Annonce
Schyss, du snorker!
Af Annette  Aggerbeck, journalist

Schyss, du snorker!

Snorken i sig selv er ikke skadeligt for helbredet, men kan genere den, du sover sammen med. Hvis du snorker ofte, bør du gå til lægen og blive undersøgt. Det gælder især, hvis din snorken er afbrudt af længere vejrtrækningspauser, for så lider du måske af søvnapnø, der kan gå ud over din livskvalitet. Her giver vi dig tips til, hvordan du hjælper dig selv med at snorke mindre. Operation er nemlig ikke sagen.

Det kan være anstrengende at snorke – også selv om det ikke nødvendigvis går ud over ens nattesøvn eller er skadeligt for helbredet. Men det er anstrengende at blive puffet til og vækket flere gange hver nat af sin partner og om morgenen skulle finde sig i at høre, at du nu har snorket igen, og at din partner ikke har lukket et øje. Men hvad skal du stille op, for du kan jo ikke gøre for det. Og skal du virkelig til at sove alene, som din kone er begyndt at true dig med?

Ifølge Overlæge ph.d. Christian Emil Faber fra Øre-næse-halskirurgisk afdeling ved Odense Universitetshospital er snorken meget udbredt – mere end en tredjedel af den danske befolkning snorker sig igennem natten, og mænd snorker næsten dobbelt så hyppigt som kvinder. Snorken høres oftest hos mænd, der er midaldrende og ældre og ikke mindst overvægtige. Snorken bidrager ikke blot til at øge salget af ørepropper, men er også årsag til, at mange par sover hver for sig. Hvad kan man så gøre ved snorken? Og hvornår er det farligt at snorke?

Årsager til snorken

Snorkelyde frembringes af den bløde gane og andre dele af de øvre luftveje, som kan klappe sammen og frembringe lyde. Man snorker, når musklerne slapper af i svælget under søvnen. Tungen falder bagud og vibrerer mod den bløde gane og drøbelen.

"Som regel snorker man mest i den dybe søvn, når alle muskler er meget afslappede. Det betyder, at man oftest snorker midt eller sidst på natten. Det varierer meget fra person til person og fra nat til nat, hvor meget man snorker. Nogle mennesker snorker også mere, når de har haft en hård dag og er meget udmattede, fordi al muskulatur så slapper ekstra meget af. For den, der snorker, er det sjældent et problem – man behøver nemlig ikke at få ødelagt sin søvnkvalitet af at snorke. Almindelig snorken er er mest gerende for den, der sover ved siden af en, siger Christian Emil Faber.

Vil du vide mere?
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen danmark. Den indgår i deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor.
Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal og er gratis. Du kan se de tidligere numre og tilmelde dig på Sygeforsikringen danmarks hjemmeside.
Man behøver ikke at være medlem af 'danmark' for at modtage nyhedsbrevet.
Store mandler, næsepolypper, næseallergi, hævelser i luftvejene eller svulster kan være medvirkende til snorken, så derfor bør man lade sig undersøge af en øre-næse-halslæge, så man kan få gjort noget ved det. Generelt kan man sige, at jo ældre man bliver, desto større er risikoen, for at man snorker, fordi man mister muskulatur og bliver mere slap i vævet med alderen. Som regel bliver man også mere overvægtig med alderen, og det betyder, at man har lettere ved at snorke, fordi fedtet også sætter sig i den bløde gane, så der bliver for lidt plads.

Børn kan også snorke, men det skyldes oftest forstørrede mandler og polypper. Et overbid eller en meget lille underkæbe kan også være årsag, fordi tungen bliver for stor i forhold til den plads, der er i svælget. Har man en skæv næseskillevæg, opstår der et stort undertryk i svælget, når man ånder ind. Den begrænsede luftpassage gør, at bløddelene i svælget lettere klapper sammen, så ganen vibrerer. Man har også begrænset luftpassage, når man er forkølet og har derfor lettere ved at snorke.

