem sukkervand og kokain, og valget faldt på sukkervandet.

- Der er ingen entydig forklaring på, hvorfor nogle af os bliver afhængige af sukker. Først nu er man gået i gang med at undersøge det. Men vi ved, at sukker sætter gang i belønningsstofferne i hjernen, som får os til at føle os godt tilpas. Det første vi får, når vi bliver født, er den søde modermælk, så vi har tidligt lært at forbinde sukker med trøst, omsorg og kærlighed, siger Birgit Hageneier.

- Hjernen indlærer forskellige mønstre, og mange mennesker føler sig trøstet og healet efter sukkerindtag, når de er bange eller kede af det. Jeg vil dog gerne understrege, at vi mennesker reagerer vidt forskelligt på sukker – ligesom vi gør på hash og alkohol. Så nogle mennesker kan uden problemer spise sukker, mens andre hurtigt bliver afhængige. Birgit Hageneier sammenligner sukkerafhængighed med alkoholisme.

- Afhængighed betyder, at der er fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af misbruget – man lyver om sit forbrug og har små hemmelige slikdepoter overalt. Man bagatelliserer sit sukkerforbrug og har følelsen af ikke at have kontrol over det, siger Birgit Hageneier, der på sine kurser for sukkerafhængige har oplevet, at folk planlægger deres dag efter, hvordan de kan få sukker hele tiden.

- Min erfaring er, at der også er en sammenhæng mellem alkoholisme og sukkerafhængighed. Mange alkoholikere havde et enormt forbrug af sukker som børn, og mange børn af alkoholikere er sukkerafhængige. Der er sandsynligvis en form for genetisk forklaring, som vi bare ikke har fundet endnu, siger hun.

Annonce (læs videre nedenfor)

Stort sukkerforbrug er en dårlig vane

Ernæringsekspert Per Brændgaard Mikkelsen er ikke enig i, at man kan blive afhængig af sukker, som man kan af alkohol.

- Jeg mener ikke, at man kan tale om afhængighed, hvis man har et meget stort forbrug af raffineret sukker. Den undersøgelse, der viser, at mus valgte kokain frem for sukkervand, mener jeg heller ikke uden videre kan overføres til mennesker. Handler det om afhængighed, eller om at et dyr er fornuftigt nok til at prioritere mad, der giver noget næring i forhold til noget, der ikke gør? Har man et overdrevet forbrug af kager, slik, sodavand eller chokolade, er der snarere tale om, at man har dårlige vaner eller i svære tilfælde en spiseforstyrrelse, siger han.

En del af forklaringen på denne form for spiseforstyrrelse, hvor man spiser alt for meget sukker på en tvangspræget måde, er ifølge Per Brændgaard Mikkelsen, at man forbyder sig selv bestemte madvarer, der indeholder sukker, fordi man igennem lang tid har sagt til sig selv eller har fået at vide fra bøger om slankning eller ”sukkerafhængighed”, at sukker er den rene gift, og at det feder.

- Jo mere man tror på, at sukker er farligt, og jo mere man nægter sig selv at spise sukker, desto mere får man lyst til sukker. Det er som at tage en elastik og spænde den længere og længere ud – til sidst springer elastikken, og man kan ikke kontrollere den mere, og så ender det i et ædeflip i søde sager. Jeg frygter derfor, at tidens snak om sukkerafhængighed reelt gør det sværere for folk at spise mindre sukker, fordi de bliver gjort syge i stedet for normale.

- Efter min mening skyldes spiseforstyrrelsen, der i sin mest ekstreme udgave betegnes Binge Eating Disorder (BED eller tvangspræget overspisning), ofte en manglende forståelse og accept af, at vi mennesker har en helt naturlig trang til søde sager. Det at spise noget, der giver intens vellyst, er en del af en naturlig balance. Man kan derfor godt komme til at føle sig afhængig, selvom der reelt er tale om ganske normale impulser, som man prøver at undertrykke, og jo mere massivt man forsøger, desto værre kommer de tilbage. Når man har haft et ædeflip, får man bagefter dårlig samvittighed og vil tage sig sammen, men det gør bare, at man næste gang overspiser endnu mere. Det bliver en ond cirkel, som er svær at komme ud af, siger Per Brændgaard Mikkelsen.

Løsningen er nul sukker

Ifølge Birgit Hageneier er vejen ud af sukkerafhængighed at få nogle alternativer, for det er ikke nok at sige, at man ikke må spise sukker.

- Vi arbejder på flere planer, blandt andet med en kostplan helt uden sukker og kunstige sødemidler, som opfylder behovet for at spise godt. Vores kursister lærer at danne deres egne belønningsstoffer, for eksempel ved at meditere og dyrke motion. Vi snakker også om, hvorfor man spiser sukker og prøver at gøre kursisterne bevidste om, hvornår de får lyst til sukker. Er det fordi, de føler sig ensomme, så lærer vi dem at mestre at være alene. Vi spiser sukker af mange grunde, og der er derfor ikke kun én løsning, som passer til alle, siger Birgit Hageneier.

Når det gælder kosten, er det hendes erfaring, at der ofte er en sammenhæng mellem trangen til sukker og hurtigt fordøjelige kulhydrater som for eksempel hvidt mel, hvidt brød, pasta og hvide ris. Sukkerafhængige er mere tilbøjelige til at mæske sig i pizza og pasta og omvendt. Derfor hjælper det at omlægge kosten.