Obstruktiv Søvnapnø (OSA)

Obstruktiv Søvnapnø er uregelmæssighed i vejrtrækningen under søvn, som kan give høje snorkelyde. I kortere perioder i løbet af natten stopper vejrtrækningen kortvarigt, typisk 10-60 sekunder, men nogle gange kan der gå længere tid. Som sovepartner lægger man mærke til den højlydte snorken, der pludselig afbrydes, når luftvejene spærres under søvnen. Ofte vågner man af pauserne i vejrtrækningen. Man får ikke ilt nok under søvnen, og det giver dårlig søvnkvalitet, så man er søvnig næste dag. Man kan blive så søvnig og uoplagt, at man ufrivilligt falder i søvn om dagen på upassende og måske endda farlige tidspunkter, som når man for eksempel kører bil. Omkring to procent lider af søvnapnø, og det ses hyppigst hos overvægtige. Man mistænker middel til svær søvnapnø for at belaste kredsløbet og øge risikoen for, at man tidligere udvikler hjertekarsygdomme. Derfor er det vigtigt at få gjort noget ved det.

Operation for snorken og søvnapnø

Når kvinder klager over deres mænds snorken, forslår veninderne ofte en operation. Men man skal tænke sig godt om, før man kaster sig ud i en operation, mener Christian Emil Faber:

"Gennem tiderne har lægerne prøvet mange forskellige slags operative indgreb, så mange snorkere er blevet unødvendigt opereret, fordi vi ikke ved nok om, hvem de forskellige operationer har effekt på. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man ikke opererer, så vi laver næsten ingen operationer for snorken eller søvnapnø længere."

"Desuden er der bivirkninger ved de fleste operationer. Når vi for eksempel har fjernet drøblen og lidt af den bløde gane og eventuelt også mandlerne for at give mere plads i svælget, har nogle af patienterne klaget over, at de snøvler, når de snakker, og at de får væsken op i næsen, når de drikker. Nogle øre-næse-halslæger benytter varmebehandling, hvor man foretager en slags kogning af ganen, og andre implanterer et kunststofmateriale i den bløde gane, som skaber en betændelsesreaktion, så der dannes arvæv, som gør ganen mere stiv og ude af stand til at vibrere. Men det vil jeg heller ikke uden videre anbefale, for effekten varierer, og der forekommer flere bivirkninger ved disse operationer end ved CPAP behandling, som vi ved er meget effektiv", siger Christian Emil Faber.

Ved denne behandling bruges en såkaldt CPAP-maskine og fungerer på den måde, at den blæser luft ind gennem næsen under søvnen.

Hjælp dig selv og din sovepartner

Da ingen af de hidtidige operative indgreb har vist nogen klar positiv effekt hos alle patienter, anbefaler Christian Emil Faber i stedet folk at tabe sig i første omgang. Det hjælper de fleste at gå ned i vægt, og i mange tilfælde er få kilo nok til at hjælpe. Musklerne bliver mere afslappede, når man har indtaget alkohol, nervemedicin eller sovetabletter, så derfor bør man undgå det. Det gør næppe nogen forskel at drikke alkohol til sin aftensmad, men man bør holde sig fra alkohol et par timer, før man skal sove, hvis man vil undgå at genere sin sengepartner. Ved søvnapnø opnår man bedst resultat ved at bruge en CPAP-maskine, som med en maske forsyner én med luft, når man sover. Behandlingen skal oftest fortsætte i mange år, fordi maskinen ikke kan helbrede søvnapnø. En anden nem løsning er at sy en tennisbold midt på ryggen af sin nattrøje, så man undgår at ligge på ryggen, for det forværrer snorken.

"Hvis det hverken hjælper at tabe sig, undgå alkohol og medicin eller sove med tennisbold på ryggen, kan man forsøge sig med en tandskinne. Den har god effekt for nogle", siger Christian Emil Faber.