- Man kan godt kalde dét, kursisterne oplever hos os, for en afgiftningskur, for man får jo abstinenser, når man dropper raffineret sukker. Det er almindeligt at få stærke humørsvingninger, migræne, hovedpine, blive træt og rastløs og få søvnforstyrrelser, siger Birgit Hageneier.

Annonce (læs videre nedenfor)

Løsningen er accept

9 ud af 10 af de kvinder, der søger slankevejledning hos Per Brændgaard Mikkelsen, oplever sig selv som sukkerafhængige.

- Jeg prøver at tale dem ud af den måde at opfatte deres forhold til sukker på og i stedet få dem til at forstå, hvad det giver dem af positive ting at spise sukker. Ved at forstå og acceptere, at vores trang til sødt er medfødt, og at det er naturligt, begynder man at blive mere opmærksom på, hvordan man har det efter at have spist sukker. Man opdager, at man kortvarigt føler sig bedre tilpas, og at sukker lægger en dæmper på det indre følelseshav. Når man kan iagttage sin impulsive lyst til at hente chokolade i køkkenet og erkende den som en trang – og ikke som noget, man er nødt til at gøre – kan man begynde at spørge sig selv: Hvad kan jeg gøre i stedet for, der giver mig det samme? For mange mennesker mindsker sukker uro og fjerner kedsomhed. Ofte spiser man søde sager om aftenen af lutter kedsomhed, fordi man endelig er færdig med dagens mange gøremål, og der ikke er andet at lave.

- Måske hjælper motion eller at se noget virkelig interessant i tv i stedet for bare at zappe rundt på kanalerne. Hvis tv i sig selv fremkalder trangen, kan man overveje at gøre noget andet. Uanset hvad man finder på, gælder det om at tage små skridt og få positive erfaringer. Det nytter ikke noget med forbud og for mange ændringer på én gang, for det bliver for svært at leve efter.

Per Brændgaard Mikkelsen tror heller ikke på afgiftningskure, der kun fokuserer på total sukkerafholdenhed.

- De har ikke de påståede virkninger, men virker derimod som gift for hjernen, og den måde vi tænker på i forhold til mad. Ved i stedet at acceptere trangen til sødt, begynder motivationen at komme indefra, og så spiser man kun sødt, når man virkelig har lyst og ikke af andre årsager. Målet er at spise, når man er sulten, og på samme måde bruge nydelsesmidler når man har trang til nydelse, siger Per Brændgaard Mikkelsen .

Birgit Hageneier og Per Brændgaard Mikkelsen er altså enige om, at man skal lære at se på, hvorfor man har lyst til sukker, når man har et overdrevent forbrug, så man kan finde andre alternativer end at tilfredsstille den søde tand. Per Brændgaard Mikkelsen tror bare ikke på, at et totalt forbud mod sukker er vejen frem.

For meget sukker
Danskerne spiser og drikker i gennemsnit 20 kg sukker om året. 4 ud af 5 børn og unge spiser mere sukker end anbefalet. Børn får mest sukker gennem sodavand og saftevand (42 %) samt slik, chokolade og kage (40 %).Kilde: Fødevarestyrelsen.
Så meget må vi få:
Ernæringseksperter og Fødevarestyrelsen anbefaler, at sukker maksimalt udgør 10 % af madens samlede energi. Det betyder, at vi højst bør indtage følgende mængde sukker per dag:• 70 gram for mænd – svarer til 33 sukkerknalder• 55 gram for kvinder – svarer til 26 sukkerknalder• 30 gram for 2-5 årige – svarer til 14 sukkerknalder• 45 gram for 6-9 årige – svarer til 21 sukkerknalder• 55 gram for 10-13 årige – svarer til 26 sukkerknalder• 65 gram for 14-17 årige – svarer til 31 sukkerknalderKilde: Fødevarestyrelsen
Det meste sukker kommer fra…
Drikkevarer, slik, chokolade og kager. Her kan du se, hvor meget der omtrent er i nogle typiske produkter: (Sukkerindhold gram pr. 100 gram )SLIKLakrids 40-50Chokolade 50-60Bolcher 80Karameller 50Vingummi 40DRIKKESodavand og saftevand 10KAGER OG ISKager 15-30Is 20Kilde: Fødevarestyrelsen
Har kunstige sødemidler samme virkning som raffineret sukker?
- Det er et omdiskuteret emne, hvor man ikke kan give noget klart svar, der gælder alle mennesker. Fakta er, at man skelner mellem intense sødestoffer, som f.eks. aspartam i light sodavand, og sukkeralkoholer i sukkerfri slik og pastiller, der samtidig giver fylde. Intense sødestoffer øger ikke blodsukkeret og giver ingen kalorier. Sukkeralkoholer øger blodsukkeret og giver kalorier, men i mindre grad end almindeligt sukker og uden at øge risikoen for huller i tænderne. Sukkeralkoholer giver ondt i maven og diarré, hvis man spiser for meget.Kilde: Per Brændgaard Mikkelsen

Vil du vide mere om sukker?

’Hvorfor sukker er farligt’ af Kathleen DesMaison, Aschehoug

Annonce (læs videre nedenfor)

Læs mere om ERNÆRING

Sidst opdateret: 08.08.2008

Annonce