Hvad kan du selv gøre:
• Undgå at drikke alkohol eller tage sovemedicin nogle timer før sengetid.
• Tab dig – det kan betyde meget for din snorken, hvis du bare taber dig få kilo.
• Prøv næseplaster eller en snorkespray med olie, der smører svælget. Der er ganske vist kun foretaget få undersøgelser, og ingen viser, at de har god effekt på alle. Men det kan jo aldrig skade at prøve…
• Undgå at ligge på ryggen. Sy en tennisbold i din natskjorte midt på ryggen mellem skuldrebladene, så du ikke kan ligge på ryggen.
• En tandskinne, hvor underkæben bliver ført lidt frem, hjælper mange snorkende. De billigste får du i Matas eller via internettet. Selv om de kan varmes op og formes efter dine tænder, er de ubehagelige og kan skade tænderne, så du får løse tænder og måske kæbeledsproblemer. De går desuden let i stykker. Prøv en billig tandskinne et par uger for at se, om den hjælper, og gør den det, kan du få lavet en hos din tandlæge, der ganske vist er dyrere, men som er mere behagelig og holder længere. Du skal påregne en udgift på 4000-6000 kr. hos tandlægen. Du kan dog også med en god skinne få smerter i kæbeleddene, og hvis du har dårlige tænder i forvejen, er en tandskinne ikke en god idé.
• Prøv en ergonomisk pude, selvom der ikke foreligger undersøgelser, der viser, at de hjælper mod snorken.
• Er du meget generet af snorken eller lider af søvnapnø, kan du anskaffe dig en maskine, der fungerer som en omvendt støvsuger, der puster luft ind via en maske, der dækker din mund og næse. Maskinen kan dog give tørhed i næsen og irritation i svælget.


Hvad kan din sengepartner gøre:
• Få ham til at tabe sig og prøve de øvrige råd ovenfor.
• Hvis alt er afprøvet uden gode resultater, må du gå i seng før din mand, så du falder først i søvn.
• Brug ørepropper eller skift soveværelse.


Gå til en øre-næse-halslæge med dit snorkeproblem, for det kan også være polypper, en meget skæv næseskillevæg eller en knude i svælget, der er årsag til dine plager. Her vil en operation hjælpe.


Lider du af søvnapnø?
• Du vågner flere gange om natten, nogle gange med hjertebanken.
• Du snorker højt
• Du sover uroligt og har natlige svedeture
• Du må ofte på toilettet om natten
• Du vågner om morgenen og føler dig uoplagt
• Du vågner med hovedpine
• Du har problemer med at holde dig vågen om dagen, f.eks. til møder, foran tv eller under bilkørsel
• Du har nedsat sexlyst
• Du har svært ved at koncentrere dig
• Du har svært ved at lære og husker dårligt
Har du en eller flere af ovenstående symptomer, er det vigtigt at konsultere en øre-næse-halslæge


Læs mere om SØVN


Sidst opdateret: 19.05.2008










SYGDOMME FRA A-Å
KLIK PÅ DET BOGSTAV SYGDOMMEN STARTER MED
ABCDEFGHIJ
KLMNOPQRST
UVWXYZÆØÅ
Søg på symptomerTjek din medicin
Spørg lægenSpørg i debatten
NYT OM SYGDOM OG SUNDHED HVER UGE
Få Netdoktors nyhedsbrev
- helt gratis!
www.netdoktor.dk

Til dig fra Netdoktor

Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge. Indholdet på NetDoktor.dk må ikke og kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling. Brugerbetingelser: Vigtige juridiske informationer - Læs også NetDoktors privatlivspolitik.

The documents contained in this web site are presented for information purposes only. The material is in no way intended to replace professional medical care or attention by a qualified practitioner. The materials in this web site cannot and should not be used as a basis for diagnosis or choice of treatment. Click here - Conditions for use - Important legal information.

© Copyright 1998-2012 NetDoktor.dk - All rights reserved
NetDoktor.dk is a trademark